Beretningen om cigaretten er måske en af de mest overraskende inden for de sidste hundrede år. Det der udløste den utrolige efterspørgsel efter cigaretter i dette århundrede var to krige i det 19. århundrede. Den nystartede reklameindustri pustede til ilden. Og en ny tobakssort — lysegul, mildere og med en anden kemisk sammensætning — gav rygerne mod på at inhalere røgen. Denne bemærkelsesværdige forandring i rygevanerne, inhaleringen, gjorde de fleste rygere afhængige for livstid.

Krigene der skabte efterspørgsel

Tobak forblev en luksusvare indtil 1856 da det første massemarked for cigaretter opstod. Det skete da engelske og franske soldater vendte hjem fra Krimkrigen med „papircigarer“ og en vane som de havde tillagt sig dér. Europa blev grebet af en ’cigaretdille’ der skabte en uventet efterspørgsel efter tyrkiske cigaretter og deres engelske efterligninger.

På grund af ’Krim-dillen’ vandt cigaretten indpas som en billig krigstidserstatning for piber og cigarer. Det var dog kun et modelune. Robert Sobel påpeger desuden at „det i begyndelsen af 1860erne på ingen måde så ud til at det primære marked for røgvarer — amerikanske mænd fra middelklassen — ville falde for cigaretterne“. Røgen fra disse første cigaretter virkede ikke så tiltalende som røgen fra vore dages cigaretter. Ligesom cigarrøg var den svagt basisk, og rygerne beholdt den i munden. Man kunne ikke inhalere som de fleste cigaretrygere gør i dag — i hvert fald var det ikke behageligt. Tiden var inde til den næste overraskende udvikling.

Under den amerikanske borgerkrig (1861-65) blev der indført cigaretter som var mere vanedannende, og dette skete med „eksplosiv kraft“, som tobakseksperten Jerome E. Brooks siger. Også under denne krig var der billige cigaretter til soldaterne — først i sydstaterne, dernæst i nordstaterne. Men denne gang blev cigaretrygningen ikke en flygtig dille.

Disse cigaretter indeholdt amerikansk tobak, og var derfor anderledes. De amerikanske tobaksavlere havde plantet nye tobakssorter der voksede godt i den kvælstoffattige jord. På en farm i staten North Carolina opdagede man desuden ved et rent slumpetræf en lagringsproces hvorved tobaksplantens blade blev lysegule, milde og søde. I 1860 kaldte det amerikanske kontor for befolkningsstatistik dette for „en af de mest usædvanlige produktionsudviklinger inden for landbruget som verden nogen sinde har oplevet“. Efter at have røget nogle få cigaretter af denne nye slags, følte folk en næsten uimodståelig trang til at tænde endnu en.

Afhængighed

Skønt man ikke forstod det dengang, var denne lille men støt voksende kundekreds blevet fysisk afhængig af et særdeles vanedannende stof. „Hvis man i ungdommen ryger mere end to-tre cigaretter“ vil det næsten uundgåeligt føre til „regulær afhængighed af rygning,“ siger dr. Michael A. H. Russell, der forsker i afhængighed. „I modsætning til de unge narkomaner der i begyndelsen bliver ’høje’ af heroin en gang eller to om ugen, har en ung ryger været ’høj’ af nikotin omkring 200 gange når han har røget sin første pakke cigaretter.“

Ja, hemmeligheden var inhalering. Efter alt at dømme er det kun nikotinen i basisk røg der absorberes af slimhinderne og irriterer dem. Cigaretrøg er en anelse sur, og det er derfor den eneste tobaksrøg der er mild nok ved munden og halsen til at man rutinemæssigt kan inhalere den. I lungerne neutraliseres syren imidlertid, og nikotinen strømmer frit ud i blodet. På blot syv sekunder vil det nikotinholdige blod nå frem til hjernen. Hvert enkelt drag af cigaretten har altså en næsten øjeblikkelig virkning. Ifølge en undersøgelse foretaget af den britiske regering har unge der ryger mere end én cigaret, kun 15 procents chance for at forblive ikke-rygere.

I selv samme årti som Krimkrigen blev udkæmpet, havde tobaksindustrien således affødt en ny vane der var svær at aflægge. Før der var gået 20 år havde tobaksforhandlerne fået den idé at tiltrække nye kunder ved hjælp af agitation og iøjnefaldende annoncer i aviserne. En maskine som blev patenteret i 1880 masseproducerede cigaretter og holdt prisen nede, mens billeder af sportshelte og smilende damer solgte cigaretter til det mandlige publikum. Men hvad fik dem til at blive ved med at ryge? Afhængighed af nikotin! Dr. med. William Bennet, der skriver om sundhed og sygdom, udtrykker det på denne måde: „Mekanisering, smart reklame og markedsføringsteknik var medvirkende faktorer, men [uden nikotin] kunne de ikke have solgt ret meget af deres tørrede kål.“

Ved århundredskiftet var afhængigheden af den allerede verdenskendte cigaret klar til at stramme grebet om samfundet.

FRYGTEN for at rygning skulle være skadeligt og vanedannende har medført at omsætningen på cigaretmarkedet nu og da er faldet — dog blot for senere at stige til nye højder. Hvilke mekanismer kan undertrykke rygernes frygt? Det kan reklame og krig! Ifølge historikeren Robert Sobel er det disse to faktorer „der har haft størst betydning for udbredelsen af brugen af cigaretter“.

Cigaretforbruget skød i vejret da ’nation rejste sig mod nation’ i den første verdenskrig. (Mattæus 24:7) Hvad fik produktionen i Amerika til at stige fra 18 milliarder cigaretter i 1914 til 47 milliarder i 1918? Et korstog for gratis cigaretter til soldaterne! Man mente at deres narkotiske virkning kunne hjælpe soldaterne til at bekæmpe ensomhedsfølelsen ved fronten.

„Pack up your troubles in your old kit bag/While you’ve a lucifer to light your fag“ (Put din bekymring i en gammel sæk/når blot du har en tændstik til din smøg). Sådan lød opfordringen i en engelsk sang fra krigstiden. Da regeringskontorer og private, patriotiske grupper skaffede soldaterne gratis tobaksvarer, turde end ikke cigaretmodstanderne protestere.

Grebet strammes

De nyomvendte rygere blev gode kunder efter krigen. Alene i 1925 røg hver amerikaner gennemsnitlig næsten 700 cigaretter. Og i efterkrigstidens Grækenland blev der røget halvanden gang så mange cigaretter pr. indbygger som i De forenede Stater. Amerikanske cigaretter blev populære i mange lande, men i andre, for eksempel Indien, Kina, Japan, Italien og Polen, dyrkede man selv tobak for at dække efterspørgselen på hjemmemarkedet.

For at få et fastere greb om det amerikanske marked rettede annoncørerne opmærksomheden mod en ny målgruppe: kvinderne. „Det er om tobaksreklamen i slutningen af 1920rne blevet sagt at den var ’løbet løbsk’,“ fortæller Jerome E. Brooks. Men reklamen fik amerikanerne til at blive ved med at købe cigaretter både under og efter den økonomiske depression i 1929. For enorme summer (cirka 75 millioner dollars i 1931) blev cigaretten opreklameret som et alternativ til slik og en hjælp til at bevare den slanke linje. Film der kastede glans over cigaretrygende stjerner som Marlene Dietrich var med til at give cigaretten en aura af raffinement. De amerikanske kvinder sluttede sig derfor til mændene, og i 1939, umiddelbart før den anden verdenskrig, røg de i fællesskab 180 milliarder cigaretter.

En ny krig! Soldaterne fik igen gratis cigaretter, selv i deres feltrationer. „Grøn Lucky Strike er gået i krig!“ lød et reklameslogan der søgte at slå mønt af de patriotiske følelser som krigen fremkaldte. Efter et løst skøn lå cigaretforbruget i Amerika på 400 milliarder om året ved den anden verdenskrigs slutning. Hvem kunne da rejse tvivl om tobakkens berettigelse?

Ja, hvem kunne betvivle cigaretternes betydning i efterkrigstidens Europa, hvor kartoner med cigaretter på et tidspunkt erstattede penge på det sorte marked? Amerikanske soldater udstationeret i Europa kunne på grund af statstilskud købe cigaretter for kun fem cents pakken, og bruge dem som betaling for alverdens ting — lige fra nye sko til piger. Det skattefrie salg af cigaretter til militæret steg fra 5400 pr. person i 1945 til 21.250 i 1947.

I flere årtier lykkedes det at lægge røgslør over alle indvendinger mod tobakken — de blev ikke tilbagevist men simpelt hen overskygget af den populære vanes stadige vækst. Der var dog nogle der i deres stille sind spurgte: Er det skadeligt at ryge? Forurener man sit legeme ved at gøre det?

I 1952 slog det ulmende spørgsmål om sundhedsfare pludselig ud i lys lue. Nogle engelske læger offentliggjorde en ny undersøgelse som viste at mange kræftpatienter var storrygere. Reader’s Digest tog emnet op, og det fik megen omtale. I 1953 syntes en kampagne mod cigaretrygning at skulle lykkes. Ville verden mon aflægge vanen?

Den enorme tobaksindustri

Over for offentligheden hævdede tobaksindustrien at anklagerne mod cigaretterne var ren og skær teori og at der aldrig var blevet ført bevis for dem. Men pludselig viste det sig — ironisk nok — at tobaksindustrien havde et hemmeligt våben: den nikotinsvage cigaret. Dette nye produkt gav frygtsomme rygere der ikke ville lægge tobakken på hylden, en forestilling om sikkerhed og sundhed, og reklamen viste endnu en gang sin evne til at sælge et image.

De nikotinsvage mærker hjalp dog mere på rygerens samvittighed end på hans helbred. Videnskaben skulle siden finde ud af at mange rygere kompenserede ved at inhalere dybere og beholde røgen længere i lungerne indtil de fik lige så meget nikotin som altid. Men der skulle gå et kvart århundrede før forskerne kunne påvise dette. I mellemtiden blev tobaksindustrien en af verdens mest indbringende, og den omsætter nu for over 400 milliarder kroner om året.

Økonomisk er tobaksindustrien nu stærkere end nogen sinde. Kunderne er trofaste. Forbruget stiger med én procent om året i de industrialiserede lande og med over tre procent i den tredje verdens udviklingslande. I Pakistan og Brasilien foregår væksten henholdsvis seks og otte gange hurtigere end i de fleste vestlige lande. I Thailand bruger den enkelte gennemsnitlig en femtedel af sin indtægt til at købe cigaretter for.

Men for de mange der tænker over sagen er det faste greb som verden sidder i efter 100 års bekendtskab med cigaretten, på ingen måde slutningen på historien.