Omtrent samtidig med at Charles Taze Russell og hans lille gruppe bibelstudenter i Allegheny, Pennsylvanien (USA), oprettede deres studiekreds, blev Heliodoro Hernández født i højlandet, omkring 300 kilometer nord for Bogotá. Det var i 1871. Enoghalvtreds år senere skulle han blive den første forkynder i Colombia.

I sin ungdom elskede Heliodoro at læse, og hans store ønske var at eje en bibel. Men bibler var en mangelvare i de dage. Han var 25 år gammel før han fik sin egen, og i de følgende 25 år var det hans store glæde at læse i den.

I 1922 lånte Heliodoro af en bekendt nogle numre af bladet Vagttårnet og brochuren Millioner af nulevende Mennesker skal aldrig dø. Han glædede sig grænseløst over det han læste, og begyndte at dele den gode nyhed med andre. To år senere fandt han et lyttende øre hos den unge Juan Bautista Estupiñán, som netop var blevet hjemsendt fra militærtjeneste i Bogotá. Heliodoro var da 53 og Juan 25. Juan giftede sig senere med Heliodoros niece. Disse to mænd såede Rigets sæd overalt i det nordøstlige Colombias byer og landsbyer.

I sikkerhed for stenkast

I trediverne sendte Selskabet Heliodoro og Juan en batteridrevet transskriptionsmaskine som en hjælp til at gøre den gode nyhed kendt. Til fods besøgte de nabobyerne, bærende på det tunge lydudstyr og forsyningen af bøger. Forestil dig hvordan det har været at forkynde budskaber som „Treenigheden afsløres“ og „Verdens ende“ på torvet i disse katolske byer. Man kan vel ikke undre sig over at de ved ankomsten til en by altid så sig om efter et sted hvor de kunne anbringe udstyret inden døre før de begyndte at bruge det! På den måde ville forstærkeren ikke alene være ude af syne for modstanderne, men også i sikkerhed for de sten de slyngede gennem luften.

Heliodoro døde i 1962, 91 år gammel.

[Illustrationer på side 73]

Heliodoro Hernández og Juan Bautista Estupiñán såede sandhedens sæd fra midten af 1920’erne