-
Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Første delVagttårnet – 2011 | 1. oktober
-
-
Hvor nøjagtige er de klassiske historikere?
Fra historikere som levede i nærheden af det tidspunkt hvor Jerusalem blev ødelagt, har vi varierende oplysninger om de nybabyloniske konger.c (Se rammen „Nybabyloniske konger“). Den kronologi man kan udlede af deres oplysninger, afviger fra Bibelens. Men hvor pålidelige er deres historiske optegnelser?
En af de historikere som levede tættest på den nybabyloniske periode, var Berossos, der var præst i Babylon for guden Bel (Ba’al). Originalen til hans værk, Babyloniaka, skrevet omkring 281 f.v.t., er gået tabt, og kun fragmenter af det er bevaret i andre historikeres skrifter. Berossos hævdede at han benyttede sig af „bøger som med stor omhu var blevet bevaret i Babylon“.1 Var Berossos nøjagtig som historiker? Lad os tage et eksempel.
Berossos skrev at assyrerkongen Sankeribs styre fulgte efter „[hans] broders herredømme“; og „efter ham [Sankerib] [regerede] hans søn [Asarhaddon] 8 år; og derpå Sammuges [Shamash-shum-ukin] 21 år“. (Babyloniaka, III, 2.1, 4). Historiske babyloniske dokumenter som blev skrevet længe før Berossos’ tid, siger imidlertid at Sankerib efterfulgte sin far, Sargon II, og ikke sin bror, på tronen; Asarhaddon regerede i 12 år, ikke 8; og Shamash-shum-ukin regerede i 20 år, ikke 21. Forskeren R.J. van der Spek, som er klar over at Berossos har rådført sig med de babyloniske krøniker, skriver: „Det afholdt ham dog ikke fra at komme med sine egne tilføjelser og fortolkninger.“2
Hvordan betragter andre forskere Berossos? „Tidligere betragtede man almindeligvis Berossos som historiker,“ siger S.M. Burstein, som har foretaget et grundigt studium af Berossos’ værker. Alligevel konkluderer han: „Men som sådan er hans arbejde i høj grad mangelfuldt. Selv i sin nuværende fragmentariske form indeholder Babyloniaka flere overraskende fejl vedrørende helt enkle fakta . . . For en historiker er sådanne fejl helt uacceptable, men Berossos’ intention var heller ikke af historisk art.“3
Hvad mener du i betragtning af ovenstående oplysninger? Kan Berossos’ beregninger betragtes som fuldstændig nøjagtige? Og hvad med de andre klassiske historikere som hovedsagelig baserede deres kronologi på det Berossos havde skrevet? Kan man med rette hævde at deres konklusioner er pålidelige?
-
-
Hvornår blev Jerusalem ødelagt af babylonierne? — Første delVagttårnet – 2011 | 1. oktober
-
-
[Oversigt/illustration på side 29]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
NYBABYLONISKE KONGER
Hvis disse historikere er pålidelige, hvorfor stemmer deres oplysninger så ikke overens?
Konger
Nabopolassar
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (21)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (20)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (—)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (21)
Nebukadnezar II
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (43)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (43)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (43)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (43)
Amel-Marduk
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (2)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (12)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (18)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (2)
Neriglissar
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (4)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (4)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (40)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (4)
Labashi-Marduk
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (9 måneder)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (—)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (9 måneder)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (—)
Nabonid
BEROSSOS ca. 350-270 f.v.t. (17)
POLYHISTOR 105-? f.v.t. (17)
JOSEFUS 37-?100 e.v.t. (17)
PTOLEMAIOS ca. 100-170 e.v.t. (17)
Længden af kongernes regeringstid (i år) ifølge de klassiske historikere
[Kildeangivelse]
Foto taget med tilladelse af British Museum
-