Jesus — en „søn af budet“

9, 10. Hvor fandt Jesu forældre ham efter at de var vendt tilbage til Jerusalem, og hvilken slags spørgsmål stillede Jesus?

⁹ Nogle ville ønske at mere end én episode fra Jesu barndom var optegnet i Bibelen. Dog har den en markant betydning, som mange imidlertid ikke til fulde forstår. Vi finder den gengivet i Lukas 2:46, 47: „Endelig, efter tre dages forløb, fandt de ham i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål. Og alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar.“ Kittels Theologisches Wörterbuch zum Neuen Testament fremsætter den hypotese at det græske ord der er oversat med „stillede . . . spørgsmål“, her hentyder til noget andet end barnlig nysgerrighed. Ordet bruges ofte om at udspørge ved afhøring, efterforskning eller krydsforhør, og anvendes især om „farisæernes og saddukæernes prøvende og listige spørgsmål“, som dem der er omtalt i Markus 10:2 og 12:18-23.

¹⁰ Den samme ordbog fortsætter: „I betragtning af denne brug af ordet kan man spørge om ikke . . . [Lukas] 2:46 mindre sigter til drengens videbegærlige spørgsmål end til hans overbevisende argumentation. [Vers] 47 ville stemme udmærket med sidstnævnte antagelse.“a J. B. Rotherhams oversættelse af vers 47 fremstiller situationen som meget dramatisk: „Alle som hørte ham var ude af sig selv på grund af hans forståelse og hans svar.“ A. T. Robertsons Word Pictures in the New Testament siger at deres stadige forbløffelse betyder at „de var ved at gå ud af deres gode skind, som om øjnene var ved at trille ud af hovedet på dem“.

11. Hvordan reagerede Maria og Josef på det de så og hørte, og hvilken hypotese fremsætter en teologisk ordbog?

¹¹ Da Jesu forældre omsider opsporede ham, „blev de helt forbløffede“. (Lukas 2:48) Robertson siger at det græske grundord betyder „at slå ud, at drive ud med et slag“. Han tilføjer at Josef og Maria „blev slået ud“ af det de så og hørte. I en vis forstand var Jesus allerede en forbløffende lærer. På grundlag af denne tildragelse i templet fremsætter Kittels værk den påstand at „Jesus allerede i drengeårene indleder den strid hvori hans modstandere til sidst må give fortabt“.

12. Hvad kendetegnede de samtaler Jesus senere havde med de religiøse ledere?

¹² Ja, de måtte give fortabt! Mange år senere satte Jesus ved hjælp af sådanne spørgsmål farisæerne så grundigt til vægs at ’ingen fra den dag mere turde stille ham spørgsmål’. (Mattæus 22:41-46) Også saddukæerne var blevet bragt til tavshed i spørgsmålet om opstandelsen, og „de turde ikke mere spørge ham om noget“. (Lukas 20:27-40) Det gik ikke de skriftlærde bedre. Efter at en af dem havde haft en ordveksling med Jesus, siges der at „ingen turde stille ham spørgsmål mere“. — Markus 12:28-34.

13. Hvad var det der gjorde episoden i templet til noget skelsættende i Jesu liv, og hvad er han sikkert blevet klar over?

¹³ Af hvilken grund blev episoden med lærerne i templet som den eneste fra Jesu barndom udvalgt til at blive bevaret for eftertiden? Fordi den var et vendepunkt i Jesu liv. I tolvårsalderen blev han det som jøderne kaldte en „søn af budet“, forpligtet til at overholde alle Lovens forordninger. Hans svar til Maria da hun bebrejdede ham den store bekymring han havde voldt hende og Josef, lader os formode at han nu var kommet til erkendelse af sin mirakuløse fødsel og sin fremtid som Messias. Det fremgår af at han klart sagde at Gud var hans egentlige Fader: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ Det er for øvrigt også de første ord af Jesus der er nedfældet i Bibelen, og de antyder at han da var klar over Jehovas hensigt med at sende ham til jorden. Hele denne episode har derfor stor betydning. — Lukas 2:48, 49.