-
Søger du tilflugt hos Jehova?Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | November
-
-
Det indebar nogle ofre – han måtte give afkald på sit arbejde, sit hjem og sin frihed til at rejse.a (4 Mos. 35:25) Men det var dét værd. Hvis han forlod tilflugtsbyen i utide, viste det at han var ligeglad med at han havde taget et andet menneskes liv, og han ville desuden bringe sit eget liv i fare.
-
-
Søger du tilflugt hos Jehova?Vagttårnet (studieudgave) – 2017 | November
-
-
12. Hvad kan en kristen være nødt til at ofre for at blive ved med at få gavn af Jehovas barmhjertighed?
12 Som kristne må vi være villige til at ofre hvad som helst for at blive ved med at få gavn af Jehovas barmhjertighed. Det kan indbefatte noget vi er meget glade for, men som øger risikoen for at vi begår en synd. (Matt. 18:8, 9) Hvis nogle bestemte venner påvirker dig i en dårlig retning, er du så villig til at holde op med at komme sammen med dem? Hvis det er dit alkoholforbrug du kæmper med, er du så villig til at holde dig på afstand af enhver situation der kunne få dig til at drikke for meget? Hvis det er umoralske seksuelle ønsker du forsøger at bekæmpe, holder du dig så fra film, hjemmesider og alt andet der kunne fremkalde urene tanker? Uanset hvad vi må give afkald på for at forblive loyale mod Jehova, vil det være ofrene værd. Der findes ikke noget værre end følelsen af at Jehova har forladt en. Til gengæld findes der heller ikke noget bedre end at mærke Jehovas loyale kærlighed, der varer for evigt. – Es. 54:7, 8.
“DE SKAL TJENE JER SOM TILFLUGT”
13. Hvorfor kunne man føle sig tryg og glad i en tilflugtsby?
13 Når drabsmanden var nået ind i tilflugtsbyen, var han i sikkerhed. “De skal tjene jer som tilflugt,” havde Jehova sagt om disse byer. (Jos. 20:2, 3) Jehova ville ikke igen kræve drabsmanden til regnskab for det han havde gjort, og blodhævneren havde ikke lov til at gå ind i byen og slå ham ihjel. Så længe han befandt sig i byen, var han under Jehovas beskyttelse og kunne føle sig tryg. Tilflugtsbyen var ikke et fængsel. Man havde derimod mulighed for at have et arbejde, hjælpe andre og tjene Jehova i fred, ja, at leve et lykkeligt og tilfredsstillende liv.
Stol på at Jehova har tilgivet dig (Se paragraf 14-16)
14. Hvad kan vi have tillid til når vi har angret en synd?
14 Nogle af Guds tjenere som har begået en alvorlig synd, føler sig tynget af skyld selvom de har angret. Måske tænker de endda at Jehova aldrig vil glemme det de har gjort. Hvis det er sådan du har det, så husk at når Jehova tilgiver, så tilgiver han fuldstændigt. Jehova er barmhjertig. Læg mærke til hvordan Daniel, der blev citeret tidligere, havde det efter at de ældste havde behandlet sagen og hjulpet ham til at få en ren samvittighed. Han siger: “Jeg følte at jeg kunne trække vejret igen. Efter at der var blevet taget hånd om sagen, havde jeg ikke længere grund til at gå rundt med skyldfølelse. Når først synden er slettet, er den slettet for altid. Som Jehova siger, fjerner han vores byrder og tager dem langt væk. Vi vil aldrig se dem igen.” Når den flygtende drabsmand var nået ind i tilflugtsbyen, behøvede han ikke længere at frygte at blodhævneren fik fat i ham og slog ham ihjel. Når Jehova har tilgivet vores synd, har vi heller ingen grund til at frygte at han senere vil bringe den på bane igen eller straffe os for den. – Læs Salme 103:8-12.
15, 16. Hvordan øger det at Jesus er ypperstepræst og har givet sit liv som en løsesum, vores tillid til Jehovas barmhjertighed?
15 Vi har i virkeligheden endnu større grund til at have tillid til Jehovas barmhjertighed end israelitterne havde. Efter at Paulus havde givet udtryk for at han følte sig som et elendigt menneske fordi han ikke fuldt ud levede op til Jehovas normer, sagde han: “Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!” (Rom. 7:25) Paulus, der kæmpede med sin ufuldkommenhed og tidligere havde gjort nogle frygtelige ting, som han havde angret, var helt overbevist om at Gud ville tilgive ham på grundlag af Jesus’ offer. Fordi Jesus har givet sit liv som en løsesum, kan vi have en ren samvittighed og indre fred. (Hebr. 9:13, 14) Som vores ypperstepræst er han “i stand til fuldt ud at frelse dem der nærmer sig Gud gennem ham, fordi han altid er i live til at gå i forbøn for dem”. (Hebr. 7:24, 25) Det at israelitterne havde en ypperstepræst, forsikrede dem om at de kunne få tilgivet deres synder. Hvor meget mere skulle det at vi har Jesus Kristus som ypperstepræst, så ikke forsikre os om at “vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid”. – Hebr. 4:15, 16.
16 Så søg tilflugt hos Jehova ved at tro på Jesus’ offer. Tænk ikke blot på løsesummen som noget der kommer en masse mennesker til gavn. Tro på at løsesummen er betalt for dig. (Gal. 2:20, 21) Tro på at løsesummen danner grundlag for at dine synder kan blive tilgivet. Og tro på at løsesummen kan give dig mulighed for at leve evigt. Jesus’ offer er Jehovas gave til dig!
-