Selv lang tid efter at en prøvelse er forbi, kan vores bror eller søster have brug for trøst. Frances,b der inden for tre måneder mistede både sin far og sin mor på grund af kræft, siger: “Når man har været ude for et hårdt slag, tror jeg at man er berørt af det i rigtig lang tid. Jeg er meget taknemmelig for de loyale venner der forstår at jeg stadig har det svært selvom der er gået et stykke tid siden mine forældre døde.”

6. Hvad vil loyalitet få os til at gøre?

⁶ Loyale venner er parate til at bringe ofre for at hjælpe deres brødre og søstre. En bror der hedder Peter, fik at vide at han havde en aggressiv, dødelig sygdom. Hans kone, Kathryn, siger: “Et ægtepar i vores menighed havde kørt os hen til den lægesamtale hvor vi fik besked om Peters sygdom. De besluttede lige på stedet at de ikke ville lade os gennemgå det svære forløb alene, og lige siden har de været der for os når som helst vi har haft brug for dem.” Hvor er det trøstende at have sande venner der kan hjælpe os i svære tider!

Det er en ægte trøst for dem der har brug for hjælp, når de ved at de virkelig kan regne med os. En søster fortæller hvorfor: “Man slipper for den ekstra bekymring det er at spekulere på om den der tilbød sin hjælp, kommer som aftalt for at gøre det han lovede.”

10. Hvor kan de der har været udsat for en prøvelse eller en skuffelse, finde trøst, som det fremgår af Ordsprogene 18:24?

¹⁰ De der gennemgår en prøvelse eller har haft en stor skuffelse, kan ofte finde trøst i at betro sig til en ven, en de stoler på. (Læs Ordsprogene 18:24). En bror som hedder Bijay, havde den sorg at hans søn blev udelukket. Han siger: “Jeg havde brug for at give luft for mine følelser over for en jeg havde tillid til.” Carlos mistede en opgave i menigheden som han var meget glad for, fordi han havde gjort noget forkert. Han siger: “Jeg havde brug for et ‘frirum’ hvor jeg kunne udtrykke mig helt åbent uden at være bange for at blive fordømt.” Carlos fandt sådan et frirum hos de ældste, der hjalp ham med at overvinde det der havde været et problem for ham. Det var også en trøst for ham at vide at de ældste var diskrete og ikke bragte noget videre som han sagde til dem i fortrolighed.

11. Hvad kræver det at være en pålidelig ven som andre vil betro sig til?

¹¹ For at kunne være en pålidelig ven som andre føler sig trygge ved at betro sig til, må man lære at være tålmodig. Da Zhanna blev forladt af sin mand, fandt hun stor trøst i at tale med nære venner om sine følelser. “De blev ved med at lytte tålmodigt til mig,” siger hun, “selvom jeg sikkert sagde det samme om og om igen.” Du kan også vise dig som en sand ven ved at være god til at lytte.

14-15. Hvordan motiverer ordene i Matthæus 7:12 os til at gøre noget praktisk for andre?

¹⁴ Læs Matthæus 7:12. Når vi gennemgår en svær tid, er det en stor lettelse for os at venner tilbyder at hjælpe os med noget praktisk. “Der er så mange af hverdagens pligter man slet ikke orker at klare når man har det svært,” siger Ryan, hvis far omkom ved en tragisk ulykke. “Praktisk hjælp – også med noget der virker som småting – betyder rigtig meget.”

¹⁵ Hvis vi er vågne og opmærksomme, kan vi sikkert få øje på nogle praktiske ting vi kan gøre for andre. For eksempel tog en søster initiativ til at hjælpe Peter og Kathryn, som vi har nævnt tidligere, så de kunne komme afsted til alle deres lægeaftaler. Fordi Peter og Kathryn ikke længere kunne køre bil, lavede søsteren et skema hvor frivillige fra menigheden kunne melde sig til at køre dem på skift. Var det en hjælp? Kathryn siger: “Jeg følte det som om en stor byrde var blevet løftet af vores skuldre.” Vi må aldrig undervurdere hvor meget det trøster at give praktisk hjælp, også hvis det man gør, er noget ganske enkelt.

16. Hvad kan Markus’ eksempel lære os angående det at give trøst?

¹⁶ Der er ingen tvivl om at Markus var en travl bror. Han havde vigtige teokratiske opgaver, og han skrev det evangelium der bærer hans navn. Alligevel tog han sig tid til at trøste Paulus, og Paulus følte sig tryg ved at bede ham om hjælp. Angela oplevede også hvordan andre var villige til at hjælpe hende. Hun blev ramt af sorg da en i hendes familie døde på en voldsom måde, og hun var taknemmelig for den trøst hun fik, og den hjælpsomhed hun mærkede. “Når venner oprigtigt ønsker at hjælpe, er de villige og imødekommende,” siger hun. “Det er ikke som om de lige skal tænke over det først.” Vi kan spørge os selv: ‘Er jeg kendt for at være villig til at trøste mine trosfæller ved at gøre noget praktisk for dem?’

18. (a) Hvorfor holder nogle sig tilbage fra at give trøst? (b) Hvordan kan vi give ægte trøst? Nævn et eksempel.

¹⁸ Vi må tage initiativ til at hjælpe andre, også hvis vi føler os usikre. Vi er måske bange for at komme til at sige eller gøre det forkerte når en anden befinder sig i en svær situation. En ældste ved navn Paul husker de anstrengelser nogle gjorde sig efter at han havde mistet sin far. “Jeg kunne mærke at det var svært for dem at henvende sig til mig,” siger han. “De kæmpede med at finde ud af hvad de skulle sige. Men jeg var så taknemmelig for at de havde lyst til at trøste og hjælpe mig.” Tajon, en bror der har overlevet et kraftigt jordskælv, giver udtryk for noget lignende: “Jeg kan ærligt talt ikke huske alle de hilsner og beskeder jeg fik i dagene efter jordskælvet, men jeg husker at mange havde så stor omsorg at de gerne ville vide hvordan jeg havde det.” Vi kan blive gode til at trøste hvis vi viser andre at de betyder noget for os.