-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
Katolsk højborg
Onsdag den 1. oktober 1958 ankom de første gileaduddannede missionærer til Medellín for at føre an i vidnearbejdet. Ganske vist var diktaturet blevet afskaffet, og ganske vist havde Jehovas Vidner allerede fået godt fodfæste i andre større byer, men Medellín var stadig noget for sig. Byen var den katolske kirkes højborg i Colombia. Men de missionærægtepar der nu blev sendt hertil var glade for den nye opgave. Efter at have arbejdet et år i det varme, tropiske Barranquilla var de godt tilfredse med at komme til det milde forårsklima i Medellín — en ren by med en overdådig flora som blandt andet omfattede mange orkidéarter.
Et af disse missionærpar var Richard og Virginia Brown. Richard, der nu er koordinator i afdelingskontorets udvalg, beskriver missionærernes indtryk af deres nye distrikt således: „De beretninger vi havde hørt om byens særlige religiøse præg blev fuldt ud bekræftet. Overalt så man sortklædte præster og nonner — på gaden, i forretningerne og i busserne. Byen var fuld af kirker, kapeller og religiøse skoler. På vores gebrokne spansk prøvede vi at aflægge uformelle vidnesbyrd, kun for at blive mødt med hånlige blikke.
-
-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
Los Antioqueños — ivrige katolikker
Lad os nu tage til den internationalt kendte by Medellín i Antioquia-provinsen. Den ligger inde i landet, tre kvarter fra Cartagena med fly. Udvandrere fra Baskerlandet og fra Asturien slog sig ned her i anden halvdel af det 16. århundrede. Vore dages efterkommere af disse nybyggere er stolte og virkelystne mennesker, de er ivrige katolikker med ry for at være kløgtige og arbejdsomme, men samtidig venlige og, frem for alt, glade for at snakke.
-