Så tidligt som den 18. december 1918 vedtog den forsamling der nu kaldes Kristi Kirkers Nationalråd i Amerika en erklæring som i uddrag lød: „Et sådant forbund er ikke blot at betragte som et politisk redskab; det er snarere det politiske udtryk for Guds rige på jorden. ... Kirken kan formidle den velviljens ånd uden hvilken intet forbund af nationer kan bestå. ... Folkeforbundet har sin rod i evangeliet. Som evangeliets er dets mål ’fred på jorden, god vilje blandt mennesker’.“

18. Hvordan gav kristenhedens gejstlige udtryk for deres støtte til Folkeforbundet?

¹⁸ Den 2. januar 1919 havde avisen San Francisco Chronicle denne forsideoverskrift: „Paven anbefaler vedtagelsen af Wilsons Folkeforbund.“ Den 16. oktober 1919 blev en anmodning som var underskrevet af 14.450 gejstlige fra de førende trosretninger, forelagt det amerikanske senat, og Senatet blev heri tilskyndet til at „ratificere Paris-fredstraktaten som indeholder folkeforbundspagten“. Selv om De Forenede Staters senat undlod at ratificere traktaten, blev de gejstlige ved med at føre kampagne for Folkeforbundet. Og hvordan blev Folkeforbundets åbning markeret? En nyhedsmeddelelse fra Schweiz, dateret den 15. november 1920, lyder: „Åbningen af Folkeforbundets første møde blev bekendtgjort klokken elleve her i formiddag ved at der blev ringet med kirkeklokkerne i hele Geneve.“

[Ramme på side 244]

„Gudsbespottelige navne“

Da vilddyret med de to horn anbefalede Folkeforbundet efter den første verdenskrig, søgte dets mange religiøse elskere straks at give dette skridt deres religiøse godkendelse. Som følge af dette blev den nye fredsorganisation ’fuld af gudsbespottelige navne’.

„Kristendommen kan formidle den gode vilje, kraften bag forbundet, og således forvandle pagten fra en lap papir til et redskab for Guds rige.“ — The Christian Century, USA, 19. juni 1919, side 15.

Folkeforbundets idé er en udvidelse til de mellemfolkelige relationer af Guds riges idé som en verdensorden af god vilje. ... Det er det alle kristne beder om når de siger: ’Komme dit rige.’“ — The Christian Century, USA, 25. september 1919, side 7.

„Folkeforbundets bindemiddel er Kristi blod.“ — Dr. Frank Crane, protestantisk præst, USA.

„Rådet [de kongregationalistiske kirkers nationalråd] støtter [Folkeforbunds]pagten som det eneste politiske redskab der i øjeblikket er til rådighed hvorved Jesu Kristi ånd kan finde et bredere virkefelt i praktisk relation til nationernes anliggender.“ — The Congregationalist and Advance, USA, 6. november 1919, side 642.

„Konferencen opfordrer alle metodister til at værne om og i højeste grad at fremme [Folkeforbundets] idealer, som de udtrykkes i tanken om Gud Fader og Guds jordiske børn.“ — Den wesleyanske metodistkirke, England.

„Når vi betragter denne aftales mål, muligheder og beslutninger, ser vi at den indeholder kernen i Jesu Kristi lære: Guds rige og hans retfærdighed ... Den er intet mindre end dette.“ — Prædiken af ærkebiskoppen af Canterbury ved åbningen af Folkeforbundets samling i Geneve den 3. december 1922.

„Folkeforbundets forening her i landet har samme hellige ret som ethvert humanitært missionsselskab, fordi det i øjeblikket er det mest effektive redskab for det herredømme Kristus som Fredsfyrsten udøver blandt nationerne.“ — Dr. Garvie, kongregationalistisk præst, England.