⁶ Den anden lignelse drejede sig om en kvinde. Jesus sagde: „Hvilken kvinde som har ti drakmestykker, vil ikke, hvis hun taber én drakme, tænde en lampe og feje huset og omhyggeligt søge indtil hun finder den? Og når hun har fundet den, kalder hun sine veninder og naboersker sammen og siger: ’Glæd jer sammen med mig, for jeg har fundet den drakme som jeg havde tabt.’ Således, siger jeg jer, bliver der glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind.“ — Lukas 15:8-10.

7. Hvilke to ting kan vi lære af lignelserne om det bortkomne får og den tabte mønt?

⁷ Hvad kan vi lære af de to lignelser? De viser os (1) hvad vi bør føle i forbindelse med dem som er blevet svage; og (2) hvad vi bør gøre for at hjælpe dem. Lad os se på begge punkter.

Og kvinden følte tabet af den ene mønt som om hun ikke havde andre end den! I begge tilfælde var det bortkomne altså stadig højt værdsat af den der havde mistet det. Hvad kan det lære os?

9. Hvad skildrer de følelser som hyrden og kvinden nærede?

⁹ Læg mærke til den konklusion Jesus drager i begge tilfælde: „Således vil der være mere glæde i himmelen over én synder der ændrer sind“, og „således, siger jeg jer, bliver der glæde blandt Guds engle over én synder der ændrer sind“. De følelser hyrden og kvinden nærede, viser i beskeden målestok hvad Jehova og hans skabninger i himmelen føler. Ligesom hyrden og kvinden stadig satte det bortkomne meget højt, sådan er de som er gledet bort og har mistet forbindelsen med Guds folk, stadig dyrebare i Jehovas øjne. (Jeremias 31:3) De kan være åndeligt svage, men de har ikke nødvendigvis en oprørsk indstilling. I nogen grad opfylder de måske stadig Jehovas krav. (Salme 119:176; Apostelgerninger 15:29) Som i lignende tilfælde i fortiden er Jehova ikke hurtig til at ’kaste dem bort fra sit ansigt’. — 2 Kongebog 13:23.

10, 11. (a) Hvordan skal vi betragte dem der er gledet bort fra menigheden? (b) Hvad peger Jesu to lignelser på at vi kan gøre for at udtrykke vores omsorg for dem?

¹⁰ Ligesom Jehova og Jesus nærer vi også dyb omsorg for dem der er svage og er kommet bort fra den kristne menighed. (Ezekiel 34:16; Lukas 19:10) For os er den åndeligt svage som et får der er faret vild, ikke som en der er uhjælpelig fortabt. Vi tænker ikke: ’Hvorfor bekymre sig om en enkelt, svag person? Menigheden klarer sig glimrende uden ham.’ Nej, ligesom Jehova betragter vi dem der er gledet bort, men gerne vil tilbage, som værdifulde.

¹¹ Men hvordan kan vi udtrykke den omsorg vi nærer for dem? Jesu to lignelser viser at vi kan gøre det ved (1) at tage et initiativ, (2) at være varsomme og hensynsfulde, og (3) at gå systematisk til værks. Lad os se på hvert af disse tre punkter.