Cartagena de Indias

Efter 16 minutters flyvning får vi Cartagena i sigte, med dens fremragende naturlige havn og dens forskellige vandveje. Man må rose den spanske kolonisator Pedro de Heredia for hans gode smag da han i 1533 grundlagde Cartagena de Indias på dette sted. Og for hvert år der går er der også flere og flere feriegæster der opdager Cartagena, hvor de kommer for at lade sig brune af solen og bade ved stranden på Boca Grande-halvøen, og for at bese de historiske steder.

Med udsigten fra fortet San Felipe de Barajas over bugten kan historisk interesserede turister forestille sig havnen nedenfor fuld af spanske sejlskibe som de berømte Tierra Firme-flåders galeoner der, lastede med guld fra fastlandet, satte sejl når vinden var gunstig og bragte deres kostbare ladninger til Spanien.

Men der var engang da Cartagena frygtede fremmede på grund af piraters hærgen. Hele flåder af franske, britiske og hollandske sørøverskibe plyndrede spanske havne og spanske galeoner i Sydamerika. Cartagena blev plyndret af kaperen John Hawkins og derefter af hans dristige nevø, sir Francis Drake, som begge sejlede for den engelske krone og begge var protestanter. Faktisk var Drakes fader protestantisk præst. Det at sir Francis Drake i 1586 bemægtigede sig Cartagena og holdt byen som gidsel medvirkede til det der blev et vendepunkt i Europas og verdens historie, nemlig at Filip II i 1588 satte den spanske armada ind mod det protestantiske England.

Frigørelse fra frygt og overtro

Historien om Colombias guld er ikke fuldstændig uden at slaverne bliver nævnt. Afrikanske negre blev den vigtigste arbejdsstyrke i minerne, og Cartagena „endte med at blive det betydeligste slavemarked i det caraibiske område — måske i hele den nye verden“.

[Illustrationer på side 101]

Cartagena, en vigtig havneby i den spanske kolonitid, tager imod den gode nyhed