HAR du lagt mærke til at der er visse ord som går igen i mediernes overskrifter? Er du træt af at læse ord som for eksempel krig, kriminalitet, katastrofe, hungersnød og lidelse? Der er imidlertid ét ord som sjældent nævnes i nyhedsrapporterne. Og dog er det et ord der står for noget som vi mennesker virkelig har brug for. Ordet er „trøst“.

„At trøste“ betyder „at give styrke og håb“ og „at lindre sorg eller problemer“. Med alle de omvæltninger der er sket i verden i det 20. århundrede, er der hårdt brug for et håb og for noget der kan lindre sorg. Det er sandt at nogle af os i dag nyder godt af materielle bekvemmeligheder som vore forfædre slet ikke havde anset for mulige. Dette skyldes for en stor del de videnskabelige fremskridt. Men videnskab og teknologi har ikke trøstet os, for de har ikke magtet at fjerne årsagerne til menneskehedens lidelser. Hvorfor ikke?

For mange århundreder siden omtalte den vise kong Salomon en af de grundlæggende årsager til lidelser da han sagde: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Videnskab og teknologi har ikke været i stand til at ændre denne tendens hos mennesket til at ønske at udøve myndighed over sin næste. I det 20. århundrede har det i nogle lande ført til undertrykkende diktaturer og til frygtelige krige.

Siden 1914 er over hundrede millioner blevet dræbt som følge af krig. Tænk på hvilke lidelser dette tal repræsenterer — millioner af sørgende familier som har brug for trøst. Og krige fører til flere former for lidelser end de der skyldes voldsomme dødsfald. Ved slutningen af den anden verdenskrig var der over 12 millioner flygtninge i Europa. I nyere tid er cirka en halv million flygtet fra krigszonerne i Sydøstasien. Krige i Balkanlandene har tvunget over to millioner til at flygte fra deres hjem — i mange tilfælde for at undgå „etnisk udrensning“.

Flygtninge har bestemt brug for at blive trøstet, især dem der har måttet forlade deres hjem uden andet end de få ejendele de kunne bære, og uden at vide hvor de skulle gå hen eller hvad fremtiden vil bringe dem og deres familie. Disse mennesker er nogle af de ynkeligste ofre for undertrykkelse. De har brug for at blive trøstet.

I de mere fredelige dele af verden er millioner i virkeligheden slaver af det økonomiske system. Der er nogle som nyder en overflod af materielle goder, men størstedelen må daglig kæmpe for at tjene til livets ophold. Mange leder efter et ordentligt sted at bo. Et stigende antal er arbejdsløse. En afrikansk avis forudsiger at verden „styrer mod en hidtil ukendt beskæftigelseskrise med mere end 1,3 milliarder flere arbejdssøgende i år 2020“. Der er ingen tvivl om at de økonomisk undertrykte har brug for „styrke og håb“ — altså trøst.

Som en reaktion på en desperat situation bliver nogle kriminelle. Dette skaber selvfølgelig problemer for deres ofre, og en høj kriminalitet forværrer blot følelsen af at være undertrykt. For nylig kunne man læse denne overskrift i Johannesburgavisen The Star: „En ganske almindelig dag i ’verdens mest blodtørstige land’.“ Artiklen beskrev en tilfældig dag i og omkring byen Johannesburg. På denne dag blev fire myrdet, og otte chauffører blev stoppet og frarøvet deres bil. Sytten indbrud blev anmeldt i en middelklasseforstad. Derudover blev der begået flere væbnede røverier. Ifølge avisen beskrev politiet det som en „forholdsvis stille“ dag. Det er forståeligt at de der var ofre for indbrud eller biltyveri eller hvis slægtninge blev myrdet, føler sig undertrykte. De har brug for tryghed og håb — altså trøst.

I nogle lande findes der forældre som sælger deres børn til prostitution. I ét asiatisk land hvor turister strømmer til på „sexrejser“, er der efter sigende to millioner prostituerede, hvoraf mange er blevet købt eller kidnappet som børn. Findes der nogen som er mere undertrykte end disse ynkværdige ofre? Tidsskriftet Time omtalte denne smudsige handel i en artikel der behandlede en konference for sydøstasiatiske kvindeorganisationer i 1991. På denne konference skønnede man at „der på verdensplan var blevet solgt 30 millioner kvinder siden midten af 1970’erne“.

Men disse børn der sælges til prostitution, er naturligvis ikke de eneste ofre for undertrykkelse. Et stigende antal børn bliver fysisk misbrugt eller endda voldtaget i deres hjem af forældre eller slægtninge. Sådanne børn må leve med følelsesmæssige ar i lang tid. De er tragiske ofre for undertrykkelse og har brug for noget der kan hjælpe og trøste dem.

En der i fortiden kendte til undertrykkelse

Kong Salomon var rystet over at se hvordan mennesker undertrykte hinanden. Han skrev: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ — Prædikeren 4:1.

Hvis denne vise konge for 3000 år siden indså at de undertrykte desperat havde brug for at blive trøstet, hvad ville han så sige i dag? Ikke desto mindre vidste Salomon at intet ufuldkomment menneske, heller ikke han selv, kunne tilvejebringe den trøst menneskeheden havde brug for. Der var behov for en person som kunne ophæve undertrykkernes magtmonopol. Findes der en sådan person?

1. Hvorfor er der for hver dag der går, stadig flere der trænger til trøst?

FOR hver dag der går, får stadig flere brug for at blive trøstet. Som en bibelskribent iagttog for mere end 1900 år siden, ’sukker hele skabningen sammen og er i veer sammen indtil nu’. (Romerne 8:22) I vor tid har denne ’sukken’ og disse ’veer’ været større end nogen sinde. Siden den første verdenskrig har menneskeheden oplevet den ene krise efter den anden i form af krige og kriminalitet foruden naturkatastrofer, der ofte skyldes at menneskene har misrøgtet jorden. — Åbenbaringen 11:18.

2. (a) Hvem bærer størsteparten af skylden for de veer menneskene i dag oplever? (b) Hvad er det en trøst at vide?

² Hvorfor har der været så mange lidelser i vor tid? Bibelen giver os svaret og fortæller at Satan er blevet kastet ud af himmelen efter Rigets oprettelse i 1914. Vi læser: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) De klare vidnesbyrd om at denne profeti er gået i opfyldelse, betyder at vi næsten har nået afslutningen på Satans onde styre. Det er derfor en trøst at vide at livet på jorden snart vil vende tilbage til den fredelige tilstand der herskede før Satan fik vore første forældre til at gøre oprør.

3. Hvornår havde menneskene ikke brug for trøst?

³ I begyndelsen sørgede menneskets Skaber for at det første menneskepar kunne leve i en smuk park. Den lå i et område kaldet Eden, der betyder „glæde“ eller „lyst“. (1 Mosebog 2:8, fodnoten) Adam og Eva havde desuden et fuldkomment helbred og kunne se frem til aldrig at skulle dø. Forestil dig hvordan de kunne have udviklet deres evner, for eksempel inden for havebrug, kunst, arkitektur og musik. De kunne desuden have udforsket skaberværket mens de varetog deres opgave med at underlægge sig jorden og gøre den til et paradis. (1 Mosebog 1:28) Adam og Evas tilværelse ville ikke være blevet fyldt med ’suk og veer’, men med glæde og fryd, og de ville derfor ikke få brug for at blive trøstet.

4, 5. (a) Hvorfor bestod Adam og Eva ikke den lydighedsprøve de blev sat på? (b) Hvordan fik menneskene brug for trøst?

⁴ Noget Adam og Eva havde brug for, var imidlertid at opdyrke en dyb kærlighed til og værdsættelse af deres kærlige himmelske Fader. En sådan kærlighed ville have motiveret dem til at adlyde Gud under alle forhold. (Jævnfør Johannes 14:31.) Sørgeligt nok undlod vore første forældre at adlyde deres retmæssige Suveræn, Jehova. De underlagde sig i stedet en falden engel, Satan Djævelen. Det var Satan der fristede Eva til at synde og spise af den forbudte frugt. Også Adam syndede ved at spise af frugten på det træ som Gud i utvetydige vendinger havde advaret dem mod at spise af med ordene: „Den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ — 1 Mosebog 2:17.

⁵ Derfor begyndte det syndige ægtepar at dø. Da Gud udtalte dødsdommen, sagde han desuden til Adam: „Jorden [er] forbandet for din skyld. Med smerte skal du ernære dig af den alle dit livs dage. Og torne og tidsler vil den lade fremvokse til dig, og du skal spise markens planter.“ (1 Mosebog 3:17, 18) Adam og Eva kunne nu ikke længere se frem til at omdanne den uopdyrkede jord til et paradis. De blev udvist af Eden og måtte bruge deres kræfter på at skaffe sig føden af en jord der var blevet forbandet. Denne syndige og døende tilstand gik i arv til deres efterkommere som derfor fik stort behov for trøst. — Romerne 5:12.