14. Hvilke love havde man for ceremoniel renhed i Israel, og hvad viser disse love?

¹⁴ I Israel krævedes der ceremoniel renhed i tilbedelsen. Overtrædelse blev straffet med døden. Jehova sagde til Moses og Aron: „I skal holde Israels sønner adskilt fra deres urenhed, for at de ikke skal dø i deres urenhed, idet de besmitter min teltbolig, som er midt iblandt dem.“ (3 Mosebog 15:31) På forsoningsdagen var det pålagt ypperstepræsten at bade sig to gange i vand. (3 Mosebog 16:4, 23, 24) Kobberbækkenet i tabernaklet, og senere det vældige kobberhav i templet, indeholdt vand som præsterne skulle vaske sig i før de frembar ofre til Jehova. (2 Mosebog 30:17-21; 2 Krønikebog 4:6) Og hvordan med israelitterne i almindelighed? Hvis de af en eller anden grund blev ceremonielt urene, var de afskåret fra at deltage i tilbedelsen indtil de havde gennemgået en renselse. (4 Mosebog 19:11-22) Alt dette understreger at der kræves fysisk renhed af dem der tilbeder den hellige Gud, Jehova.

Vi husker at de ikkepræstelige israelitter måtte være ceremonielt rene for at deltage i tilbedelsen ved tabernaklet eller, senere hen, ved templet.