• Colombia
    Jehovas Vidners Årbog 1990

    • Kronede dage

      At rykke teltpælene op og flytte til et andet land er et stort skridt, især når man har fire mindre børn og kun har lagt hundrede dollars til side til rejsen. Sådan så det ud for familien Zimmerman i De Forenede Stater i begyndelsen af 1959. Harold og Anne var udgået fra Gileadskolens 18. klasse i 1952 og havde været missionærer i Etiopien i tre år. Nu stilede de efter at komme til Colombia, men havde ikke de midler der skulle til. De havde tænkt meget over et råd som ved et kredsstævne var blevet givet dem der var interesserede i pionertjenesten. Taleren havde sagt: „Vent ikke til I har bil og beboelsesvogn og penge i banken. Fastsæt en dato og tag af sted!“ Men hvordan skulle de skaffe pengene til flytningen?

      Den følgende uge, netop som Anne havde reserveret flyplads til Harolds rejse fra Los Angeles til Colombia, kom der en kuvert med posten. Den indeholdt en check på 265 dollars for tilbagebetalt skat. Det gav økonomisk vind i sejlene, og næste dag betænkte adskillige af deres brødre og søstre dem med i alt 350 dollars. Nu var der penge til at gennemføre første fase af deres plan.

      Ved ankomsten til Cali fik Harold et chok: Aviserne bragte beretninger om kamphandlinger og lovløshed og billeder af hele rækker af lemlæstede lig som lå på jorden — La Violencia i al sin uhyrlighed. ’Hvorfor har jeg ikke hørt om det før nu?’ spurgte han sig selv. ’Ved jeg i det hele taget hvad jeg gør ved at lade min kone og fire små børn komme herned?’

      ’De rigtige beslutninger,’ sagde han til sig selv, ’tager man ved at bedømme hvert enkelt tilfælde i lyset af Bibelens principper.’ Han huskede beretningen om israelitterne der lyttede til de ti frygtsomme mænd der havde udspejdet det forjættede land. De frygtede at ’deres hustruer og deres småbørn skulle blive til rov’ og ønskede at vende tilbage til Ægypten. Jehova lod dem forstå at de selv ville dø under fyrre års vandring i ørkenen, hvorimod deres småbørn ville overleve og komme ind i det forjættede land. (4 Mos. 14:3, 31, 32) Her var svaret, og Harold gennemførte sin plan.

      Hvordan føler Harold det når han ser tilbage på 30 års ophold og tjeneste i Colombia? Han svarer: „Vi kom herned for at tjene ’nogle få år indtil Harmagedon’. Det ene år efter det andet kom og gik. Mange flere end vi havde regnet med, ja, men fyldt med tjenesteforrettigheder og velsignelser for hele familien, idet vi ’altid har haft Jehovas dags nærværelse i tanke’.“ — 2 Pet. 3:12.

      „Alle vore børn er gift og vandrer i sandheden, og vi er aldrig blevet ofre for volden. Min kone og jeg bor nu i en lille bungalow i nærheden af det nye afdelingskontor som er under opførelse i Facatativá, og som frivillige på Betel har vi kronede dage.“f