Kan man bære sørgeklæder?

Jehovas vidner sørger når en af deres kære dør, og måske græder de også, ligesom Jesus gjorde. (Johannes 11:35, 36) Men de mener ikke at det er nødvendigt at vise sin sorg offentligt ved at gå i særligt tøj. (Jævnfør Mattæus 6:16-18.) I mange lande forventes det at enker bærer særlige sørgeklæder for at formilde den døde. Dette tøj skal de gå med i flere måneder eller helt op til et år efter begravelsen, og når det lægges væk, fester man.

Hvis man ikke viser ydre tegn på sorg, betragtes det som en fornærmelse mod den døde. Af den grund har stammehøvdinger flere steder i Swaziland jaget Jehovas vidner væk fra deres hjem og jordstykker. Men deres åndelige brødre andre steder har altid sørget for sådanne trofaste kristne.

Landsretten i Swaziland har imidlertid afgjort sagen til Jehovas vidners fordel og bestemt at de skulle have deres hjem og jordstykker tilbage. I et andet tilfælde fik en kristen enke lov til at blive boende i sit hjem efter at have fremvist et brev og afspillet en båndoptagelse hvori hendes afdøde mand udtrykkeligt havde givet til kende at hans kone ikke skulle bære sørgeklæder. På den måde kunne hun bevise at hun viste sin mand respekt.

Velsignet for deres faste standpunkt

Sibongili er en modig kristen enke der bor i Swaziland. Da hendes mand for nylig døde, nægtede hun at følge skikke som mange mener vil formilde de døde. For eksempel ville hun ikke lade sig kronrage. (5 Mosebog 14:1) Det blev otte i familien vrede over, og de kronragede hende med magt. De hindrede også Jehovas vidner i at besøge Sibongili for at trøste hende. Men andre der var interesserede i Bibelen, var glade for at kunne besøge hende med opmuntringsbreve fra de ældste. Den dag Sibongili ifølge traditionen skulle iføre sig særlige sørgeklæder, skete der noget overraskende. En indflydelsesrig slægtning arrangerede et møde for at drøfte hvorfor hun nægtede at følge de traditionelle sørgeskikke.

Sibongili fortæller: „De spurgte mig om min religiøse overbevisning tillod mig at vise sorg ved at gå med en sort sørgekjole. Da jeg havde forklaret mit standpunkt, sagde de at de ikke ville tvinge mig. Til min overraskelse sagde de undskyld for at de med vold og magt havde kronraget mig. De bad mig alle tilgive dem.“ Senere sagde Sibongilis søster at hun mente Jehovas vidner havde den sande tro, og hun bad om et bibelstudium.