Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ’Søg først Guds rige’
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • For at hjælpe kolportørerne med at dække deres udgifter til transport, føde, klæder og husly forsynede Vagttårnsselskabet dem med bibelske publikationer til uddeling, fastsatte det beskedne beløb som de kunne kræve for det, og tillod dem at beholde en del af de penge de fik ind.

  • ’Søg først Guds rige’
    Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige
    • De materielle behov

      Hvordan fik de deres materielle behov dækket? Anna Petersen (senere Rømer), en heltidsforkynder her i Danmark, fortæller: „Vi havde jo litteraturen til pionerpris, og da vi spredte meget, kunne vi ad denne vej klare de daglige løbende udgifter; vi havde ikke så store fornødenheder. Når der så kom større udgifter, så løste det sig næsten altid på en eller anden måde. Vi klarede meget ofte tøjproblemet ved at søstre gav os noget tøj, kjoler eller frakker som vi kunne gå lige i, og være fine velklædte. Nogle vintre havde jeg noget kontorarbejde et par måneder. . . . Så fik jeg forsynet mig med tøj for et helt år i udsalgstiden. Så det hele gik godt. Vi har aldrig følt mangel på nogen måde, tværtimod.“ Materielle ting var ikke det de var mest optaget af. Kærligheden til Jehova og hans veje var som en brændende ild i dem, og de kunne umuligt holde den for sig selv.

      Undertiden lejede de et beskedent værelse i det område de forkyndte i. Nogle af dem havde en husvogn — ikke en luksusudgave, bare et sted at spise og sove. Andre boede i telte mens de flyttede fra sted til sted. Nogle steder oprettede brødrene „pionerlejre“. Forkynderne i et område stillede et hus til rådighed, og en fik til opgave at føre tilsyn med det. De pionerer der tjente i området kunne bo der, og så deltes de om udgifterne.

      Disse heltidsforkyndere betragtede det ikke som en hindring at de der var interesserede i budskabet ingen penge havde. De gav bibelsk læsestof i bytte for varer som kartofler, smør, æg, frisk og henkogt frugt, kyllinger, sæbe og alt muligt andet. De blev ikke rige; men på denne måde kunne de hjælpe de oprigtige til at lære budskabet om Riget at kende, og selv fik de det nødvendige til livets ophold så de kunne fortsætte i tjenesten. De havde tillid til Jesu løfte om at hvis de ’blev ved med først at søge riget og Guds retfærdighed’, ville de få mad og husly i tilgift. — Matt. 6:33.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del