Verden siden 1914

Syvende del — 1960-1969: 1960’erne — oprørets årti

FLYET styrtede til jorden, og dermed forsvandt ethvert håb om at den kolde krig snart kunne afsluttes. Det var et amerikansk U-2-spionfly, og det blev skudt ned over Sovjetunionen den 1. maj 1960.

Den sovjetiske leder Nikita Khrusjtjóv forlangte en undskyldning af De Forenede Stater, og et løfte om at sådanne overflyvninger ophørte. Da han ikke var tilfreds med præsident Eisenhowers svar, protesterede han ved at nægte at deltage i det øst-vest-topmøde i Paris der efter planen skulle begynde den 16. maj.

Denne episode var ikke just en lykkevarslende indledning til 1960’erne, men den var typisk for et årti der skulle blive præget af protester, demonstrationer og uenighed om næsten alt.

Tre slags krig — trods freden

Den kolde krig rasede stadig, og den følgende tids begivenheder bar ved til bålet. I august 1961 afskar russerne deres besættelseszone i Berlin fra de vestlige sektorer ved at rejse Berlinmuren. Året efter gjorde de forsøg på at opstille sovjetiske missiler på Cuba, men måtte trække sig tilbage fordi USA’s flåde oprettede en „karantæne“, en blokade. Studenteruroligheder i Tjekkoslovakiet bidrog til dannelsen af en ny regering og en ny kurs, men i 1968 intervenerede Sovjetunionen for at regeringsreformerne ikke skulle forvandle det såkaldte „forår i Prag“ til en højsommer.

I 1946 var en uafhængighedskrig mod den franske kolonimagt brudt ud i Indokina, som Vietnam var en del af. Otte år senere blev landet delt ved en våbenstilstandsaftale, en midlertidig ordning indtil landet kunne blive genforenet ved et valg. Den ene del kom under kommunistisk herredømme, den anden kom under ikke-kommunistisk herredømme. Ligesom i Tyskland og Korea var supermagterne blevet indblandet i en kold krig der blev kæmpet på tværs af en politisk bekvemmelighedsgrænse.b

Med tiden udviklede den kolde krig i Vietnam sig til åben krig.