-
Hjælp dem der er under presVagttårnet (studieudgave) – 2019 | Juni
-
-
12. Hvordan påvirkede det Noomi at miste sin mand og sine to sønner?
12 Noomi elskede Jehova og tjente ham loyalt. Men efter at hendes mand og hendes to sønner var døde, ville hun ikke længere kaldes Noomi, men “Mara”, der betyder “bitter”. (Ruth 1:3, 5, 20, fdn., 21) Noomis svigerdatter Ruth holdt sig nær til hende gennem hendes prøvelser. Ruth sørgede ikke kun for praktisk hjælp men trøstede også Noomi. Med enkle og varme ord viste Ruth at hun elskede Noomi og ønskede at støtte hende. – Ruth 1:16, 17.
13. Hvorfor har de der mister en ægtefælle i døden, brug for vores støtte?
13 Når en i vores åndelige familie mister en ægtefælle i døden, har han eller hun brug for vores støtte. Et ægtepar kan sammenlignes med to træer der er vokset op ved siden af hinanden. I årenes løb har træernes rødder flettet sig sammen. Hvis det ene træ bliver rykket op og dør, kan det gå hårdt ud over det andet træ. Når en mister sin ægtefælle i døden, kan det fremkalde stærke og svære følelser der varer ved i lang tid. Paula,b hvis mand pludselig døde, siger: “Der blev vendt op og ned på mit liv, og jeg følte mig helt hjælpeløs. Jeg mistede min bedste ven. Jeg plejede at tale med min mand om alt. Han delte mine glæder og støttede mig når livet var svært, og jeg havde altid en skulder at græde ud ved. Nu føltes det som om jeg var revet midt over.”
Hvordan kan vi støtte en der har mistet sin ægtefælle? (Se paragraf 14-15)d
14-15. Hvordan kan vi trøste en der har mistet sin ægtefælle?
14 Hvordan kan vi trøste en der har mistet sin ægtefælle? Den første vigtige ting er at tale med ham eller hende, også selvom du måske føler dig forlegen eller er usikker på hvad du skal sige. Paula, der blev citeret tidligere, siger: “Jeg forstår godt at døden får folk til at føle sig forlegne. De er bange for at komme til at sige noget forkert. Men noget der er værre end at folk siger noget der er lidt akavet, er at de slet ingenting siger.” En person der sørger, forventer sikkert ikke at vi siger noget meget dybt. Paula siger: “Jeg var glad hvis vennerne bare sagde: ‘Det gør mig ondt at du har mistet din mand.’”
15 William, hvis kone døde for nogle år siden, fortæller: “Det gør mig godt når andre minder mig om gode oplevelser de har haft sammen med min kone. Det bekræfter mig i at hun var elsket og respekteret. Denne form for støtte er en enorm hjælp for mig. Jeg føler mig utroligt trøstet af det fordi min kone betød så meget for mig og har været en stor del af mit liv.” En enke der hedder Bianca, siger: “Jeg bliver trøstet når andre beder en bøn med mig og læser et par bibelvers sammen med mig. Det hjælper når de snakker om min mand, og når de hører på det jeg har lyst til at fortælle om ham.”
16. (a) Hvad har en der har mistet sin ægtefælle, brug for at vi gør? (b) Hvilket ansvar har vi ifølge Jakob 1:27?
16 Ligesom Ruth blev ved med at holde sig nær til Noomi efter at hun var blevet enke, må vi blive ved med at støtte dem der mister en i døden. Paula, der blev nævnt tidligere, siger: “Lige efter at min mand var død, fik jeg en masse hjælp og støtte. Men efter et stykke tid blev det hverdag for alle andre igen, mens mit liv var fuldstændigt forandret. Det er en kæmpestor hjælp når andre forstår at en der sørger, har brug for støtte i måneder – eller endda år – efter dødsfaldet.” Der er selvfølgelig ikke to mennesker der er ens. Nogle ser ud til relativt hurtigt at tilpasse sig deres nye omstændigheder. Men for andre er hver eneste ting som de normalt gjorde sammen med deres ægtefælle, en smertefuld påmindelse om deres tab. Sorgprocessen er forskellig fra person til person. Men lad os huske at Jehova har givet os det privilegium og det ansvar at tage os af dem der har mistet deres ægtefælle i døden. – Læs Jakob 1:27.
-
-
Hjælp dem der er under presVagttårnet (studieudgave) – 2019 | Juni
-
-
18. Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem der ikke længere har en ægtefælle?
18 Når vi gør nogle små venlige ting for dem der ikke længere har en ægtefælle, viser vi at vi virkelig elsker dem. De har mere end nogensinde før brug for gode venner. (Ordsp. 17:17) Hvordan kan du vise dig som en ven? Du kunne invitere dem hjem til et måltid mad. Og måske kunne du foreslå at I laver nogle hyggelige ting sammen eller går i tjenesten sammen. En anden mulighed ville være indimellem at have Teokratisk Familieaften sammen. Hvis du tager den slags initiativer, gør du Jehova glad, for han er “nær hos dem der er fortvivlede”, og er “en beskytter for enker”. – Sl. 34:18; 68:5.
-