-
Herrens genkomst forkyndes (1870-1914)Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
De blev klar over at selv om Jesus kom til jorden som et kødeligt menneske, ville han ved sin genkomst være usynligt nærværende som en åndeskabning. (Joh. 14:19) De forstod desuden at hensigten med Jesu genkomst ikke var at udslette alle mennesker, men at velsigne jordens lydige slægter. (Gal. 3:8) Russell skrev: „Vi følte os meget bedrøvede over Adventisternes Vildfarelse; thi de ventede Kristus i Kødet og lærte, at Verden og alle i den, undtagen Adventisterne, skulde opbrændes.“
-
-
Herrens genkomst forkyndes (1870-1914)Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
-
-
Russell var gået uden om Bibelens tidsprofetier. Nu tænkte han imidlertid: „Kunde det tænkes, at Tidsprofetierne, som jeg saa længe havde foragtet, fordi de var blevet anvendt paa en forkert Maade af Adventisterne, virkelig tilkendegav, naar Herren vilde være usynligt nærværende for at oprette sit Rige?“ Med sin uslukkelige tørst efter sandheden måtte Russell have mere at vide. Han arrangerede derfor et møde med Barbour i Philadelphia. Dette møde viste at de var enige om en række bibelske læresætninger og gav dem lejlighed til at udveksle synspunkter. Russell fortalte senere: „Da han kom, havde han meget at lære af mig om den fulde Genoprettelse, grundlagt paa den givne Genløsningspris, der er tilstrækkelig for alle, ligesom jeg havde meget at lære af ham om Tiden.“ Det lykkedes Barbour at overbevise Russell om at Kristi usynlige nærværelse var begyndt i 1874.c
„Et kraftigt Felttog for Herren og for Sandheden“
C. T. Russell havde sine meningers mod. Da han først var blevet overbevist om at Kristi usynlige nærværelse var begyndt, var han fast besluttet på at forkynde dette for andre. Han sagde senere: „Kundskaben om den Kendsgerning, at vi allerede lever i Høsttiden, [gav] mig en saadan Tilskyndelse til at sprede Sandheden, som jeg aldrig før havde haft. Jeg besluttede derfor at foretage et kraftigt Felttog for Herren og for Sandheden.“ Han bestemte sig til at indskrænke sin forretningsvirksomhed for at hellige sig forkyndelsen.
For at imødegå forkerte opfattelser angående Herrens genkomst skrev Russell brochuren The Object and Manner of Our Lord’s Return (Hensigten med og måden for Herrens genkomst, ikke oversat til dansk). Den blev udgivet i 1877. Samme år udgav Barbour og Russell i fællesskab Three Worlds, and the Harvest of This World (De tre verdener og denne verdens høst, ikke oversat til dansk). Denne 196-siders bog omhandlede genoprettelsen og Bibelens tidsprofetier. Begge emner var tidligere blevet behandlet af andre, men Russell mente at denne bog var „den første, der forbandt Tanken om Genoprettelse med Tidsprofetien“. Bogen fremholdt den opfattelse at Jesus Kristus havde været usynligt nærværende siden efteråret 1874.
-