-
’Hold jer vågne’Vagttårnet – 2000 | 15. januar
-
-
En illustration om at holde sig vågen
9, 10. (a) Hvordan vil du sammenfatte Jesu billedtale om trællene der ventede på at deres herre skulle vende tilbage fra sit bryllup? (b) Hvorfor kan det have været svært for trællene at vente på deres herre? (c) Hvorfor var det til gavn for trællene at være tålmodige?
9 For at vise hvor vigtigt det er at holde sig vågen, sammenlignede Jesus sine disciple med trælle der ventede på at deres herre skulle vende tilbage fra sit bryllup. De vidste at han ville vende tilbage en bestemt nat, men ikke præcis hvornår. Ville han komme i den første nattevagt? I den anden? I den tredje? De vidste det ikke. Jesus sagde: „Hvis [herren] kommer i den anden nattevagt, ja i den tredje, og finder dem således [vågne], da er de lykkelige!“ (Lukas 12:35-38) Man kan forestille sig trællenes forventning. Hver en lyd, hver en flakkende skygge ville sikkert gøre dem endnu mere forventningsfulde: ’Kunne det være herren?’
10 Hvad nu hvis herren kom i den anden nattevagt, der strakte sig fra omkring klokken 21 og til midnat? Ville alle hans trælle, selv de der havde arbejdet hårdt fra tidligt om morgenen, da være klar til at byde ham velkommen, eller ville nogle af dem være faldet i søvn? Hvad nu hvis herren vendte tilbage i den tredje nattevagt, der varede fra midnat til omkring klokken 3 om natten? Ville nogle af trællene så have mistet modet eller ligefrem tage det fortrydeligt op at han tilsyneladende var forsinket?a Kun de trælle der var vågne når herren kom, ville blive erklæret lykkelige. Det var på dem man kunne anvende ordene i Ordsprogene 13:12: „Langvarig forventning gør hjertet sygt, men et ønske der opfyldes er et livets træ.“
-
-
’Hold jer vågne’Vagttårnet – 2000 | 15. januar
-
-
a Herren havde ikke indgået nogen aftale med sine trælle. Han skulle derfor ikke stå dem til regnskab for hvornår han kom eller gik, og han skyldte dem ingen forklaring hvis han ankom senere end de regnede med.
-