-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
I 1954 rejste ægteparrene Tracy og Fountain fra Bogotá for at åbne et missionærhjem i Cali.
-
-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
En uforskammet præst og en venlig politimand
I et middelklassekvarter i Cali førte en præst ved navn Arango sin egen uforsonlige krig mod Jehovas Vidner. En dag var søster Fountain og en ny forkynder, Ana Valencia, på et genbesøg, da præsten Arango brasede ind og råbte til den besøgte: „Se at få disse indianere ud herfra!“ I sit raseri ringede han selv til politiet. Før politiet kom bad søstrene damen ringe efter en hyrevogn til dem. Politibilen og hyrevognen ankom samtidig. Resolut trådte søster Valencia hen til patruljevognen og sagde med overbevisning i stemmen til føreren: „Forstår De, præsten har ringet efter politibilen til sig selv. Vi har ringet efter hyrevognen, så den tager vi.“ Det var politimanden med på, og søstrene hoppede ind i hyrevognen for at køre til politistationen, mens præsten måtte følge efter i politibilen.
På stationen fremsatte den vrede pater sin anklage: „De to kvinder går rundt og skaber uro i mit sogn. De har en nedbrydende indflydelse på folket og lærer ting som ikke stemmer med vore traditioner.“
„Når I nu har fornærmet præsten,“ sagde dommeren til søstrene, „bliver jeg nødt til at sætte jer fast.“ De blev sat i isolationsfængsel i cirka seks timer, indtil broder Fountain og broder Cantwell fandt ud af hvor de var og fik dem løsladt.
-