’Mandens venlighed gjorde indtryk på mig’

Også i den mere velstående del af befolkningen var der venlige mennesker der ventede på at komme i sandheden. Der var for eksempel den dybt bedrøvede enke Inez Wiese, der boede i El Prado-området. Hun var født på Jamaica af engelske forældre og havde tilbragt sin barndom i Colombia. Senere giftede hun sig og flyttede til Tyskland, hvor hendes tyske mand og to adoptivsønner døde under den anden verdenskrig. Efter krigen vendte hun tilbage til Colombia, og en dag i 1947 kom Olaf Olson til hendes dør og tilbød hende et abonnement på Vagttårnet. Senere bemærkede hun: „Jeg havde aldrig hørt om Jehovas Vidner og vidste meget lidt om Bibelen. Men på grund af hans venlige optræden besluttede jeg mig til at abonnere.“ To år senere begyndte Inez, i en alder af 59 år, at virke som pioner.

Hun bidrog rundhåndet til Rigets arbejde, blandt andet med et køleskab og en vaskemaskine, som der var hårdt brug for i missionærhjemmet, samt med en stor, ny stationcar årgang 1953 til afdelingskontoret. I årenes løb var hun desuden en god spansklærer for nyankomne missionærer. Lige til sin død i 1977 var Inez et godt eksempel for andre, og hendes gode humør og værdsættelse af sandheden var til opmuntring for både missionærerne og de lokale brødre.c