Fra den dag af ville der gå mere end fire år inden Paulus igen fik sin frihed. Situationen var stadig meget farlig. Da kommandanten spurgte jøderne hvorfor de angreb Paulus, slyngede de forskellige anklager ud mod ham. Midt i alt kaosset var det helt umuligt for kommandanten at finde ud af hvad sagen drejede sig om. Til sidst måtte Paulus bogstaveligt talt bæres væk derfra. Da Paulus og de romerske soldater var på vej ind i soldaternes kvarter, sagde Paulus til kommandanten: “Jeg beder dig, giv mig lov til at tale til folket.” (Ap.G. 21:39) Det gik kommandanten med til, og Paulus begyndte modigt at forsvare sin tro.

Da jøderne hørte det, blev de meget vrede og råbte: “Væk fra jorden med sådan en som ham, for han skal ikke leve!” (Ap.G. 22:22) For at redde Paulus fik kommandanten ham ført ind i soldaternes kvarter. Han var besluttet på at finde ud af hvorfor jøderne var så vrede på Paulus, og befalede derfor at han skulle forhøres under piskeslag. Men Paulus benyttede sig af den retsbeskyttelse han kunne få, ved at påpege at han var romersk borger. I dag benytter Jehovas Vidner sig også af den retsbeskyttelse der er til rådighed, for at forsvare deres tro. (Se boksene “Romersk lov og romerske borgere” og “Retssager i nutiden”). Da kommandanten hørte at Paulus var romersk borger, blev han klar over at han måtte bruge en anden metode for at skaffe sig flere oplysninger. Næste dag førte han Paulus til Sanhedrinet, jødernes højesteret, der var blevet sammenkaldt.

19. Hvorfor gik Sanhedrinets møde i opløsning?

¹⁹ Paulus’ udtalelse delte Sanhedrinet i to. Beretningen siger: “Så blev der en vældig råben og skrigen, og nogle af de skriftlærde fra farisæernes parti trådte frem og begyndte at argumentere voldsomt og sige: ‘Vi kan ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og hvis en ånd eller en engel har talt til ham ...’” (Ap.G. 23:9) Selve tanken om at en engel skulle have talt til Paulus, var fuldstændigt uacceptabel for saddukæerne, der ikke troede på engle. (Se boksen “Saddukæerne og farisæerne”). Optøjerne blev så voldsomme at den romerske kommandant endnu en gang måtte redde apostlen. (Ap.G. 23:10)