„For at gøre vor sande Stilling kendt, og fordi vi tror, det er i Overensstemmelse med Guds Vilje, som den er udtrykt i hans Ord, beslutter og vedtager vi derfor følgende:

Vi nærer stor Kærlighed til Broder Charles T. Russell for hans Gernings Skyld, og med Glæde anerkender vi, at Herren brugte ham og storlig velsignede hans Gerning. Dog forbyder Guds Ord os at lade os kalde ’Russellitter’. Watch Tower Bible & Tract Society, International Bible Students’ Association og Peoples Pulpit Association er kun Navne paa de Korporationer eller Organisationer, vi som en Skare Kristne benytter os af for at udføre vort Arbejde i Lydighed mod Guds Befalinger, og intet af disse Navne kan med Rette knyttes til os eller anvendes paa os som en Skare Kristne, der følger i Mesterens Fodspor. Skønt vi studerer vor Bibel, vil vi dog ikke som en Skare betragtet kaldes med Navnet ’Bibelstudenter’ eller andre lignende Navne som Udtryk for vor Stilling ind for Herren. Vi ønsker ikke at kaldes med eller at bære noget Menneskes Navn.

Vi erklærer, at vi er blevet købt med vor Herres og Genløsers, Jesu Kristi, dyrebare Blod, retfærdiggjort og født paa ny af Jehova Gud og kaldet til hans Rige. Vi ønsker derfor, at alle skal forstaa, at vi har stillet os uforbeholdent paa Guds og hans Riges Side og viet os helt til ham, at vi er Jehovas Tjenere, som har faaet betroet en Gerning i hans Navn, og i Lydighed mod hans Befaling forkynder vi Jesu Kristi Vidnesbyrd og kundgør for Folkene, at Jehova er den sande Gud, den Almægtige. Vi tager derfor med Glæde imod det Navn, Herrens Mund har nævnt, og vi ønsker at blive kendt under og kaldt med dette Navn, nemlig Jehovas Vidner.“ — Es. 43:10-12.e

„Som Jehovas Vidner er det vort eneste Ønske at være helt og fuldt lydige mod hans Befalinger. Derfor forkynder vi, at han er den eneste sande Gud, den Almægtige, at hans Ord er Sandhed, og at hans Navn fortjener al Ære og Ophøjelse, at Kristus er Guds Konge, som han har sat paa sin Trone, og at hans Rige nu er kommet. I Lydighed mod Herrens Befalinger maa vi nu forkynde dette gode Budskab som et godt Vidnesbyrd for Folkeslagene og for at underrette Herskerne og Folket om Satans frygtelige og onde Organisation, som ’Kristenheden’ er en Del af, og om, at Gud snart vil tilintetgøre hele Satans Organisation, hvorefter Kristus, den nye Konge, vil føre de lydige paa Jorden frem til Fred, Fremgang, Frihed, Sundhed, Lykke og evigt Liv. Gudsriget er det eneste, Verden har at haabe paa, ethvert andet Haab er dømt til at slaa fejl. Dette Budskab skal nu forkyndes af dem, der er Jehovas Vidner.

Vi opfordrer indtrængende alle, som har viet sig til Jehova og hans Rige, til at forene sig med os i den Gerning at forkynde dette gode Budskab for andre, for at Herrens retfærdige Banner saaledes maa blive rejst og Menneskene faa at vide, hvor de kan finde Sandheden og Haab om Befrielse, men fremfor alt for, at Jehovas store og hellige Navn maa blive renset, æret og ophøjet.“

Det var ikke bare i Columbus, Ohio, at forsamlingen modtog oplysningen om det nye navn med et spontant bifald. Reaktionen var den samme så langt borte som i Australien og andre steder. I Japan lykkedes det efter flere timers anstrengelser for en lille gruppe at opfange et lille udsnit af programmet på en kortbølgeradio midt om natten. Det blev straks oversat. På den måde hørte de resolutionen og det tordnende bifald. Matsue Ishii var en af dem der var til stede, og hun skrev senere at de ’opløftede deres stemmer i glædesråb sammen med deres brødre i Amerika’. Efter stævnet i Columbus fik resolutionen fuld tilslutning fra Jehovas Vidners stævner og menigheder i alle de lande hvor de virkede. Fra Norge kom denne meddelelse for eksempel: „Ved vort årskonvent . . . i Oslo rejste vi os alle op på vore fødder, og med stor begejstring råbte vi ’ja’ da vi antog vort nye navn ’Jehovas Vidner’.“