Jesus fremholder en tredje billedtale om en mand der sår den rette slags sæd. Mens ’folkene sover’ kommer en fjende og sår ukrudt blandt hveden. Mandens tjenere spørger om de skal trække ukrudtet op, men han svarer: ’Nej, for hvis I gør det, vil I også trække noget af hveden med op. Lad begge dele vokse sammen indtil høsten. Så vil jeg bede høstfolkene om at sortere ukrudtet fra og brænde det og bringe hveden ind i laden.

Velsignet med yderligere undervisning

Da disciplene har fået forklaret billedtalen om sædemanden, vil de gerne vide mere. „Forklar billedet med ukrudtet på marken for os,“ beder de.

Disciplene har sandelig en anden indstilling end resten af folkemængden på bredden, der ikke virkelig ønsker at forstå hvad lignelserne betyder men er tilfredse med blot at få et overfladisk kendskab til dem. Denne forskel mellem de videbegærlige disciple der har henvendt sig til ham i huset, og resten af tilhørerskaren, får Jesus til at sige:

„Med det mål som I udmåler med, vil I få udmålt, ja, I vil få noget i tilgift.“ Det som disciplene „udmåler“ til Jesus er deres ægte interesse og opmærksomhed; derfor bliver de velsignet med yderligere undervisning. Som svar på deres bøn siger Jesus:

„Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, og fjenden der såede det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle.“

Efter at Jesus således har forklaret betydningen af de enkelte elementer i billedtalen, beskriver han hvad udfaldet vil blive. Ved afslutningen på tingenes ordning, siger han, vil „høstfolkene“ (som er engle) skille de falske kristne, ukrudtet, fra de sande kristne, „rigets sønner“. „Den ondes sønner“ vil da blive viet til udslettelse, hvorimod Guds riges sønner, „de retfærdige“, vil skinne klart i deres Faders rige.