-
Har du „hjerte til at kende“ Jehova?Vagttårnet – 2013 | 15. marts
-
-
7. Hvordan beskrev Jeremias den hjertetilstand de fleste jøder på hans tid havde?
7 Som en forberedelse til denne ’hjerteundersøgelse’ kunne vi spørge: ’Hvilken hjertetilstand havde de fleste jøder på Jeremias’ tid?’ Det beskriver Jeremias med dette usædvanlige udtryk: „Hele Israels hus har uomskåret hjerte.“ Han henviste ikke til jødiske mænds fysiske omskærelse, for lige inden havde han sagt: „’Se! Der kommer dage,’ lyder Jehovas udsagn, ’da jeg vil kræve enhver omskåren som stadig er i en uomskåren tilstand, til regnskab.’“ Selv omskårne jødiske mænd havde altså et „uomskåret hjerte“. (Jer. 9:25, 26) Hvordan det?
8, 9. Hvad måtte de fleste jøder gøre ved deres hjerte?
8 Vi får et fingerpeg om hvad udtrykket „uomskåret hjerte“ betyder, når vi ser hvad Gud tilskyndede jøderne til at gøre: „Fjern jeres hjerters forhud, I Judas mænd og Jerusalems indbyggere, for at min forbitrelse ikke skal fare frem . . . på grund af jeres onde handlinger.“ Hvor udsprang deres onde handlinger fra? Indefra, fra deres hjerte. (Læs Markus 7:20-23). Ja, gennem Jeremias stillede Gud en nøjagtig diagnose der viste hvorfor jøderne handlede ondt. Deres hjerte var stædigt og oprørsk. Og deres motiver og tanker mishagede Jehova. (Læs Jeremias 5:23, 24; 7:24-26). Han sagde derfor: „Omskær jer for Jehova, og fjern jeres hjerters forhud.“ — Jer. 4:4; 18:11, 12.
9 Jøderne på Jeremias’ tid havde altså brug for „hjertekirurgi“ — ’omskærelse af hjertet’ — ligesom Moses’ samtidige. (5 Mos. 10:16; 30:6) At de skulle ’fjerne deres hjerters forhud’, betød at de skulle fjerne alt hvad der gjorde deres hjerte uimodtageligt — de tanker, følelser og motiver der var i modstrid med Guds. — Apg. 7:51.
-
-
Har du „hjerte til at kende“ Jehova?Vagttårnet – 2013 | 15. marts
-
-
Men tænk alligevel på den inderlige anmodning David rettede til Jehova: „Undersøg mig, Gud, og kend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig.“ — Sl. 17:3; 139:23, 24.
11, 12. (a) Hvorfor bør vi hver især undersøge vores hjerte? (b) Hvad vil Gud ikke gøre?
11 Jehova ønsker at vi hver især skal komme i en tilstand han kan godkende, og at vi skal forblive i den. Om den retfærdige skrev Jeremias: „Du, Hærstyrkers Jehova, ransager den retfærdige, betragter nyrerne og hjertet.“ (Jer. 20:12) Når den Almægtige ransager den retfærdiges hjerte, skulle vi så ikke også selv tjekke vores hjertetilstand? (Læs Salme 11:5). Det kan være vi opdager nogle forkerte holdninger, mål eller følelser der kræver vores opmærksomhed. Vores hjerte er måske mindre følsomt end det burde være — der er en ’hjertets forhud’ der skal fjernes. Ja, der er behov for åndelig hjertekirurgi. Hvad skal man være på udkig efter når man undersøger sit hjerte? Og hvordan kan man foretage de nødvendige justeringer? — Jer. 4:4.
12 Én ting er sikker: Jehova tvinger os ikke til at lave om på os selv. Han sagde om „de gode figner“ at han ville „give dem hjerte til at kende“ ham, ikke at han ville tvinge dem til at ændre sig. De skulle selv ønske at have hjerte til at kende Gud. Det gælder også os.
Når vi ransager vores hjerte og fjerner urette ønsker, vil det føre til velsignelser
13, 14. Hvordan kan det der kommer fra hjertet, skade os?
13 Jesus sagde: „Fra hjertet [kommer der] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser.“ (Matt. 15:19) Hvis en broders hjerte fik ham til at begå ægteskabsbrud eller utugt og han ikke angrede og ændrede sind, kunne han for altid miste Guds godkendelse. Men selv en der ikke har begået en sådan synd, kunne lade et upassende ønske slå rod i sit hjerte. (Læs Mattæus 5:27, 28). Det er her en undersøgelse af hjertet vil være aktuel. Hvis du ransager dit hjerte, vil du så opdage upassende følelser for en af det modsatte køn, hemmelige længsler som Gud ikke vil tolerere, og som må fjernes?
14 Det kan også ske at en broder lader modvilje mod en trosfælle inficere sit hjerte så han kommer til at hade ham, uden dog bogstaveligt at begå „mord“. (3 Mos. 19:17) Vil han gøre det der skal til for at befri sig for sådanne følelser der kan gøre hans hjerte hårdt? — Matt. 5:21, 22.
15, 16. (a) Hvordan kunne en kristen have et „uomskåret hjerte“? (b) Hvorfor synes Jehova ikke om et „uomskåret hjerte“?
15 De fleste kristne har heldigvis ikke et sådant ’hjerteproblem’. Jesus nævnte dog også „onde overvejelser“, altså skadelige ræsonnementer som kan få os til at handle forkert. For eksempel kunne man have et forvrænget syn på hvad det vil sige at være loyal over for sin familie. Kristne ønsker selvfølgelig at have „naturlig hengivenhed“ for deres familie og ikke være som mange er her i „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1, 3) Men man kunne gå til yderligheder i den forbindelse. Mange mener at „blod er tykkere end vand“. Af den grund tager de parti for eller forsvarer deres familie for enhver pris, og de tager det personligt hvis en i familien bliver stødt eller såret over noget. Tænk på hvad stærke familiefølelser fik Dinas brødre til at gøre. (1 Mos. 34:13, 25-30) Og prøv at forestille dig hvilke overvejelser der fik Absalom til at myrde sin halvbror Amnon. (2 Sam. 13:1-30) Viser disse hændelser ikke hvad „onde overvejelser“ kan føre til?
16 Der er selvfølgelig ingen af os der vil begå mord. Men kunne vi komme til at nære negative følelser mod en broder eller søster der har forbigået — eller som vi tror har forbigået — en i vores familie? Måske takker vi nej til at være sammen med den trosfælle vi føler har behandlet en i vores familie dårligt, eller vi inviterer aldrig selv vedkommende. (Hebr. 13:1, 2) Hvis vi nærer sådanne stærke negative følelser og ikke viser vores broder eller søster gæstfrihed, er det et tegn på at vi mangler kærlighed, og det er ikke noget der kan undskyldes. Den der ransager hjerter, vil måske stille diagnosen „uomskåret hjerte“. (Jer. 9:25, 26) Husk på dem Jehova gav tilskyndelsen: „Fjern jeres hjerters forhud.“ — Jer. 4:4.
FÅ „HJERTE TIL AT KENDE“ GUD — OG BEVAR DET
17. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe os til at få et mere følsomt hjerte?
17 Hvad nu hvis du har ransaget dit hjerte og har fundet ud af at det ikke er så følsomt over for Jehovas vejledning som det kunne være, og at det til en vis grad er „uomskåret“? Måske opdagede du lidt menneskefrygt, et ønske om status eller luksus eller måske endda en tendens til stædighed eller uafhængighed. I så fald ville du ikke være alene. (Jer. 7:24; 11:8) Jeremias skrev at de troløse jøder på hans tid havde „et genstridigt og opsætsigt hjerte“. Og han tilføjede: „De har ikke sagt i deres hjerte: ’Lad os dog frygte Jehova, vor Gud, han som giver skylregn, ja efterårsregn og forårsregn.’“ (Jer. 5:23, 24) Gudsfrygt og værdsættelse af Jehova er altså en forudsætning for at kunne fjerne ’hjertets forhud’. En sådan sund frygt kan hjælpe os til at få et mere følsomt hjerte, et hjerte der reagerer villigt på Jehovas vejledning.
-