Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Colombia
    Jehovas Vidners Årbog 1990
    • Tag som eksempel Elbert og Stephania Payne Moore, der var udgået fra Gileads tredje klasse i 1944 og havde været missionærer i henholdsvis Paraguay og Chile. Senere var de blevet gift og var vendt tilbage til De Forenede Stater. Med en datter og en lille søn var de nu blandt de første der tog imod opfordringen til at tjene hvor behovet var stort, i Colombia. Elbert kom alene til Barranquilla i januar 1958. På vejen fra lufthavnen til byen kørte bilen igennem et fattigkvarter. Han følte tvivlen komme op i sig og spurgte sig selv: „Hvad vil du egentlig i en udørk som denne?“ Et kvarters tid senere kom hans tanker ind i helt andre baner da han på en hjertevarmende måde blev budt velkommen af begejstrede missionærer på afdelingskontoret. „Jeg har aldrig siden tvivlet på at jeg gjorde det rigtige da vi flyttede til Colombia,“ siger han.

      Hvad skulle de leve af? Svaret på det spørgsmål kom allerede den følgende dag da han fik en stilling som engelsklærer. Nu kunne han sende bud efter sin familie. Da de havde været på Barranquillakysten i et år læssede de deres ejendele på en gammel Studebaker-pickup, og så gik det ellers ad 1300 kilometer støvede landeveje, gennem smukke landskaber i højlandet og lavlandet og igennem områder med guerillagrupper og lovløse, til Cali for at tjene hvor behovet var endnu større. Broder Moore fik straks tildelt en tjeneste i menigheden og fik med det samme ansættelse på Valley-universitetets sproginstitut, hvor han virkede indtil han 20 år senere blev pensioneret.

      Ægteparrets børn er nu begge gift og bor stadig i Colombia. Både sønnen og svigersønnen er ældste i den kristne menighed. Da broder Moore var blevet pensioneret virkede han i adskillige år i kreds- og områdetjenesten. Nu tjener han på Betel som et af de fem medlemmer af afdelingskontorets udvalg — mere end nogen sinde overbevist om at han gjorde det rigtige da han med sin familie flyttede til Colombia for mere end 30 siden. Hans kone, Stephania, døde i november 1988.

  • Colombia
    Jehovas Vidners Årbog 1990
    • [Illustration på side 110]

      Elbert S. Moore og hans familie var blandt de første der efterkom opfordringen til at tjene i Colombia. Han er nu medlem af afdelingskontorets udvalg

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del