Præsterne på Timor var dog fast besluttet på at knuse Jehovas Vidner. I 1961 lykkedes det dem at få ministeriet for religiøse anliggender og de lokale militære myndigheder til at forbyde forkyndelsen fra hus til hus. Men brødrene tilpassede bare deres forkyndelsesmetoder. De forkyndte for folk på markedspladser og ved brønde, for fiskere der halede deres fangst i land, og for familier der besøgte gravsteder. Efter en måned blev de militære myndigheder mildere stemt og meddelte over radioen at der var religionsfrihed på Timor. Da ministeriet for religiøse anliggender insisterede på at forkyndelsen fra hus til hus stadig var forbudt, bad brødrene om at få det på skrift. Embedsmændene afviste deres forespørgsel. Så brødrene fortsatte med at gå fra hus til hus uden at blive hindret.

I 1960 udgav en fremtrædende hollandsk teolog i Jakarta en bog der stemplede Jehovas Vidner som falske kristne. Bogen fik mange præster til at rette yderligere angreb mod Vidnerne. For eksempel skrev nogle præster i en by til ministeriet for religiøse anliggender og anklagede Vidnerne for at “forvirre kirkens medlemmer”. Da embedsmændene bad brødrene om at svare på anklagerne, fremlagde de kendsgerningerne, og der blev aflagt et godt vidnesbyrd. En religiøs embedsmand sagde til sin kollega: “Lad Jehovas Vidner være i fred. De vækker jo protestanterne af deres søvn.”

I 1964 anmodede en gruppe protestantiske præster i Papua parlamentsudvalget for religiøse og sociale anliggender om at forbyde Jehovas Vidners arbejde. Afdelingskontoret bad om lov til at forsvare sig over for udvalget. “Vi talte til udvalget i næsten en time og gjorde tydeligt rede for vores bibelundervisningsarbejde,” fortalte Tagor Hutasoit. “En fjendtligsindet politiker – en protestant – anklagede os for at være årsag til religiøs uro i Papua. Men de fleste muslimske medlemmer af udvalget var imødekommende. De sagde: ‘Grundloven garanterer religionsfrihed, så I har ret til at forkynde.’” Efter dette møde erklærede et højtstående regeringsmedlem i Papua følgende: “Den nye regering ... opretholder retten til religionsfrihed, også når det gælder nye religioner.”