• Colombia
    Jehovas Vidners Årbog 1990

    • „Feberen har ikke forladt mig endnu“

      I havnebyen Buenaventura på Stillehavskysten boede den unge katolik Óscar, der var mønsterelev i gymnasiets ældste klasse. Biskoppen var en af hans nære venner. Da den unge mands moder begyndte at studere med Jehovas vidner, tog også han imod et studium, i den hensigt at forvirre den unge pioner der studerede med moderen. Det endte med heftige debatter om lærepunkter som treenigheden, sjælen, et brændende helvede og pavens ufejlbarhed.

      Óscar gik til biskoppen for at få argumenter hvormed han kunne forsvare sin katolske tro på treenigheden. Men ak, der var ingen hjælp at hente fra den kant! Så henvendte han sig til den præst der var hans religionslærer i skolen. Denne svarede: „Jeg ved godt at Bibelen ikke taler om treenigheden, Óscar, men i over tretten år har jeg hængt over bøgerne til langt ud på natten, så nu må jeg have noget ud af den uddannelse jeg har fået.“ Heller ikke dér var der nogen hjælp at hente.

      Til sidst var Óscar overbevist om at Jehovas Vidner havde sandheden, og han begyndte at studere for alvor. Han blev døbt efter seks måneder og opgav planerne om at studere biologi ved universitetet. Tidens alvor og Bibelens kronologi overbeviste ham om at det var vigtigere at tage pionertjenesten op. Hans gamle gymnasiekammerater mente at han bare var blevet grebet af en feber som snart ville forlade ham og at han om en fem-seks år, når de alle solede sig i deres karriere, ville komme til dem og tigge om arbejde.

      Først var Óscar pioner i raffinaderibyen Barrancabermeja, derefter var han rejsende tilsynsmand i tolv år, heraf fire i den krævende Córdobakreds, og nu er Óscar Rivas og hans kone, Otilia, medlemmer af betelfamilien i Bogotá. Ved tanken om hvordan hans gamle skolekammerater gjorde nar af ham, siger han: „Der er nu gået 21 år, og feberen har ikke forladt mig endnu. Tværtimod. De varme følelser jeg i mit hjerte nærer for sandheden bliver dybere og dybere.“