DE FLESTE SALVEDE VISER SIG PARATE

11. Hvorfor mente nogle af de salvede efter 1914 at Herren var længe om at komme?

¹¹ Lad os vende tilbage til Jesu billedtaler om jomfruerne og talenterne. Hvis jomfruerne og trællene i disse billedtaler havde vidst hvornår brudgommen eller herren kom, ville de ikke have behøvet at være vågne og på vagt. Men de vidste det ikke, så de måtte sørge for hele tiden at være parate. De salvede vidste i årtier at 1914 ville være et særligt år, men de forstod ikke helt hvad der ville ske. Da tingene ikke gik som de havde forventet, kunne det virke som om brudgommen var længe om at komme. En broder sagde senere: ’En del af os troede for alvor at vi ville komme i himmelen i løbet af den første uge af oktober [1914].’

12. Hvordan viste de fleste af de salvede at de var trofaste og kloge?

¹² Man kan let forestille sig hvor nedslående det må have været for brødrene at enden ikke kom som forventet! Dertil kom at de blev udsat for modstand under den første verdenskrig. I en periode var de praktisk talt uvirksomme, som om de sov. Men i 1919 blev de vækket! Jesus var kommet til Guds åndelige tempel for at inspicere det. Nogle klarede dog ikke inspektionen og mistede derfor den forret at ’gøre forretninger’ for kongen. (Matt. 25:16) De lignede de tåbelige jomfruer, for de havde ikke sørget for at have en tilstrækkelig forsyning af åndelig olie.

DE ANDRE FÅR VISER AT DE ER PARATE

14. Hvordan er det en beskyttelse for os at holde os nær til dem Gud har udnævnt til at sørge for åndelig føde?

¹⁴ Ligesom de salvede kristne holder årvågne medlemmer af den store skare sig nær til dem Gud har udnævnt til at sørge for åndelig føde. Derved er det som om de også fylder deres lamper med åndelig olie fra Guds ord og hans ånd. (Læs Salme 119:130; Johannes 16:13). Det styrker dem til at være parate når Kristus kommer, og hjælper dem til at være aktive selv når de udsættes for alvorlige prøver. Det fremgår blandt andet af følgende eksempel: I en nazistisk fangelejr havde brødrene kun én bibel, så de bad Jehova om mere åndelig føde. Kort efter hørte de at det var lykkedes en nylig indsat broder at smugle et par nye numre af Vagttårnet ind i lejren ved at skjule dem i sit træben. En af de overlevende, en salvet broder ved navn Ernst Wauer, fortalte senere: „Jehova hjalp os på en forunderlig måde til at huske de opbyggende tanker i artiklerne.“ Han sagde også: „I vore dage er det så nemt at få fat i den åndelige føde, men værdsætter vi den i tilstrækkelig grad? Jeg er sikker på at Jehova har rige velsignelser i beredskab til dem der stoler på ham og forbliver loyale, ja til alle der spiser ved hans bord.“