Love vedrørende angreb på og belejring af byer. Jehova gav israelitterne anvisninger på hvordan de skulle gå frem ved erobringen af Kana’an. De syv kana’anæiske nationer der nævnes i 5 Mosebog 7:1, 2, skulle udryddes, også kvinderne og børnene. Byerne skulle vies til udslettelse. (5Mo 20:15-17) Ifølge 5 Mosebog 20:10-15 skulle andre byer først advares, og der skulle tilbydes dem fred. Hvis byen overgav sig, skulle indbyggerne skånes og sættes til tvangsarbejde. Denne mulighed for at overgive sig sammen med forsikringen om at indbyggernes liv ville blive skånet og kvinderne ikke ville blive voldtaget eller forulempet, skulle tilskynde byerne til at kapitulere til Israels hær, hvorved man ville undgå megen blodsudgydelse. Hvis byen ikke overgav sig, blev alle af mandkøn dræbt. Dette skulle forhindre at mændene i byen senere gjorde oprør. „Kvinderne og småbørnene“ blev skånet. De kvinder der her er tale om, var uden tvivl jomfruer, hvilket fremgår af 5 Mosebog 21:10-14, hvor der tales om at en tilfangetagen kvinde som en mand ønsker at ægte, først skal sørge over sine forældre, ikke over en ægtemand. Tidligere, da Israel havde ført krig mod Midjan, var det også kun jomfruer der blev skånet. Dette ville beskytte israelitterne mod afgudsdyrkelse og uden tvivl også mod seksuelt overførte sygdomme. (4Mo 31:7, 17, 18) (Om det berettigede i den guddommelige befaling til at udrydde kana’anæerne, se KANA’AN, KANA’ANÆER [Israelitternes erobring af Kana’an].)

Krigstaktikken ændredes i tidens løb. I almindelighed koncentrerede Israel sig ikke om at udvikle våben og krigsmaskiner til at føre en offensiv krig med; derimod ofrede man betydelig opmærksomhed på fæstningsanlæggene. Kong Uzzija af Juda er kendt for at have bygget „krigsmaskiner, udtænkt af ingeniører“, men disse var først og fremmest beregnet på Jerusalems forsvar. (2Kr 26:14, 15) Især de assyriske og babyloniske hære var kendt for deres belejringsmure og belejringsvolde. Disse sidste var skrånende jordvolde ad hvilke man førte tårne med stormbukke mod de højere og svagere dele af bymuren; fra disse tårne kæmpede bueskytter og slyngekastere. Der var også andre former for belejringsmaskiner, deriblandt gigantiske kastemaskiner til store sten. (2Kg 19:32; Jer 32:24; Ez 4:2; Lu 19:43) Samtidig forsøgte byens forsvarere at afværge angrebet ved hjælp af bueskytter, slyngekastere og soldater der kastede brandfakler ned fra murene og tårnene og fra kastemaskiner inde i byen. (2Sa 11:21, 24; 2Kr 26:15; 32:5) Når man angreb en befæstet by, var noget af det første man gjorde, at forsøge at afskære byens vandforsyning, mens byen der regnede med at blive belejret, ofte stoppede vandkilderne rundt om byen for at forhindre angriberne i at hente vand dér. — 2Kr 32:2-4, 30.