● Forretningstavler

Hvad består de af? De fleste forretningstavler fra den nybabyloniske periode er af juridisk art (kvitteringer m.m.). På tavlerne er angivet dag, måned og år i den siddende konges regeringstid. Eksempelvis står der på en lertavle at transaktionen foregik i „nisan måned, på den 27. dag i kong Nebukadrezar [Nebukadrezar er identisk med Nebukadnezar II] af Babylons 11. år“.⁴

Når kongen døde eller blev afsat, og en ny konge kom på tronen, betragtede man de resterende måneder i den gamle konges regeringsår som den nye herskers tiltrædelsesår.d⁵ Overgangen fra den ene konge til den næste fandt med andre ord sted i det samme babyloniske kalenderår. Lertavler fra den nye konges tiltrædelsesår burde altså rent logisk dateres til månederne efter den forrige konges sidste regeringsmåned.

Hvad siger eksperterne? R.H. Sack har undersøgt mange forretningstavler fra den nybabyloniske periode. I 1972 skrev han at nye, ikke tidligere offentliggjorte tekster fra British Museum som han fik stillet til rådighed, „fuldstændig kuldkastede“ de tidligere konklusioner vedrørende overgangen fra Nebukadnezar II’s regeringstid til hans søn Amel-Marduks styre (Amel-Marduk er identisk med Evil-Merodak).⁶ På hvilken måde? R.H. Sack vidste at der fandtes lertavler som viste at Nebukadnezar II stadig regerede i den sjette måned i sit sidste år (hans 43. regeringsår). Men disse kileskrifttavler som man for nylig havde tydet, og som var fra den følgende konges, Amel-Marduks, tiltrædelsesår, var dateret til den fjerde og femte måned i det man tidligere havde antaget var det samme år.⁷ Det var tydeligt at der var en uoverensstemmelse.

Hvad viser forretningstavlerne? Og der er flere uoverensstemmelser når det gælder overgangen fra den ene konge til den næste. Ét forretningsdokument viser for eksempel at Nebukadnezar II stadig regerede i den tiende måned — seks måneder efter at hans efterfølger formodes at have påbegyndt sin regeringsperiode.⁸ En lignende uoverensstemmelse forekommer i forbindelse med overgangen fra Amel-Marduk til hans efterfølger, Neriglissar.⁹

Hvorfor er disse uoverensstemmelser bemærkelsesværdige? Som tidligere nævnt tyder ’huller’ i de babyloniske krønikers historiske beretning på at vi ikke har et fortløbende kronologisk vidnesbyrd.¹⁰ Kunne andre herskere have haft magten i en periode imellem disse konger? I så fald skal den nybabyloniske periode forlænges med nogle år. Derfor giver hverken de babyloniske krøniker eller forretningstavlerne et tilstrækkeligt grundlag for at man med sikkerhed kan fastslå at Jerusalem blev ødelagt i 587 f.v.t.e