Andre anvendelser. Nyfødte blev svøbt i bind. (Lu 2:7) Jøderne havde også for skik at berede afdøde til begravelse ved at svøbe dem i bind af rent linned sammen med vellugtende stoffer (dog ikke en balsamering som den ægypterne foretog). (Joh 19:40; Mt 27:59) Efter Jesu opstandelse fandt Johannes og Peter bindene og tørklædet som han havde haft på, liggende hver for sig i graven. (Joh 20:5-7) Da Lazarus blev oprejst, kom han ud af graven med ansigtet indhyllet i det tørklæde der var blevet lagt over hans hoved ved begravelsen — åbenbart et aflangt stykke linned. — Joh 11:44.

Penge blev undertiden opbevaret indsvøbt i et tørklæde. Det var sådan den onde træl i en af Jesu billedtaler gemte sin mine i stedet for at sætte den i banken. (Lu 19:20) Ofte blev penge båret på brystet i den folderige klædning, sandsynligvis indsvøbt i et sådant tørklæde.

I Guds lov fik Israels folk dette påbud: „Du må ikke klæde dig i stof som er blandet af uld og hør.“ (5Mo 22:11; se også 3Mo 19:19.) Herom siger Encyclopaedia Judaica (Jerusalem 1973, bd. 14, sp. 1213): „Præsteklædningen var tydeligvis undtaget fra forbudet mod sja’atnezʹ [stof (tråd) som er blandet, NV]. I 2 Mosebog 28:6, 8, 15 og 39:29 foreskrives det at forskellige klædningsstykker skulle væves af både linnedgarn og farvet uldgarn. . . . Dette tyder på at det generelle forbud var baseret på et tabu mod en sådan blanding, idet denne udelukkende var forbeholdt religiøs brug.“

Bortset fra den sparsomme beskrivelse af forskellige beklædningsgenstande der findes i Bibelen, foreligger der ikke mange historiske oplysninger om hebræernes klædedragt — langt færre end om ægypternes og assyrernes. Grunden er at israelitterne ikke berømmede deres militære sejrherrer ved at afbilde dem på mindesmærker, så vi derigennem kunne få et indtryk af hvordan de gik klædt. Der findes derimod utallige ægyptiske, assyriske og andre relieffer som viser hvordan medlemmerne af disse folkeslag klædte sig. Mange af dem skildrer samtidig fanger fra andre lande, og nogle af disse menes at være hebræere, men dette kan ikke fastslås med sikkerhed. Derimod synes det rimeligt at antage at datidens hebræere i vid udstrækning gik klædt på samme måde som befolkningen i de bibelske lande i dag, eftersom den almindelige levevis ikke har forandret sig meget, og skik og brug på visse punkter er forblevet uændret gennem århundreder. Arkæologiske fund tyder dog på at hebræernes klædedragt var mere farverig end de nulevende arabiske beduiners. Desuden er den klædedragt der i dag bæres af jøder og andre folk i Mellemøsten, gennem tiden blevet præget såvel af religiøse opfattelser som af græsk, romersk og vestlig kultur, sådan at en sammenligning hermed i bedste fald kun vil give os en lille idé om de gamle hebræeres klædedragt.