Hvem stod bag?

Var det virkelig præsterne der stod bag alt dette? Det benægtede John Lord O’Brian. Men de der levede dengang vidste udmærket hvordan det forholdt sig. Den 22. marts 1919 skrev avisen Appeal to Reason, der blev udgivet i Girard i staten Kansas: „Pastor Russells tilhængere, ondsindet forfulgt af den ’ortodokse’ gejstlighed, blev dømt og fængslet uden ret til at stille kaution, selv om de gjorde alt hvad de kunne for at rette sig efter spionagelovens bestemmelser. . . . Vi erklærer at uanset om spionageloven teknisk set var i overensstemmelse med forfatningen og var etisk forsvarlig eller ej, blev disse tilhængere af pastor Russell dømt uretmæssigt efter dens bestemmelser. En fordomsfri bedømmelse af vidnesbyrdene vil hurtigt overbevise enhver om at disse mænd hverken havde til hensigt at overtræde loven eller gjorde det.“

Nogle år senere skrev dr. Ray Abrams i bogen Preachers Present Arms: „Det er påfaldende at så mange præster så aggressivt forsøgte at skaffe sig af med russellitterne [som bibelstudenterne nedsættende blev kaldt]. Sejlivede religiøse skænderier og gammelt had, som ikke ofres nogen opmærksomhed ved domstolene i fredstid, fandt nu vej ind i retssalen under indflydelse af krigshysteriet.“ Han skrev også: „En analyse af hele sagen fører til den konklusion at det oprindelig var kirkerne og præsteskabet der stod bag bestræbelserne for at udrydde russellitterne.“ — S. 183-85.

[Ramme på side 655]

Præsterne afslører deres indstilling

Det er værd at lægge mærke til hvordan de religiøse tidsskrifter reagerede på domfældelsen af J. F. Rutherford og hans medarbejdere i 1918:

◆ „The Christian Register“: „Det regeringen her med dræbende tydelighed slår ned på, er den antagelse at religiøse idéer altid kan udbredes ustraffet, uanset hvor skøre og skadelige de måtte være. Det er en gammel vildfarelse, og hidtil har vi været alt for lemfældige over for den. . . . Det ser ud til at være russellismens endeligt.“

◆ „The Western Recorder“, et baptistisk tidsskrift, skrev: „Det er ikke spor overraskende at lederen af denne kværulantiske sekt er blevet indespærret i en institution for lovbrydere. . . . Det virkelig svære problem i denne forbindelse er om de anklagede skulle have været i fængsel eller om de burde have været anbragt på en sindssygeanstalt.“

◆ „The Fortnightly Review“ henledte opmærksomheden på en kommentar i New York-avisen „Evening Post“, der lød: „Vi stoler på at de der underviser i religion overalt vil mærke sig denne dommers opfattelse, nemlig at fremholdelse af enhver tro som ikke er i fuld overensstemmelse med den vedtagne lov, er en alvorlig forbrydelse som kun forstærkes hvis man som evangeliets tjener er oprigtig i det man siger.“

◆ „The Continent“ betegnede nedsættende de anklagede som „tilhængere af afdøde ’pastor’ Russell“ og hævdede fejlagtigt at de mente at „alle bortset fra syndere skulle fritages for at kæmpe mod den tyske kejser“. Bladet påstod også at ifølge statsadvokaten i Washington havde „den italienske regering for nogen tid siden klaget til De Forenede Stater over at Rutherford og hans meningsfæller . . . havde udspredt antikrigspropaganda i den italienske hær“.

◆ En uge senere gengav „The Christian Century“ det meste af det ovennævnte ord for ord, og viste dermed at det var i fuld overensstemmelse med disse synspunkter.

◆ Det katolske tidsskrift „Truth“ nævnte kort den dom der var afsagt, og gav derefter udtryk for bladets mening ved at sige: „Dette samfunds skrifter nærmest stinker af ondskabsfulde angreb på den katolske kirke og dens præsteskab.“ I et forsøg på at sætte enhver som offentligt erklærede sig uenig med den katolske kirke, i bås med samfundsoprørere, skrev bladet videre: „Det bliver mere og mere tydeligt at intolerancens ånd er nært forbundet med en oprørsk indstilling.“

◆ Dr. Ray Abrams skrev siden i bogen „Preachers Present Arms“: „Da nyheden om dommene på tyve års fængsel nåede ud til udgiverne i den religiøse bladverden, jublede praktisk taget alle disse blade, store såvel som små, over det skete. Jeg har ikke været i stand til at finde sympatitilkendegivelser i nogen af de ortodokse religiøse blade.“