En „træl“ der er både trofast og klog

„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk?“ — MATTÆUS 24:45.

1, 2. Hvorfor er det vigtigt at vi regelmæssigt får åndelig føde i dag?

OM EFTERMIDDAGEN tirsdag den 11. nisan år 33 e.v.t. stillede Jesu disciple ham et spørgsmål der har stor betydning for os i dag. De spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Som svar fremsatte Jesus en bemærkelsesværdig profeti. Han beskrev en stormfuld periode med krige, hungersnød, jordskælv og pestsygdomme. Og det ville endda kun være „en begyndelse til veer“. Situationen ville blive endnu værre. Det var skræmmende udsigter! — Mattæus 24:3, 7, 8, 15-22; Lukas 21:10, 11.

² Siden 1914 er det meste af Jesu profeti blevet opfyldt. Menneskeheden er virkelig blevet ramt af voldsomme „veer“. Sande kristne har dog ingen grund til at være bange. Jesus lovede at han ville styrke dem med nærende åndelig føde. Men nu befinder Jesus sig jo i himmelen; hvordan har han da sørget for at vi her på jorden kan få åndelig føde?

3. Hvordan har Jesus sørget for at vi kan få „mad i rette tid“?

³ Jesus besvarede selv dette spørgsmål. I forbindelse med sin store profeti om endens tid spurgte han: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ Derefter sagde han: „Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således! Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:45-47) Ja, der ville være en „træl“ som havde fået til opgave at sørge for åndelig føde, en „træl“ der var både trofast og klog. Ville denne træl være en enkeltperson, en række af enkeltpersoner eller noget helt tredje? Eftersom trællen uddeler hårdt tiltrængt åndelig føde, er det i vores egen interesse at finde svaret på det.

En enkeltperson eller en gruppe?

4. Hvordan ved vi at „den trofaste og kloge træl“ ikke kan være en enkeltperson?

⁴ „Den trofaste og kloge træl“ kan ikke være en enkeltperson. Hvorfor ikke? Fordi trællen begyndte at uddele åndelig føde i det første århundrede, og det ville den, ifølge Jesus, stadig være i færd med når Herren kom i 1914. Det ville have betydet at en enkeltperson skulle have udført trofast tjeneste i cirka 1900 år. Ikke engang Metusalem levede så længe! — 1 Mosebog 5:27.

5. Forklar hvorfor udtrykket „den trofaste og kloge træl“ ikke kan sigte til hver enkelt kristen.

⁵ Kan udtrykket „den trofaste og kloge træl“ da anvendes generelt om hver enkelt kristen? Alle kristne skal jo være trofaste og kloge, men Jesus havde tydeligvis noget mere i tanke da han talte om „den trofaste og kloge træl“. Hvordan kan vi vide det? Fordi han sagde at ’herren, når han kom,’ ville sætte trællen ’over alt hvad han ejede’. Hvordan kunne hver enkelt kristen blive sat over alle Herrens besiddelser — over „alt“ hvad han ejede? Det ville være umuligt!

6. I hvilken forstand skulle Israels folk være Guds „tjener“ eller „træl“?

⁶ Den eneste logiske konklusion er derfor at Jesus sigtede til en gruppe af kristne som „den trofaste og kloge træl“. Kan der være tale om en kollektiv træl? Ja. Syv hundrede år før Kristi tid omtalte Jehova hele Israels folk som „mine vidner“ og „min tjener, som jeg har udvalgt“. (Esajas 43:10) Fra 1513 f.v.t., da Moseloven blev givet, og frem til pinsedagen år 33 e.v.t. var alle medlemmer af Israels folk en del af denne trælleskare. Det var ganske vist de færreste israelitter der direkte var med til at forvalte nationens anliggender eller koordinere dens program for åndelig føde. Jehova havde overladt disse opgaver til kongerne, dommerne, profeterne, præsterne og levitterne. Men som folk betragtet skulle Israel repræsentere Jehovas suverænitet og forkynde hans pris blandt nationerne. Hver israelit skulle være et vidne for Jehova. — 5 Mosebog 26:19; Esajas 43:21; Malakias 2:7; Romerne 3:1, 2.

En „tjener“ forkastes

7. Hvorfor blev Israels folk forkastet som Guds „tjener“?

⁷ Israel var altså Guds „tjener“ for mange hundrede år siden, men var det også den „træl“ som Jesus talte om? Nej, for det viste sig at fortidens Israel som nation betragtet hverken var trofast eller klog. Paulus opsummerer hvordan det forholdt sig, da han citerede Jehovas ord til folket: „Guds navn bliver på grund af jer spottet blandt nationerne.“ (Romerne 2:24) Israels lange oprørske historie nåede et højdepunkt da jøderne forkastede Jesus, hvilket fik Jehova til at forkaste dem. — Mattæus 21:42, 43.

8. Hvornår blev der udpeget en „tjener“ til at erstatte Israel, og under hvilke omstændigheder skete det?

⁸ At denne „tjener“, Israel, blev troløs, betød dog ikke at trofaste tilbedere for evigt ville være afskåret fra at modtage åndelig føde. På pinsedagen år 33, 50 dage efter Jesu opstandelse, blev den hellige ånd udgydt over omtrent 120 af Jesu disciple der var samlet i et værelse i Jerusalem. Ved den lejlighed kom en ny nation til verden. Dens fødsel blev bekendtgjort da dens medlemmer frimodigt begyndte at fortælle Jerusalems indbyggere om „Guds storslåede gerninger“. (Apostelgerninger 2:11) Denne nye nation — en åndelig nation — blev således den „tjener“ der skulle forkynde Jehovas herlighed blandt nationerne og sørge for mad i rette tid. (1 Peter 2:9) Meget passende blev den kaldt „Guds Israel“. — Galaterne 6:16.

9. (a) Hvem udgør „den trofaste og kloge træl“? (b) Hvem er ’tjenestefolkene’?

⁹ Alle medlemmer af „Guds Israel“ er indviede, døbte kristne der er salvet med hellig ånd, og som har et himmelsk håb. Udtrykket „den trofaste og kloge træl“ sigter derfor til alle medlemmer af denne salvede, åndelige nation der på ethvert givet tidspunkt fra år 33 indtil nu befinder sig på jorden, ligesom enhver israelit der levede på et hvilket som helst tidspunkt mellem 1513 f.v.t. og frem til pinsedagen år 33 e.v.t., var en del af den førkristne tjenerskare. Men hvem er så ’tjenestefolkene’, som trællen giver åndelig føde? I det første århundrede havde alle kristne det himmelske håb. Tjenestefolkene var derfor også salvede kristne, ikke som gruppe betragtet, men som enkeltpersoner. Alle, også de der havde ansvarsfulde opgaver i menigheden, havde behov for åndelig føde fra trællen. — 1 Korinther 12:12, 19-27; Hebræerne 5:11-13; 2 Peter 3:15, 16.

„Enhver sit arbejde“

10, 11. Hvordan ved vi at ikke alle medlemmer af trælleskaren har de samme opgaver?

¹⁰ „Guds Israel“ er den trofaste og kloge trælleskare der har fået visse opgaver. Men de enkelte medlemmer har også et personligt ansvar. Det fremgår af Jesu ord i Markus 13:34. Her siger han: „Det er som en mand der rejste udenlands, som forlod sit hus og overgav myndigheden til sine trælle, gav enhver sit arbejde og befalede dørvogteren at holde sig vågen.“ Hvert enkelt medlem af trælleskaren har således fået en opgave — at øge Kristi besiddelser på jorden. Denne opgave varetager de hver især i overensstemmelse med deres evner og muligheder. — Mattæus 25:14, 15.

¹¹ Apostelen Peter skrev desuden til de salvede kristne på hans tid: „I samme forhold som hver enkelt har fået en gave, skal I bruge den sådan at I tjener hinanden som gode husholdere over Guds ufortjente godhed, der kommer til udtryk på forskellige måder.“ (1 Peter 4:10) De salvede har derfor det ansvar at tjene hinanden ved hjælp af de gaver Gud har skænket dem. Det fremgår også af Peters ord at ikke alle kristne ville have de samme evner, ansvarsopgaver eller forrettigheder. Men hvert enkelt medlem af trælleskaren kunne på den ene eller anden måde yde sit bidrag til den åndelige nations vækst. Hvordan?

12. Hvordan kunne alle trælleskarens medlemmer, både mænd og kvinder, bidrage til den åndelige nations vækst?

¹² Hvert medlem måtte først og fremmest være et vidne for Jehova og forkynde den gode nyhed om Riget. (Esajas 43:10-12; Mattæus 24:14) Lige før Jesus steg op til himmelen, befalede han alle sine trofaste disciple, både mænd og kvinder, at de skulle være lærere. Han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil afslutningen på tingenes ordning.“ — Mattæus 28:19, 20.

13. Hvilken forret havde alle de salvede?

¹³ Når nye disciple blev fundet, skulle de omhyggeligt lære at holde alt det Kristus havde befalet sine disciple. De der tog imod budskabet, blev med tiden egnede til at undervise andre. Den nærende, åndelige føde blev gjort tilgængelig for potentielle medlemmer af trælleskaren i mange nationer. Alle salvede kristne, både mænd og kvinder, tog del i arbejdet med at gøre disciple. (Apostelgerninger 2:17, 18) Dette arbejde skulle fortsætte fra det tidspunkt da trællen indledte sit arbejde, og frem til afslutningen på denne tingenes ordning.

14. Hvem havde den forret at undervise i menigheden, og hvordan så de trofaste salvede kvinder på det?

¹⁴ Nydøbte salvede blev en del af trællen, og uanset hvem der til at begynde med havde undervist dem, fortsatte de med at modtage vejledning fra de medlemmer af menigheden der opfyldte de bibelske krav til at tjene som ældste. (1 Timoteus 3:1-7; Titus 1:6-9) Disse udnævnte mænd havde således den forret at bidrage til nationens vækst på en særlig måde. De trofaste salvede kvinder havde ikke noget imod at det kun var kristne mænd der havde til opgave at undervise i menigheden. (1 Korinther 14:34, 35) De var tværtimod glade for at få gavn af det flittige arbejde menighedens mandlige medlemmer udførte, og var taknemmelige for de forrettigheder kristne kvinder havde del i, som for eksempel at forkynde den gode nyhed for andre. I dag har nidkære salvede søstre den samme ydmyge indstilling, uanset om de udnævnte ældste hører til de salvede eller ej.

15. Hvor kom den åndelige føde hovedsagelig fra i det første århundrede, og hvem førte an med hensyn til at uddele den?

¹⁵ Den fundamentale åndelige føde der blev uddelt i det første århundrede, kom direkte fra apostlene og andre disciple der førte an. De breve de skrev — især de der er at finde blandt de 27 inspirerede bøger som udgør De Kristne Græske Skrifter — blev sendt rundt mellem menighederne og udgjorde uden tvivl grundlaget for de lokale ældstes undervisning. På denne måde uddelte de der repræsenterede trællen, trofast den nærende åndelige føde til oprigtige kristne. Det første århundredes trælleskare viste sig altså at være trofast over for den opgave den havde fået betroet.

’Trællen’ 1900 år senere

16, 17. Hvordan viste trælleskaren at den trofast varetog sin opgave i årene op til 1914?

¹⁶ Hvordan forholder det sig i dag? Fandt Jesus, da hans nærværelse begyndte i 1914, en gruppe salvede kristne der trofast var i færd med at uddele åndelig føde i rette tid? Ja, det gjorde han. Denne gruppe var let at kende på grund af de gode frugter den bar. (Mattæus 7:20) Historien har siden bekræftet at denne gruppe virkelig var „den trofaste og kloge træl“.

¹⁷ Ved Jesu komme var omkring 5000 tjenestefolk travlt optaget af at forkynde Bibelens budskab. Arbejderne var få, men trællen brugte mange opfindsomme metoder for at få den gode nyhed ud til så mange som muligt. (Mattæus 9:38) Man sørgede for eksempel for at der i cirka 2000 aviser blev bragt prædikener over bibelske emner. På den måde nåede sandheden fra Guds ord ud til titusinder af læsere på én gang. Desuden udarbejdede man et ottetimers program med farvelysbilleder og film. Takket være denne interessante forestilling blev over ni millioner på tre kontinenter gjort bekendt med Bibelens budskab fra skabelsens begyndelse til slutningen af Kristi tusindårsrige. Trykt læsestof var et andet hjælpemiddel man gjorde brug af. I 1914 blev dette blad for eksempel trykt i et oplag på cirka 50.000 eksemplarer.

18. Hvornår satte Jesus trællen over alt hvad han ejede, og hvorfor?

¹⁸ Ja, da Herren kom, fandt han at hans trofaste træl samvittighedsfuldt var i færd med at give tjenestefolkene mad og forkynde den gode nyhed. Nu ventede der trællen et større ansvar. Jesus havde sagt: „Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:47) Det gjorde Jesus i 1919, efter at trællen havde gennemgået en prøvelsens tid. Men hvorfor fik „den trofaste og kloge træl“ et større ansvar betroet? Fordi Herren havde øget sine besiddelser. I 1914 havde Jesus fået overdraget kongedømmet.

19. Forklar hvordan ’den store skares’ åndelige behov er blevet dækket.

¹⁹ Hvad er de besiddelser som den nykronede konge satte sin trofaste træl over? Det er alt hvad der tilhører ham her på jorden. For eksempel forstod man, cirka tyve år efter at Kristus var blevet indsat på tronen i 1914, hvem ’den store skare’ af „andre får“ var. (Åbenbaringen 7:9; Johannes 10:16) Den bestod ikke af salvede medlemmer af „Guds Israel“, men af oprigtige mænd og kvinder med et jordisk håb. De elskede også Jehova og ønskede at tjene ham side om side med de salvede. De sagde i realiteten til „den trofaste og kloge træl“: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) Disse nydøbte kristne modtog den samme nærende, åndelige føde som de salvede tjenestefolk, og de to skarer har lige siden spist ved det samme åndelige bord. Det har været til stor velsignelse for medlemmerne af ’den store skare’.

20. Hvilken andel har ’den store skare’ haft i forøgelsen af Herrens besiddelser?

²⁰ De der udgør ’den store skare’, har med glæde sluttet sig til den salvede trælleskare i forkyndelsen af den gode nyhed. Deres arbejde har resulteret i at Herrens jordiske besiddelser er blevet øget så „den trofaste og kloge træl“ har fået et større ansvar. Efterhånden som antallet af sandhedssøgende mennesker er vokset, er det blevet nødvendigt at bygge større trykkerier for at dække behovet for bibelsk læsestof. I det ene land efter det andet er der blevet oprettet afdelingskontorer for Jehovas Vidner. Missionærer er blevet sendt ud til „jordens fjerneste egne“. (Apostelgerninger 1:8) Fra cirka fem tusind salvede i 1914 er antallet af forkyndere af Guds rige i dag steget til over seks millioner, hvoraf langt de fleste tilhører ’den store skare’. Ja, Kongens besiddelser er blevet øget mangefold siden han blev indsat på tronen i 1914!

21. Hvilke to billedtaler vil vi se nærmere på i den næste studieartikel?

²¹ Alt dette viser at trællen har været både trofast og klog. Umiddelbart efter at Jesus havde talt om „den trofaste og kloge træl“, fremholdt han to billedtaler der kastede lys over disse egenskaber: billedtalen om de kloge og de tåbelige jomfruer, og billedtalen om talenterne. (Mattæus 25:1-30) Kunne det ikke være interessant at få at vide hvilken betydning disse billedtaler har for os i dag? Det vil vi se nærmere på i den næste artikel.

’Den trofaste træl’ består prøven!

„Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus.“ — 1 Peter 4:17.

1. Hvordan var situationen da Jesus inspicerede ’trællen’?

PÅ PINSEDAGEN år 33 udnævnte Jesus en „træl“ der skulle give hans „tjenestefolk“ mad i rette tid. I 1914 blev Jesus indsat som konge, og snart efter var tiden inde til at inspicere denne „træl“. Han fandt at ’trællen’ i det store og hele havde vist sig ’trofast og klog’, og satte den derfor ’over alt hvad han ejede’. (Mattæus 24:45-47) Der var imidlertid også en ond træl, som hverken var trofast eller klog.

„Den onde træl dér“

2, 3. Hvor kom „den onde træl“ fra, og hvilken udvikling fandt sted?

² Jesus omtalte den onde træl umiddelbart efter at han havde fortalt om „den trofaste og kloge træl“. Han sagde: „Hvis den onde træl dér i sit hjerte siger: ’Min herre er længe om at komme,’ og begynder at slå sine medtrælle og at spise og drikke med de uforbederlige drankere, så vil den træls herre komme på en dag han ikke venter det, og i en time han ikke kender, og han vil straffe ham med største strenghed og give ham hans lod hos hyklerne. Dér vil han græde og skære tænder.“ (Mattæus 24:48-51) Udtrykket „den onde træl dér“ henleder opmærksomheden på Jesu forudgående ord om den trofaste og kloge træl, og „den onde træl“ viste sig da også at komme fra den trofaste træls rækker.a Hvordan det?

³ Før 1914 havde mange medlemmer af den trofaste trælleskare et inderligt håb om at de det år skulle mødes med „brudgommen“ i himmelen, men dette håb blev ikke indfriet. Som følge af dette og andre ting blev mange skuffede, og nogle få blev endda bitre. Nogle af dem begyndte verbalt at „slå“ deres tidligere brødre og at komme sammen med „uforbederlige drankere“, kristenhedens trossamfund. — Esajas 28:1-3; 32:6.

4. Hvordan greb Jesus ind over for „den onde træl“, og hvordan vil det gå dem der viser den samme indstilling?

⁴ Med tiden blev disse tidligere kristne identificeret som „den onde træl“, og Jesus straffede dem „med største strenghed“. Hvordan? Han forkastede dem, og de mistede deres himmelske håb. De blev dog ikke udslettet med det samme. Først måtte de udholde en periode med gråd og tænderskæren „i mørket udenfor“, afskåret fra den kristne menighed. (Mattæus 8:12) Siden denne første tid har nogle få andre salvede vist en lignende ond indstilling, hvorved de har identificeret sig med „den onde træl“. Nogle af ’de andre får’ har efterlignet deres troløshed. (Johannes 10:16) Alle disse fjender af Kristus ender i det samme åndelige mørke „udenfor“.

5. Hvordan reagerede „den trofaste og kloge træl“ på prøverne, i modsætning til „den onde træl“?

⁵ „Den trofaste og kloge træl“ havde ikke desto mindre gennemgået de samme prøver som „den onde træl“. De der udgjorde „den trofaste og kloge træl“, var imidlertid ikke blevet bitre, men havde derimod ladet sig „bringe i den rette tilstand“. (2 Korinther 13:11) Deres kærlighed til Jehova og deres brødre var blevet styrket i en sådan grad at de har kunnet være „en sandhedens søjle og støtte“ i disse urolige „sidste dage“. — 1 Timoteus 3:15; 2 Timoteus 3:1.

Kloge og tåbelige jomfruer

6. (a) Med hvilken billedtale viste Jesus at den trofaste trælleskare er klog? (b) Hvilket budskab forkyndte de salvede kristne før 1914?

⁶ Efter at have omtalt „den onde træl“ fremholdt Jesus to billedtaler for at belyse hvorfor nogle salvede kristne ville vise sig trofaste og kloge, mens andre ikke ville.b For at illustrere hvad klogskab indebærer, sagde han: „Da vil himlenes rige være som ti jomfruer der tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog nemlig deres lamper men tog ikke olie med sig, hvorimod de kloge, sammen med deres lamper, tog olie i deres beholdere.“ (Mattæus 25:1-4) De ti jomfruer minder os om de salvede kristne før 1914. De havde regnet med at brudgommen, Jesus Kristus, snart ville komme. De gik derfor ud ’for at møde ham’ idet de frimodigt forkyndte at „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe i 1914. — Lukas 21:24.

7. Hvornår og hvorfor faldt de salvede kristne så at sige i søvn?

⁷ Nationernes fastsatte tider udløb ganske rigtigt i 1914, og Guds rige under Kristus Jesus begyndte at herske. Men det var i de usynlige himle. På jorden begyndte menneskeheden at mærke de forudsagte ’veer’. (Åbenbaringen 12:10, 12) En prøvelsens tid fulgte. De salvede kristne forstod ikke klart hvad der foregik, og syntes at „brudgommen var længe om at komme“. I deres forvirring og på grund af den fjendtlighed de mødte fra verdens side, satte de generelt tempoet ned, og den organiserede, offentlige forkyndelse gik praktisk talt i stå. Ligesom jomfruerne i billedtalen døsede de i åndelig forstand alle hen og „faldt i søvn“ — på samme måde som de utro navnkristne gjorde efter Jesu apostles død. — Mattæus 25:5; Åbenbaringen 11:7, 8; 12:17.

8. Hvad førte til råbet „Her er brudgommen!“, og hvad var tiden inde til at de salvede kristne skulle gøre?

⁸ Men i 1919 skete der noget uventet. Vi læser: „Midt om natten lød der et råb: ’Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.’ Så stod alle jomfruerne op og bragte deres lamper i orden.“ (Mattæus 25:6, 7) Netop da det så allermørkest ud, lød der en opfordring til handling! I 1918 var Jesus, „pagtens sendebud“, kommet til Jehovas åndelige tempel for at inspicere og rense Guds menighed. (Malakias 3:1) Nu måtte de salvede kristne gå ud og møde ham i dette tempels jordiske forgårde. Tiden var inde til at de skulle ’skinne som lysspredere’. — Esajas 60:1; Filipperne 2:14, 15.

9, 10. Hvorfor kan man sige at nogle kristne i 1919 var „kloge“ mens andre var „tåbelige“?

⁹ I billedtalen havde nogle af de unge kvinder imidlertid et problem. Jesus fortsætter: „De tåbelige sagde til de kloge: ’Giv os noget af jeres olie, for vores lamper er ved at gå ud.’“ (Mattæus 25:8) Uden olie kunne lamperne ikke lyse. Lampeolien minder os derfor om Guds sandhedsord og hans hellige ånd, der sætter sande kristne i stand til at være lysbærere. (Salme 119:130; Daniel 5:14) Før 1919 havde kloge salvede kristne, til trods for deres midlertidigt svækkede tilstand, ivrigt bestræbt sig for at finde ud af hvad Gud ønskede af dem. Da opfordringen lød til at skinne som lysspredere, var de derfor parate. — 2 Timoteus 4:2; Hebræerne 10:24, 25.

¹⁰ Nogle af de salvede var dog ikke indstillet på at bringe ofre eller gøre en personlig indsats — skønt de oprigtigt ønskede at være sammen med brudgommen. Da tiden var inde til at de skulle i gang med at forkynde den gode nyhed, var de ikke parate. (Mattæus 24:14) De forsøgte endda at sinke de nidkære ved så at sige at bede dem om noget af deres olie. Hvordan reagerede de kloge jomfruer i Jesu billedtale? De sagde: „Måske er der ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til dem der sælger den og køb jer noget.“ (Mattæus 25:9) På samme måde nægtede de loyale salvede kristne i 1919 at gøre noget som helst der kunne svække deres mulighed for at være lysbærere. De bestod altså prøven.

11. Hvordan gik det de tåbelige jomfruer?

¹¹ Jesus slutter sin billedtale således: „Mens de [tåbelige jomfruer] gik hen for at købe, ankom brudgommen, og de jomfruer der var parate gik med ham ind til bryllupsfesten, og døren blev lukket. Bagefter kom de andre jomfruer også, og de sagde: ’Herre, herre, luk op for os!’ Som svar sagde han: ’Jeg siger jer som sandt er: Jeg kender jer ikke.’“ (Mattæus 25:10-12) Ja, ikke alle var parate da brudgommen kom. De bestod derfor ikke prøven og mistede muligheden for at komme med til bryllupsfesten i himmelen. Hvor tragisk!

Billedtalen om talenterne

12. (a) Hvad gjorde Jesus for at vise hvad trofasthed indebærer? (b) Hvem var manden der ’rejste udenlands’?

¹² Efter at Jesus havde fremholdt denne billedtale om klogskab, fortsatte han med en billedtale om trofasthed. Han sagde: „Det er nemlig ligesom da en mand som skulle til at rejse udenlands, kaldte sine trælle til sig og overgav dem hvad han ejede. En gav han fem talenter, en anden to, en anden igen én, hver efter hans evne, og så rejste han udenlands.“ (Mattæus 25:14, 15) Manden i billedtalen er Jesus selv, der ’rejste udenlands’ da han i år 33 steg op til himmelen. Men før han steg op til himmelen, overgav han „hvad han ejede“ til sine trofaste disciple. Hvordan det?

13. Hvordan beredte Jesus en stor arbejdsmark, og hvordan bemyndigede han sine „trælle“ til at gøre forretninger?

¹³ Under sin jordiske tjeneste begyndte Jesus at berede en stor arbejdsmark ved at forkynde den gode nyhed om Riget i hele Israels land. (Mattæus 9:35-38) Før han ’rejste udenlands’, betroede han denne arbejdsmark i sine trofaste disciples varetægt, idet han sagde: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Mattæus 28:18-20) Med disse ord bemyndigede Jesus sine „trælle“ til at gøre forretninger, „hver efter hans evne“, indtil han vendte tilbage.

14. Hvorfor blev der ikke forventet lige meget af alle disciplene?

¹⁴ Udtrykket „hver efter hans evne“ viser at ikke alle kristne i det første århundrede havde de samme muligheder eller omstændigheder. Nogle, som Paulus og Timoteus, var i stand til at bruge så godt som al deres tid til at forkynde og undervise. Andre befandt sig måske i en situation der satte visse grænser for hvad de kunne udrette. Nogle kristne var for eksempel trælle, og andre havde familieforpligtelser eller var syge eller oppe i årene. Desuden var der visse privilegier i menigheden som ikke alle disciple havde mulighed for at opnå. Det var for eksempel ikke alle salvede mænd der underviste i menigheden, og det gjorde de salvede kvinder heller ikke. (1 Korinther 14:34; 1 Timoteus 3:1; Jakob 3:1) Men uanset hvilken situation Kristi salvede disciple befandt sig i, fik de alle — både mænd og kvinder — den opgave at ’gøre forretninger’ ved at benytte sig af deres muligheder og omstændigheder i den kristne tjeneste. Det samme gælder Kristi disciple i dag.

Inspektionen begynder!

15, 16. (a) Hvornår var tiden inde til at gøre regnskabet op? (b) Hvilke nye muligheder for at ’gøre forretninger’ fik de trofaste?

¹⁵ Billedtalen fortsætter: „Lang tid efter kom disse trælles herre og gjorde regnskabet op med dem.“ (Mattæus 25:19) I 1914 — lang tid efter år 33 — begyndte Kristi Jesu nærværelse som konge. Tre og et halvt år senere, i 1918, kom han til Guds åndelige tempel og opfyldte Peters ord: „Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus.“ (1 Peter 4:17; Malakias 3:1) Tiden var inde til at gøre regnskabet op.

¹⁶ Hvad havde trællene, Jesu salvede brødre, udrettet med Kongens „talenter“? Fra år 33 og fremefter, indbefattet årene op til 1914, havde mange gjort en stor indsats for at ’gøre forretninger’ for Jesus. (Mattæus 25:16) Selv under den første verdenskrig havde de vist et stærkt ønske om at tjene deres Herre. Nu var det ret og rigtigt at give de trofaste trælle nye muligheder for at ’gøre forretninger’. Endens tid for denne tingenes ordning var kommet. Den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden. „Jordens høst“ skulle i hus. (Åbenbaringen 14:6, 7, 14-16) De sidste medlemmer af hvedeskaren skulle findes, og „en stor skare“ af andre får skulle indsamles. — Åbenbaringen 7:9; Mattæus 13:24-30.

17. Hvordan gik de trofaste salvede kristne ind til ’deres herres glæde’?

¹⁷ Høsten er en glædelig tid. (Salme 126:6) Da Jesus i 1919 betroede sine trofaste salvede brødre et større ansvar, kunne han derfor med rette sige: „Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.“ (Mattæus 25:21, 23) Herrens glæde som nyindsat konge i Guds rige overstiger vores fatteevne. (Salme 45:1, 2, 6, 7) Den trofaste trælleskare får del i denne glæde ved at repræsentere Kongen og øge hans besiddelser på jorden. (2 Korinther 5:20) At deres glæde er stor, fremgår af de profetiske ord i Esajas 61:10: „Jeg vil visselig glæde mig over Jehova. Min sjæl vil juble over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder.“

18. Hvilket udfald fik inspektionen for nogle, og hvorfor?

¹⁸ Sørgeligt nok var der nogle for hvem inspektionen ikke fik et lykkeligt udfald. Vi læser: „Den der havde fået den ene talent [trådte] frem og sagde: ’Herre, jeg vidste at du er en hård mand, der høster hvor du ikke har sået, og samler hvor du ikke har spredt. Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’“ (Mattæus 25:24, 25) På samme måde havde nogle salvede kristne forsømt at ’gøre forretninger’. Før 1914 havde de ikke begejstret fortalt andre om deres håb, og de havde ikke lyst til at begynde at gøre det i 1919. Hvordan reagerede Jesus på deres selvrådige indstilling? Han tog alle deres privilegier fra dem. De blev ’kastet ud i mørket udenfor, hvor de ville græde og skære tænder’. — Mattæus 25:28, 30.

Inspektionen fortsætter

19. På hvilken måde fortsætter inspektionen, og hvad er alle salvede kristne besluttede på at gøre?

¹⁹ De fleste af dem der ville blive Kristi salvede trælle i endens tid, tjente endnu ikke Jehova da Jesus indledte sin inspektion i 1918. Betyder det at de ikke er blevet inspiceret? Nej. Den inspektion der foregik i 1918/19 da den trofaste og kloge træl som skare betragtet bestod prøven, var blot en begyndelse. De salvede kristne som enkeltpersoner er fortsat under inspektion indtil de er blevet endeligt beseglet. (Åbenbaringen 7:1-3) Eftersom Kristi salvede brødre er klar over at det forholder sig sådan, er de besluttede på at blive ved med trofast at ’gøre forretninger’. De er besluttede på at være kloge og sørge for at have en rigelig beholdning af olie, så deres lys kan skinne klart. De ved at når de hver især trofast har fuldført deres jordiske livsløb, vil Jesus tage imod dem i himmelen. — Mattæus 24:13; Johannes 14:2-4; 1 Korinther 15:50, 51.

20. (a) Hvad er de andre får i dag besluttede på at gøre? (b) Hvad er de salvede kristne klar over?

²⁰ Den store skare af andre får har efterlignet deres salvede brødre. De er klar over at deres kundskab om Guds hensigter medfører et stort ansvar. (Ezekiel 3:17-21) Ved at studere Jehovas ord og komme til de kristne møder, hvor hans ånd råder, sikrer de sig en rigelig beholdning af olie. Og ved at deltage i arbejdet med at forkynde og undervise, og således ’gøre forretninger’ sammen med deres salvede brødre, lader de deres lys skinne. De salvede kristne er imidlertid fuldstændig klar over at det er dem der har fået talenterne betroet, og at de skal aflægge regnskab for hvordan Herrens besiddelser på jorden forvaltes. Skønt de er få, kan de ikke fralægge sig deres ansvar og overlade det til den store skare. Denne erkendelse får „den trofaste og kloge træl“ til fortsat at føre an i varetagelsen af Kongens forretninger, og de er taknemmelige for den støtte som nidkære medlemmer af den store skare yder. Disse forstår på den anden side det ansvar deres salvede brødre har, og ser det som en forret at arbejde under deres tilsyn.

21. Hvilken formaning gælder alle kristne fra før 1919 og frem til vor tid?

²¹ Skønt disse to billedtaler kaster lys over begivenheder der udspillede sig i 1919 eller deromkring, gælder de i princippet alle sande kristne i hele den periode der kaldes de sidste dage. Den formaning Jesus gav i slutningen af billedtalen om de ti jomfruer, er således i første række henvendt til de salvede kristne før 1919, men i princippet gælder den alle kristne. Måtte vi da alle tage Jesu ord til os: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:13.

[Fodnoter]