Antonio Carvajalino og hans søstre samt nevøen Tomás Dangond blev senere udnævnt til specialpionerer og sendt til Barrancabermeja, et center for olieraffinaderier et stykke oppe ad Magdalenafloden. Det var et katolsk missionsdistrikt og altså et område hvor det — ifølge generalen og diktatoren Gustavo Rojas Pinillas dekret — ikke var tilladt ikkekatolikker at hverve proselytter. Medlemmerne af byens evangeliske samfund holdt deres møder bag lukkede døre i deres egen kirkebygning. Da de hørte at Jehovas Vidner var gået i gang med at forkynde i byen, stormede de over til den katolske biskop med Vagttårnet og Vågn op! i hånden for at fortælle at det var Vidnerne og ikke dem der kom rundt med disse blade.

Politiet fik ordre til at pågribe Jehovas vidner og begyndte med at arrestere de fire søstre. Derefter indfandt betjentene sig på pionerernes logi og anholdt de to brødre, samtidig med at de konfiskerede deres forkyndertasker og de 20 kasser bøger de lå inde med. Ved en politidomstol blev de alle seks idømt bøder og skulle samtidig skrive under på at de ville undlade at forkynde i byen. Det nægtede de, og blev hver især idømt 90 dages fængsel.

Den følgende dag fik de to brødre borgmesteren til at indse at „det var en frygtelig skændsel for byens øvrigheder at holde fire kristne kvinder indespærret under så elendige forhold, som var de forbrydere“. De bad om at få søstrenes straf lagt til deres egen, så de fire kvinder kunne blive sat på fri fod. Det gik borgmesteren med til, og Antonio og hans nevø Tomás blev idømt ni måneders fængsel.

Afdelingstilsynsmanden, broder James Webster, fløj til Barrancabermeja og prøvede at finde en forsvarer til de to brødre; men ingen sagfører i byen turde påtage sig opgaven. Derpå fløj han til Bogotá for personligt at fremlægge sagen for præsidentens sekretær. Da denne havde hørt sagens enkeltheder ringede han til borgmesteren i Barrancabermeja og beordrede ham til at løslade brødrene og give dem deres bøger tilbage på den betingelse at gruppen forlod byen inden 48 timer.

Også andre specialpionerer oplevede at blive fængslet i de år. I havnebyen Magangué ved Magdalenafloden tilbragte Miguel Manga og hans kone Leonor i 1956 elleve dage i fængsel på foranledning af byens præst. Og i Sahagún i Córdoba, som dengang var en fanatisk by, fik en fejlunderrettet borgmester specialpioneren Carlos Alvarino arresteret og idømt 14 dages tvangsarbejde.