-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
Katolsk højborg
Onsdag den 1. oktober 1958 ankom de første gileaduddannede missionærer til Medellín for at føre an i vidnearbejdet. Ganske vist var diktaturet blevet afskaffet, og ganske vist havde Jehovas Vidner allerede fået godt fodfæste i andre større byer, men Medellín var stadig noget for sig. Byen var den katolske kirkes højborg i Colombia. Men de missionærægtepar der nu blev sendt hertil var glade for den nye opgave. Efter at have arbejdet et år i det varme, tropiske Barranquilla var de godt tilfredse med at komme til det milde forårsklima i Medellín — en ren by med en overdådig flora som blandt andet omfattede mange orkidéarter.
Et af disse missionærpar var Richard og Virginia Brown. Richard, der nu er koordinator i afdelingskontorets udvalg, beskriver missionærernes indtryk af deres nye distrikt således: „De beretninger vi havde hørt om byens særlige religiøse præg blev fuldt ud bekræftet. Overalt så man sortklædte præster og nonner — på gaden, i forretningerne og i busserne. Byen var fuld af kirker, kapeller og religiøse skoler. På vores gebrokne spansk prøvede vi at aflægge uformelle vidnesbyrd, kun for at blive mødt med hånlige blikke.
Skønt vi kun var fire missionærer i hele byen, begyndte aviserne at lade sig mærke med vores tilstedeværelse: ’En advarsel til katolikker. Jehovas Vidner har sat en intensiv kampagne i gang . . . Sig nej til den slags bøger og tilintetgør de eksemplarer I måtte være kommet i besiddelse af.’ Men trods modstand var der dog nogen interesse, og i juni 1959 blev vores første menighed i Medellín oprettet med 23 forkyndere, hvoraf fem var tilflyttere som var kommet for at tjene hvor behovet var større.“
-
-
ColombiaJehovas Vidners Årbog 1990
-
-
[Illustration på side 105]
Richard og Virginia Brown åbnede det første missionærhjem i Medellín i 1958. Richard er koordinator i afdelingskontorets udvalg
-