Stadig arbejde der skal gøres

Der er stadig meget at gøre i Rigets gerning i Colombia. Sidst i 1960’erne og op gennem 1970’erne blev isolerede distrikter i større og mindre byer med mellemrum gennemarbejdet, indtil menigheder kunne oprettes. Som vi har set bruges den samme fremgangsmåde nu i landsbyer og i tyndt befolket landdistrikt overalt i Andesbjergene.

Det sande evangelium, den gode nyhed, nåede først Colombias kyster i 1920’erne, da to kristne mænd, tilskyndet af Guds ånd, tog fat på at forkynde den gode nyhed i det nordøstlige Colombias landsbyer. I det følgende årti, i 1930’erne, forkyndte modige kristne kvinder — drevet af den samme ånd — sandhedens ord i de større byer over hele landet. Dernæst bidrog snesevis af missionærer og forkyndere fra andre lande til fremgangen i arbejdet med at gøre disciple.

I 1940 var Colombias to første forkyndere, Heliodoro Hernández og Juan Bautista Estupiñán, de eneste i landet der rapporterede regelmæssig tjeneste på arbejdsmarken.

Fyrre år senere, i 1980, var der 16.000 colombianere der forkyndte håbet om Riget. Og kun ni år senere, i 1989, er forkyndertallet steget med 150 procent, til over 40.000. Fra alle egne af landet lyder det: Rigssalene er overfyldte, der er behov for at oprette nye menigheder, og folk strømmer til mindehøjtiden. Omtrent syv årtiers kristen forkyndervirksomhed har båret en overflod af Rigets frugt overalt i landet.