I 1949 gik en baptistleder i byen Zaporozje til den lokale sikkerhedstjeneste og fortalte om fem af vores søstre, som så blev arresteret. De blev beskyldt for antisovjetisk propaganda og fik hver 25 år i fangelejre. Alle deres ejendele blev konfiskeret. Efter at have tilbragt syv år højt oppe i det nordlige Rusland blev de benådet på grund af et amnesti. En af søstrene, Lidija Kurdas, siger: „Vi måtte kun skrive hjem to gange om året, og disse breve blev grundigt censureret. I al den tid havde vi ingen litteratur.“ Alligevel forblev de trofaste mod Jehova og fortsatte med at forkynde den gode nyhed om Riget.

Religiøse ledere samarbejder med myndighederne

I 1949 henvendte en baptistleder i Karpato-Ukraine sig til myndighederne og klagede over at Jehovas Vidner omvendte hans sognebørn. Følgelig blev Mikhailo Tilnjak, en ældstebroder fra den lokale menighed, arresteret og dømt til ti års fængsel. Hans kone blev ladt alene tilbage med to små børn.

Når oprigtige mennesker så religiøse ledere gribe til den slags metoder, hjalp det dem til at forstå og værdsætte det arbejde Jehovas Vidner udførte. I 1950 opdagede Vasilina Biben, en ung baptistpige fra Karpato-Ukraine, at præsten i hendes kirke havde fortalt myndighederne om to Jehovas Vidner der forkyndte på hendes hjemegn. Forkynderne blev arresteret og idømt seks års fængsel. Men da de efter den udståede straf vendte hjem, viste de intet tegn på fjendskab mod præsten. Det gik op for Vasilina at forkynderne virkelig elsker deres medmennesker. Det gjorde så stort et indtryk på hende, at hun begyndte at studere Bibelen med Jehovas Vidner og senere blev døbt. Hun siger: „Jeg takker Jehova fordi jeg fandt vejen der fører til evigt liv.“