Men ikke alle var begejstrede for at Den fuldbyrdede Hemmelighed var blevet en succes. Den indeholdt nogle meget skarpe bemærkninger om kristenhedens præsteskab som gjorde præsterne så vrede at de opfordrede regeringen til at forbyde bibelstudenternes publikationer. Resultatet blev at Den fuldbyrdede Hemmelighed blev forbudt i Canada i begyndelsen af 1918, og inden længe voksede modstanden mod bibelstudenterne også i De Forenede Stater.

For at afsløre at det var præsterne der stod bag modstanden, udgav Vagttårnsselskabet den 15. marts 1918 en traktat ved navn Kingdom News nr. 1. Hvad stod der i den? Den seks spalter brede overskrift lød: „Religiøs intolerance — Pastor Russells efterfølgere forfølges fordi de fortæller folk sandheden.“ Under overskriften „Behandlingen af bibelstudenterne smager af ’mørk middelalder’“ blev der gjort rede for forfølgelsen og forbudet som var blevet indført i Canada. Hvem stod bag det? Traktaten lagde ikke skjul på at det var præsteskabet, der blev beskrevet som „en skinhellig skare mennesker der systematisk har forsøgt at hindre folk i at forstå Bibelen, og prøvet at kvæle enhver bibelsk undervisning der ikke foregår gennem dem“.e Man lagde ikke fingrene imellem!

Hvordan reagerede præsterne på denne afsløring? De havde allerede skabt vanskeligheder for Vagttårnsselskabet, men nu blev de direkte ondskabsfulde! I foråret 1918 skyllede en bølge af voldsom forfølgelse over bibelstudenterne i både Nordamerika og Europa. Denne modstand, som præsteskabet stod bag, nåede et højdepunkt den 7. maj 1918, da den amerikanske forbundsdomstol udstedte arrestordre mod J. F. Rutherford og flere af hans nære medarbejdere. Da man var nået frem til midten af 1918, befandt Rutherford og syv af hans medarbejdere sig i forbundsfængselet i Atlanta i Georgia.

[Ramme på side 70]

Forfølgelse anstiftet af præsteskabet

I midten af 1918 befandt J. F. Rutherford og syv af hans medarbejdere sig i fængsel som ofre for forfølgelse anstiftet af præsteskabet. Men disse otte var ikke de eneste der blev genstand for had. Tidligere havde det først og fremmest været C. T. Russell der var blevet angrebet af præsteskabet og pressen. Nu gik det ud over bibelstudenterne i almindelighed. „The Golden Age“ („Den gyldne Tidsalder“; titlen blev senere ændret til „Awake!“, „Vågn op!“) for 29. september 1920 indeholdt en omfattende rapport om den ondsindede forfølgelse de blev udsat for i De Forenede Stater, en forfølgelse som gav mindelser om inkvisitionen.g Her følger nogle eksempler:

„Den 22. april 1918 blev Claud Watson, Wynnewood, Oklahoma, først sat i fængsel, derefter løsladt og med overlæg sendt ud til en pøbelsværm bestående af prædikanter, forretningsfolk og nogle andre. De slog ham omkuld og fik en neger til at piske ham, og da han næsten var kommet til sig selv igen, lod de ham atter piske. Derefter hældte de tjære og fjer over ham, og gned tjæren godt ind i hans hår og hovedbund.“

„Den 29. april 1918 blev W. B. Duncan, 61 år gammel, Edward French, Charles Franke, en hr. Griffin og fru D. Van Hoesen, sat i fængsel i Walnut Ridge, Arkansas. En pøbelsværm, der betjente sig af det mest gemene og sjofle sprog, brød ind i fængselet, piskede dem, smurte dem ind i tjære og rullede dem i fjer, og drev dem ud af byen. Duncan blev tvunget til at gå fyrre kilometer til sit hjem og kom sig med nød og næppe. Griffin blev blind og døde få måneder senere som følge af den overlast han havde lidt.“

„Den 30. april 1918 . . . i Minerva, Ohio, blev S. H. Griffin først fængslet og derefter løsladt og sendt i armene på en pøbelsværm. Så blev han tvangsindlagt til at høre på en prædiken af præsten i et kvarter, derefter slået flere gange, spottet, sparket, trådt på, truet med hængning og drukning, jaget ud af byen, spyttet på, væltet omkuld gentagne gange, stukket flere gange med en paraply, forhindret i at benytte et køretøj, forfulgt på en strækning af otte kilometer til Malvern, Ohio, hvor han atter blev anholdt, sat i fængsel i Carrollton som værn mod pøbelen, og endelig bragt hjem af nogle modige og behjertede betjente, der, efter at have undersøgt hans litteratur, kort og godt sagde: ’Vi finder ingen skyld ved denne mand.’“

[Fodnote]