Jehova og Kristus — eksempler i hvordan man kommunikerer

„Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ — AMOS 3:7.

1. Hvilke kommunikationsmetoder benytter man i dag?

I VORE dage er kommunikation en millionforretning. Man kommunikerer ved hjælp af alle de bøger, aviser og tidsskrifter der udgives og trykkes, samt gennem alle de radio- og fjernsynsprogrammer der udsendes, foruden gennem film og teaterstykker. Desuden kommunikeres der gennem breve og telefonsamtaler.

2. Hvilke tekniske fremskridt er der sket inden for kommunikationen?

² Der er sket forbløffende tekniske fremskridt inden for kommunikationsindustrien. Man har for eksempel fremstillet lyslederkabler der er langt bedre end kobberledninger, og som kan overføre i titusindvis af telefonsamtaler på én gang. Desuden har man kommunikationssatellitter i kredsløb om jorden som kan transmittere telefon-, telegraf-, radio- og fjernsynssignaler. Alene én satellit kan ekspedere 30.000 telefonsamtaler samtidigt!

3. Hvad sker der når der opstår kommunikationskløfter?

³ Men til trods for alle disse kommunikationsmidler skyldes mange af problemerne i verden mangel på kommunikation. Det hedder sig at „den såkaldte ’kommunikationskløft’ mellem de styrende og deres undersåtter bliver stadig større“. Og hvad med den såkaldte generationskløft? Skyldes den ikke at forældre og børn ikke kommunikerer godt med hinanden? Ægteskabsrådgivere siger at det største problem i ægteskaber er den dårlige kommunikation mellem mand og hustru. Mangel på kommunikation kan endog være dødbringende. I begyndelsen af 1990 mistede 73 personer livet i et flystyrt der tilsyneladende syntes at være forårsaget af manglende kommunikation mellem piloten og kontroltårnet. En avisoverskrift lød: „Kommunikationssvigt medførte tragedie.“

4. (a) Hvad betyder ordet „kommunikation“? (b) Hvad er målet når kristne kommunikerer?

⁴ Men hvad vil det i kristen sammenhæng sige at kommunikere? Én ordbog definerer ordet „kommunikation“ som „det at videregive oplysninger, tanker eller følelser så de opfattes eller forstås tilfredsstillende“. En anden ordbog definerer kommunikation som „det at kunne give udtryk for sine tanker på en virkningsfuld måde“. Det er værd at lægge mærke til denne definition. Især kristne har brug for at kunne kommunikere virkningsfuldt, eftersom deres mål er at nå folks hjerte med sandheden fra Guds ord og få dem til at handle. Der er her tale om en ganske særlig form for kommunikation eftersom den bygger på uselviskhed og kærlighed.

Hvordan Jehova kommunikerer

5. Nævn en måde hvorpå Jehova har kommunikeret med mennesker.

⁵ Jehova Gud er uden tvivl den der er bedst til at kommunikere. Eftersom han har skabt os i sit billede og i sin lighed kan han kommunikere med os, og vi kan fortælle om ham ved at kommunikere med andre. Lige siden menneskets skabelse har Jehova fortalt sine jordiske skabninger om sig selv, blandt andet gennem sit synlige skaberværk. Salmisten skrev: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) I Romerbrevet 1:20 får vi desuden at vide at Guds ’usynlige egenskaber klart ses fra verdens skabelse af’. Guds måde at kommunikere på er så virkningsfuld at vi klart kan se hans egenskaber.

6. Hvad meddelte Jehova sine jordiske skabninger da de var i Edens have?

⁶ De der ikke tror på Gud og hans åbenbaring, forsøger at få os til at tro at mennesket må klare sig med sine egne informationskilder for at finde ud af hvorfor det er til. Men Guds ord viser at han har kommunikeret med mennesket lige fra begyndelsen. Gud gav den første mand og kvinde påbud om at formere sig: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over . . . hver levende skabning.“ Gud gav dem også lov til at spise sig mætte i havens frugter — dog var der ét træ de ikke måtte røre. Da Adam og Eva var ulydige udtalte Jehova den første messianske profeti, hvilket gav menneskeheden et glimt af håb: „Jeg sætter fjendskab mellem dig [slangen] og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ — 1 Mosebog 1:28; 2:16, 17; 3:15.

7. Hvad viser Første Mosebog om Jehovas kommunikation med sine tjenere?

⁷ Da Adams søn Kain blev optændt af et morderisk had, kommunikerede Jehova med ham og sagde i virkeligheden: ’Pas på! Du er ved at komme i vanskeligheder!’ Men Kain nægtede at lytte til advarselen og myrdede sin broder. (1 Mosebog 4:6-8) Da jorden blev fyldt med vold og ondskab meddelte Jehova den retfærdige Noa at Han ville rense jorden for alt det der besmittede den. (1 Mosebog 6:13–7:5) Efter Vandfloden, da Noa og hans familie kom ud af arken, fortalte Jehova dem om livets og blodets hellighed, og ved hjælp af regnbuen forsikrede han dem om at han aldrig igen ville ødelægge alt levende i en vandflod. Flere hundrede år senere meddelte Jehova Abraham at han havde til hensigt at lade alle jordens slægter velsigne sig ved Abrahams afkom. (1 Mosebog 9:1-17; 12:1-3; 22:11, 12, 16-18) Og da Gud erklærede at han ville udslette de perverse indbyggere i Sodoma og Gomorra, gav han kærligt Abraham besked herom og sagde: „Skal jeg holde skjult for Abraham hvad jeg er ved at gøre?“ — 1 Mosebog 18:17.

8. På hvilke fire måder har Jehova kommunikeret med sine tjenere på jorden?

⁸ Fra og med Moses benyttede Jehova en lang række profeter til at kommunikere med Israel. (Hebræerne 1:1) Nogle gange talte Gud direkte, som da han sagde til Moses: „Skriv disse ord op.“ (2 Mosebog 34:27) Men Jehova meddelte sig langt oftere til sine talsmænd gennem syner, sådan som han også havde gjort i Abrahams tilfælde.a Desuden kommunikerede Jehova med mennesker gennem drømme, og ikke blot med sine tjenere men også med personer som havde indflydelse på hans folk. For eksempel gav Jehova Josefs to medfanger drømme som Josef tydede for dem. Jehova gav også Farao og Nebukadnezar drømme som hans tjenere Josef og Daniel tydede for dem. (1 Mosebog 40:8–41:32; Daniel, kapitel 2 og 4) Desuden benyttede Jehova ved mange lejligheder engle som sendebud når han skulle kommunikere med sine tjenere. — 2 Mosebog 3:2; Dommerne 6:11; Mattæus 1:20; Lukas 1:26.

9. Hvad motiverede Jehova til at kommunikere med sit folk, Israel, og hvordan gav han udtryk for dette?

⁹ At Jehova således kommunikerede med sit folk gennem sine profeter, afspejlede hans kærlighed til sit folk, Israel. Gennem sin profet Ezekiel sagde han: „Jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live. Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø, Israels hus?“ (Ezekiel 33:11) Jehova var langmodig og tålmodig når han meddelte sig til sit oprørske folk i fortiden, hvilket fremgår af Anden Krønikebog 36:15, 16: „Jehova, deres forfædres Gud, sendte imidlertid bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de . . . ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil . . . der ingen lægedom var.“

10. Hvordan kommunikerer Jehova med sit folk i dag, og i hvilken udstrækning?

¹⁰ I dag har vi Guds inspirerede ord, Bibelen, hvorigennem Jehova fortæller os om sig selv, om sine hensigter og hvad hans vilje er med os. (2 Timoteus 3:16, 17) Bibelen giver os følgende forsikring: „Den suveræne Herre Jehova gør nemlig intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ (Amos 3:7) Jehova fortæller altså sine tjenere hvad han har til hensigt.

Hvordan Guds søn kommunikerer

11. Hvem benytter Jehova når han skal kommunikere med mennesker, og hvorfor er det passende at denne bærer titlen „Ordet“?

¹¹ Jehova har først og fremmest benyttet Ordet, Logos, der blev Jesus Kristus, til at gøre sin vilje kendt. Hvorfor kaldes han Ordet eller Logos? Fordi han er Jehovas ypperste talsmand. Og hvad er en talsmand? Det er en der viderebringer det som en anden har at sige. Logos blev således den Jehova Gud benyttede til at meddele sine fornuftbegavede jordiske skabninger sin vilje. Denne stilling er så vigtig at han kaldes Ordet. — Johannes 1:1, 2, 14.

12. (a) I hvilken hensigt kom Jesus til jorden? (b) Hvad viser at han trofast udførte denne opgave?

¹² Jesus sagde til Pontius Pilatus at den væsentligste årsag til at han kom til jorden var at han skulle gøre mennesker bekendt med sandheden: „Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ (Johannes 18:37) I evangelieberetningerne får vi at vide hvor godt han udførte sin opgave. Hans bjergprædiken betragtes som den bedste tale noget menneske har holdt. Han formåede virkelig at formidle sit budskab! „Da nu Jesus havde sluttet [Bjergprædikenen], var folkeskarerne helt forbløffede over hans måde at undervise på.“ (Mattæus 7:28) Om det der skete ved en anden lejlighed læser vi: „Den store folkemængde hørte med glæde på ham.“ (Markus 12:37) Da nogle betjente blev sendt ud for at arrestere Jesus kom de tomhændede tilbage. Hvorfor? De svarede farisæerne: „Aldrig har noget andet menneske talt således.“ — Johannes 7:46.

Kristi disciple bemyndiges til at bringe den gode nyhed ud

13. Hvad viser at Kristus ikke ønskede at være den eneste der forkyndte?

¹³ Jesus ønskede ikke at være den eneste der kommunikerede eller formidlede den gode nyhed. Han bemyndigede derfor først 12 apostle og dernæst 70 evangelieforkyndere til at forkynde den gode nyhed om Riget. (Lukas 9:1; 10:1) Kort før han steg til himmelen bemyndigede han sine disciple til at udføre en særlig opgave. Hvilken opgave? Som vi læser i Mattæus 28:19, 20, bemyndigede han dem til at formidle et budskab og til at hjælpe andre til at gøre det samme.

14. Hvor virkningsfuld var de første kristnes kommunikation?

¹⁴ Kunne disciplene gøre dette på en virkningsfuld måde? Ja, afgjort! Som følge af deres forkyndelse på pinsedagen år 33 blev der føjet yderligere 3000 sjæle til den nydannede kristne menighed. Kort efter steg antallet til 5000 mænd. (Apostelgerninger 2:41; 4:4) Intet under at deres jødiske fjender beskyldte dem for at fylde Jerusalem med deres lære, og senere beklagede sig over at de havde vendt op og ned på den beboede jord med deres lære! — Apostelgerninger 5:28; 17:6.

15. Hvilket redskab har Jehova brugt i nyere tid for at kommunikere med mennesker?

¹⁵ Hvordan er det gået i nyere tid? Som forudsagt i Mattæus 24:3, 45-47 har Herren, Jesus Kristus, udnævnt „den trofaste og kloge træl“ der består af salvede kristne, til at tage sig af alt hvad han ejer på jorden nu hvor han er nærværende. Denne trofaste og kloge træl repræsenteres i dag ved Jehovas Vidners Styrende Råd, der benytter Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab som udgiver, og den er meget passende blevet kaldt Guds meddelelseskanal. Denne trælleskare opmuntrer os til at kommunikere på en god måde. I det allerførste nummer af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence fik læserne dette råd: „Hvis du har en nabo eller en ven som du mener ville være interesseret i eller have gavn af oplysningerne [i dette blad], kan du fortælle dem om det; derved vil du forkynde ordet og gøre godt mod alle mennesker, alt efter dine muligheder.“

16. Hvad viser at det ikke er nok at have adgang til Bibelen hvis Gud skal kommunikere med sine jordiske tjenere på en virkningsfuld måde?

¹⁶ Man får imidlertid ikke nøjagtig kundskab og kommer til at vandre på livets vej blot ved at have adgang til Guds ord og læse i det. Det fremgår af eksemplet med den ætiopiske hofmand som læste i Esajas’ profeti men ikke forstod hvad han læste. Evangelieforkynderen Filip forklarede profetien for ham, hvorefter han var parat til at blive døbt som en af Kristi disciple. (Apostelgerninger 8:27-38) At der kræves mere end blot personlig bibellæsning fremgår af Efeserbrevet 4:11-13, hvor Paulus viser at Kristus ikke blot gav nogle som inspirerede apostle og profeter men også gav „nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen på og i den nøjagtige kundskab om Guds søn, til en fuldvoksen mands stade.“

17. Hvordan kan man kende dem Jehova i dag benytter når han skal meddele menneskeheden sine hensigter?

¹⁷ Hvordan kan vi finde ud af hvem Jehova Gud og Jesus Kristus benytter til at hjælpe dem der ville blive kristne til at nå frem til en fuldvoksen mands stade? Ifølge Jesus er et af kendetegnene at de elsker hinanden på samme måde som Jesus elskede sine disciple. (Johannes 13:34, 35) Et andet kendetegn er at de ikke skulle være en del af verden, ligesom Jesus ikke var en del af verden. (Johannes 15:19; 17:16) De skulle også anerkende at Guds ord er sandhed, ligesom Jesus gjorde, og altid bruge Bibelen som autoritet. (Mattæus 22:29; Johannes 17:17) Et andet kendetegn skulle være at de ligesom Jesus lod Guds navn træde i forgrunden. (Mattæus 6:9; Johannes 17:6) Og et yderligere kendetegn skulle være at man fulgte Jesu eksempel og forkyndte Guds rige. (Mattæus 4:17; 24:14) Der er kun én gruppe som opfylder disse krav, nemlig Jehovas kristne vidner.

18. Hvad vil blive behandlet i de næste artikler?

¹⁸ Man har imidlertid et vist ansvar over for andre når man kommunikerer. Under hvilke forhold må kristne sørge for at der er en god kommunikation? Der er især tre områder hvor kristne må sørge for en åben kommunikation, nemlig i familiekredsen, i den kristne menighed og i forkyndelsen. Disse tre områder vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Fodnote]

Kommunikation i familien og i den kristne menighed

„Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt.“ — KOLOSSENSERNE 4:6.

1. Hvad sagde Adam da Gud førte Eva hen til ham?

„INTET menneske er en ø . . . Hvert menneske er en del af kontinentet.“ Sådan skrev en lærd mand for flere hundrede år siden. Derved bekræftede han blot hvad Skaberen havde sagt om Adam: „Det er ikke godt for mennesket at være alene.“ Adam havde evnen til at tale ved hjælp af et sprog, for han havde givet alle dyrene navne. Men Adam havde intet andet menneske at kommunikere med. Da Gud skabte den smukke Eva og gav hende til Adam som hans hustru, er det derfor ikke så mærkeligt at han udbrød: „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød“! Da den første familie blev dannet begyndte Adam således at kommunikere med et medmenneske. — 1 Mosebog 2:18, 23.

2. Hvordan kan ukontrolleret fjernsynskiggeri forvolde skade?

² Familiekredsen er et ideelt sted at kommunikere. Hvis familielivet skal blive lykkeligt er det faktisk nødvendigt at man har en god kommunikation. Men det kræver tid og man må gøre en indsats. Noget af det der i dag er mest tidsrøvende er fjernsynet. Det kan volde skade på mindst to måder. For det første kan det være så tillokkende at familien bliver afhængig af fjernsynet, hvilket kan virke stærkt hæmmende på kommunikationen. For det andet kan fjernsynet blive det man tyr til når der opstår misforståelser eller sårede følelser. I stedet for at løse problemerne har nogle ægtepar valgt at tie og tænde for fjernsynet. På den måde kan fjernsynet medvirke til at der opstår en dårlig kommunikation, hvilket siges at være den væsentligste årsag til at ægteskaber bliver opløst. De der har svært ved at holde deres fjernsynsforbrug nede, bør overveje helt at skille sig af med fjernsynet. — Mattæus 5:29; 18:9.

3. Hvilke fordele har nogle haft af at begrænse deres fjernsynsforbrug?

³ Vi har faktisk modtaget begejstrede breve der fortæller om de velsignelser det har medført at sætte forbruget kraftigt ned eller endog skille sig af med fjernsynet. En familie skrev: „Vi taler meget mere sammen . . ., studerer Bibelen mere . . . Vi spiller spil sammen . . . Vores tjeneste på arbejdsmarken er øget på alle områder.“ En anden familie skrev, efter at de havde skilt sig af med deres tv: „Vi sparer ikke alene penge [de betalte for kabel-tv], men familien er også blevet knyttet nærmere sammen, og vi har fundet mange andre fornuftige ting at bruge tiden til. Vi keder os aldrig.“

Se, tal og lyt

4. Hvordan kan ægtefæller give udtryk for at de værdsætter hinanden?

⁴ Der er forskellige former for kommunikation i familien. Man kan godt kommunikere uden ord. Når to mennesker ser på hinanden er det en form for kommunikation. Blot det at være sammen kan vise at man interesserer sig for hinanden. Ægtefæller bør undgå at være borte fra hinanden i længere tid ad gangen, medmindre det er uundgåeligt. Et ægtepar kan opdyrke glæde ved hinandens selskab og det nære forhold de kan have i ægteskabet. Ved at optræde kærligt og dog respektfuldt over for hinanden, både offentligt og privat, og ved at have en værdig opførsel og klædedragt, kan de uden ord vise at de sætter stor pris på hinanden. Den vise kong Salomon udtrykte det på denne måde: „Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru.“ — Ordsprogene 5:18.

5, 6. Hvorfor bør en ægtemand være opmærksom på vigtigheden af at kommunikere med sin hustru?

⁵ Kommunikation kræver også konversation eller dialog — at man taler med hinanden og ikke kun til hinanden. Nogle kvinder er måske bedre i stand til at give udtryk for deres følelser end mænd, men dette er ingen undskyldning for at ægtemænd forholder sig tavse. Kristne ægtemænd bør være opmærksomme på at mangel på kommunikation er et stort problem i mange ægteskaber, og de bør derfor gøre en stor indsats for at bevare en åben kommunikation. Dette vil de kunne gøre hvis de sammen med deres hustruer følger apostelen Paulus’ gode vejledning i Efeserbrevet 5:25-33. Hvis en mand skal elske sin hustru som sit eget legeme, må han være interesseret i hendes lykke og velbefindende, ikke blot i sin egen. I den forbindelse er det absolut nødvendigt med kommunikation.

⁶ En ægtemand bør ikke have den holdning at hans hustru burde vide at han sætter pris på hende. Hun må forsikres om at han elsker hende. Han kan vise sin værdsættelse på mange måder — ved at give udtryk for sin hengivenhed og ved at give hende uventede gaver og ved at holde hende underrettet om alt det der berører hende. Han kan også give udtryk for sin værdsættelse af den måde hun klæder sig på, hendes store arbejdsindsats til gavn for familien eller hendes helhjertede støtte til åndelige aktiviteter. Hvis en ægtemand skal efterkomme vejledningen i Første Petersbrev 3:7 om at ’leve sammen med sin hustru i overensstemmelse med kundskab’, må han vise empati ved at kommunikere med hende om alt hvad der vedrører dem begge, og vise hende ære som et svagere kar. — Ordsprogene 31:28, 29.

7. Hvilken forpligtelse har en hustru til at kommunikere med sin mand?

⁷ Hvis en hustru skal efterkomme vejledningen i Efeserbrevet 5:22-24 om at underordne sig, må hun også sørge for at have en god kommunikation med sin mand. Hun må vise sin mand „dyb respekt“, både i ord og handling. Hun bør aldrig handle uafhængigt af sin mand eller ignorere hans ønsker. (Efeserne 5:33) Ægtefæller bør altid kunne tale fortroligt sammen. — Jævnfør Ordsprogene 15:22.

8. Hvad må hustruen være villig til for at bevare en åben kommunikation?

⁸ Hustruen bør vogte sig for i selvmedlidenhed at gå og lide i stilhed. Hvis der opstår misforståelser kan hun vælge det rette tidspunkt til at få talt sagen igennem med sin mand. I den forbindelse satte dronning Ester et lærerigt eksempel. Hun ønskede at gøre sin mand opmærksom på et spørgsmål der gjaldt liv eller død. Ved at handle hurtigt, taktfuldt og med visdom frelste hun jøderne. Man skylder både sin ægtefælle og sig selv at sige til hvis den anden gør eller har gjort noget der virker sårende. Takt og en passende humoristisk sans kan lette kommunikationen. — Ester 4:15–5:8.

9. Hvilken rolle spiller det at lytte når man skal kommunikere?

⁹ Når man drøfter det at kommunikere gennem tale, er det også vigtigt at understrege at begge parter har pligt til at lytte til hvad den anden har at sige — og også forsøge at lægge mærke til hvad der ikke er blevet sagt. Det kræver at man lytter opmærksomt til den der taler. Man må ikke blot få fat i tankerne men også være opmærksom på de følelser der kommer til udtryk og måden det bliver sagt på. Her kommer ægtemænd ofte til kort. Nogle hustruer bliver modløse fordi deres ægtemænd ikke lytter efter. Og hustruerne må for deres del lytte opmærksomt så de ikke drager forhastede slutninger. „Den vise hører efter og modtager mere belæring.“ — Ordsprogene 1:5.

Kommunikation mellem børn og forældre

10. Hvad må forældre være villige til, hvis de skal kommunikere med deres børn?

¹⁰ I nogle tilfælde har forældre svært ved at kommunikere med deres børn. Det kræver god kommunikation at ’oplære drengen med henblik på den vej han skal følge’. Derved vil man bedre kunne sikre sig at ’han ikke vil vige fra den, selv når han bliver gammel’. (Ordsprogene 22:6) Når forældre oplever at deres børn forlader sandhedens vej, skyldes det nogle gange at der er opstået en kommunikationskløft under opvæksten. At forældre har pligt til at bevare en god kommunikation med deres børn understreges i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ Ja, forældre må tilbringe tid sammen med deres børn! De må være villige til at bringe ofre til gavn for deres børn.

11. Hvad må forældre blandt andet lade deres børn forstå?

¹¹ I forældre må lade jeres børn forstå at Jehova elsker dem og at I også holder af dem. (Ordsprogene 4:1-4) Lad dem se at I er villige til at give afkald på bekvemmeligheder og fornøjelser til fordel for deres mentale, følelsesmæssige, fysiske og åndelige vækst. I den forbindelse er det vigtigt at vise empati, hvilket vil sige at man er i stand til at se tingene fra børnenes synspunkt. Ved at vise uselvisk kærlighed kan I forældre knytte stærke bånd til jeres børn og opmuntre dem til at betro sig til jer frem for til deres jævnaldrende. — Kolossenserne 3:14.

12. Hvorfor bør unge frit henvende sig til deres forældre?

¹² På den anden side er I unge også forpligtede til at kommunikere med jeres forældre. Noget der vil kunne hjælpe jer til at betro jer til dem er at tænke på alt det de har gjort for jer. I behøver deres hjælp og støtte, og det vil være lettere for dem at give den hvis I åbner jer for dem. Hvorfor hovedsagelig søge råd hos jævnaldrende? De har sandsynligvis ikke gjort noget særligt for jer i sammenligning med jeres forældre, og de har desuden ikke mere livserfaring end I har. Hvis de for øvrigt ikke tilhører den kristne menighed, er de ikke interesseret i jeres evige velfærd.

Kommunikation i menigheden

13, 14. Hvilke bibelske principper gælder når kristne skal kommunikere?

¹³ Det er også en udfordring at bevare en god kommunikation med brødrene i menigheden. Vi får en indtrængende opfordring til ikke at „forsømme at komme sammen“. Men hvorfor kommer vi sammen? „For at anspore til kærlighed og gode gerninger.“ Dette kræver at man kommunikerer. (Hebræerne 10:24, 25) Der er absolut ingen grund til at blive borte fra møderne hvis man er blevet fornærmet. Bevar en åben kommunikation ved at følge princippet i Jesu vejledning i Mattæus 18:15-17. Få talt ud med den som du føler har gjort dig ulykkelig.

¹⁴ Når man har uoverensstemmelser med en af sine brødre, bør man følge den bibelske vejledning som kommer til udtryk i Kolossenserbrevet 3:13: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Dette kræver at man kommunikerer og ikke nægter at tale med nogen. Hvis du bemærker at en behandler dig køligt, vil det være godt at følge vejledningen i Mattæus 5:23, 24. Få talt ud om problemet og gør noget for at slutte fred med din broder. Dette kræver kærlighed og ydmyghed af dig, men du skylder dig selv og din broder at følge Jesu vejledning.

Råd og vejledning

15. Hvorfor bør kristne ikke undlade at give vejledning hvis de er berettigede dertil?

¹⁵ Det kræver også god kommunikation at følge Paulus’ vejledning i Galaterbrevet 6:1: „Brødre, selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at hjælpe en sådan på fode igen, i mildhedens ånd, mens du holder øje med dig selv, for at ikke også du skal blive fristet.“ Vi bør i beskedenhed være lydhøre hvis nogen påpeger at vi har fejlet i ord eller handling. Vi bør i virkeligheden alle have den indstilling som salmisten David havde da han skrev: „Slår den retfærdige mig, er det loyal hengivenhed; og retleder han mig, er det olie for hovedet; den afviser mit hoved ikke.“ (Salme 141:5) Især ældste bør være gode eksempler i ydmyghed og ikke insistere på at alt skal gå efter deres hoved, men være villige til at tilpasse sig, idet de altid husker det skriftsted der siger: „Trofaste er de sår man får af den der elsker én.“ — Ordsprogene 27:6.

16. Hvilken vejledning bør unge talere være villige til at tage imod?

¹⁶ Det er et udtryk for visdom og beskedenhed når unge søger råd og vejledning hos modne kristne, som sandsynligvis vil kunne yde dem konstruktiv hjælp. Også ældste kan have brug for vejledning. For eksempel sagde en ældste i et foredrag at de velsignelser der omtales i Åbenbaringen 7:16, 17 om at mennesker ikke skal sulte og tørste mere, er noget ’de andre får’ kan se frem til at opleve i den nye verden. Det er imidlertid blevet påpeget at dette skriftsted hovedsagelig tager sigte på vor tid. (Se Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! side 126-128.) En ældste blandt tilhørerne følte at han burde nævne det for taleren, men før han fik lejlighed til det, ringede taleren selv og bad om forslag til hvordan han kunne gøre foredraget bedre. Ja, lad os gøre det let for dem som gerne vil hjælpe os ved at give udtryk for at vi ønsker deres råd. Lad os ikke være nærtagende eller sarte.

17. Hvordan opbygger man sine brødre?

¹⁷ Kong Salomon fremholdt et princip der udmærket kan bruges i denne forbindelse. Han sagde: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget.“ (Ordsprogene 3:27) Vi skylder vore brødre at vise dem kærlighed. Paulus sagde: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden; for den der elsker medmennesket har opfyldt loven.“ (Romerne 13:8) Vær derfor ikke karrig med opmuntringsord. Har en ung menighedstjener holdt sit første offentlige foredrag? Ros ham for det. Har en søster gjort sig umage med en opgave på den teokratiske skole eller klaret den særlig godt? Fortæl hende at du er glad for den store indsats hun har gjort. I det store og hele forsøger vore brødre og søstre at yde deres bedste, og de vil blive glade for et rosende ord.

18. Hvad kan man venligt gøre hvis man bliver vidne til at nogen optræder for selvsikkert?

¹⁸ Men hvad nu hvis en ung taler med gode evner udstråler mere selvtillid end godt er, især i betragtning af hans alder? Hvordan kan man hjælpe ham? Ville det ikke være kærligt af en moden ældste at rose ham for nogle af de gode punkter i hans fremholdelse, og samtidig give ham nogle venlige forslag til hvordan han kunne optræde mere beskedent i fremtiden? En sådan form for kommunikation vil være et udtryk for broderkærlighed og hjælpe unge til at aflægge en upassende holdning på et tidligt tidspunkt, før den bliver en indgroet vane.

19. Hvorfor bør ældste og familieoverhoveder være gode til at kommunikere?

¹⁹ Ældste kommunikerer med hinanden og med menigheden om det der er gavnligt — idet de naturligvis undlader at røbe fortrolige oplysninger, for eksempel angående udvalgssager. Hvis man er alt for hemmelighedsfuld kan det imidlertid skabe modløshed og mistro og ødelægge den gode ånd i en menighed — eller i en familie. For eksempel glæder alle sig over at høre opmuntrende nyt. Ligesom apostelen Paulus længtes efter at give sine brødre del i åndelige gaver, kan ældste også være ivrige efter at give andre opbyggende oplysninger. — Ordsprogene 15:30; 25:25; Romerne 1:11, 12.

20. Hvilken form for kommunikation vil blive behandlet i den næste artikel?

²⁰ Kommunikation er vigtig både i den kristne menighed og i den kristne familie. Den er også nødvendig i den kristne forkyndelse. I den næste artikel vil vi se på hvordan vi kan blive dygtigere til at kommunikere i dette meget vigtige arbejde.

Kommunikation i den kristne forkyndelse

„Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ — MATTÆUS 28:19.

1. Hvilken befaling af Kristus gør det nødvendigt for os at kommunikere?

JESU befaling om at forkynde frembyder den udfordring at vi må kommunikere med folk når vi går fra hus til hus, kommer på genbesøg og tager del i andre grene af den kristne tjeneste. Vi har fået det ansvar betroet at gøre andre bekendt med sandheden om Jehova Gud og Jesus Kristus, som i dag hersker i det messianske rige. — Mattæus 25:31-33.

2. Hvad må vi gøre for at kommunikere på en virkningsfuld måde?

² Hvordan kan vi kommunikere effektivt? Vi må først og fremmest selv tro på det vi siger. Vi må med andre ord have en stærk tro på at Jehova er den eneste sande Gud, at Bibelen virkelig er Guds ord og at Guds rige er menneskehedens eneste håb. På den måde vil vi kunne tale fra hjertet, og vi vil følge Paulus’ vejledning til Timoteus: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ — 2 Timoteus 2:15.

Kommunikation uden ord

3-5. (a) Hvordan kan vi kommunikere uden at sige et ord? (b) Hvilke erfaringer understreger dette?

³ Når man kommunikerer bruger man i regelen ord. Men i virkeligheden kommunikerer vi med folk allerede før vi siger noget. Hvordan? Gennem vort væsen og vor soignering og klædedragt. For mange år siden var en missionær fra Vagttårnets Bibelskole Gilead på vej ud til sit missionærdistrikt om bord på en oceandamper. Efter nogle få dages sejlads spurgte en fremmed ham hvorfor han var så anderledes end alle de øvrige passagerer. Missionæren udsendte et budskab man lagde mærke til — at han havde andre normer og var omgængelig — blot ved sit ydre og sin optræden. På den måde fik missionæren lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd.

⁴ En søster der stod på gaden og tilbød de forbipasserende bibelsk læsestof, smilede venligt til en dame der kom forbi. Damen begyndte at gå ned ad trappen til en undergrundsstation. Men så skiftede hun mening, gik tilbage til søsteren og bad om et bibelstudium. Hvad var det der havde gjort indtryk på hende? Hun havde ikke fået tilbudt bibelsk læsestof, men forkynderen på gaden havde sendt hende et venligt smil.

⁵ Et tredje eksempel: En gruppe unge Jehovas vidner der sad og spiste på en restaurant, blev overraskede da en fremmed kom hen til deres bord og betalte deres regning. Hvorfor gjorde han det? Jo, deres optræden havde gjort indtryk på ham. Uden at sige et ord til den fremmede havde disse unge kristne udsendt det budskab at de var gudfrygtige mennesker. Det er således tydeligt at vi ved vores væremåde, soignering og venlighed kan udsende et budskab uden at sige et ord. — Jævnfør Første Petersbrev 3:1, 2.

Vigtigheden af at ræsonnere

6. Hvorfor er det nødvendigt at ræsonnere med mennesker? Belys med et eksempel.

⁶ Når vi skal fortælle folk om den gode nyhed må vi være forberedt på ikke at optræde dogmatisk, men prøve at ræsonnere med dem vi taler med. Vi læser gentagne gange at Paulus ræsonnerede med dem han forsøgte at give del i den gode nyhed. (Apostelgerninger 17:2, 17; 18:19) Hvordan kan vi følge hans eksempel? De forværrede verdensforhold har måske fået nogle til at tvivle på at der eksisterer en almægtig og kærlig Gud som interesserer sig for menneskeheden. Vi kunne ræsonnere med disse mennesker og forklare at Gud har en fastsat tid til alt. (Prædikeren 3:1-8) I Galaterbrevet 4:4 siges der for eksempel at Gud sendte sin søn til jorden da hans fastsatte tid var inde. Dette skete tusinder af år efter at Gud første gang lovede at gøre dette. På samme måde vil han til sin fastsatte tid gøre ende på ondskab og nød. Desuden viser Guds ord at han har haft væsentlige grunde til at lade ondskaben fortsætte så længe. (Jævnfør Anden Mosebog 9:16.) Ved således at ræsonnere med folk og understøtte vores ræsonnementer med illustrationer og gode bibelske argumenter, vil vi hjælpe retsindige til at indse at ondskaben i verden ikke kan bruges som et argument for at Jehova ikke er til, eller at han ikke interesserer sig for os. — Romerne 9:14-18.

7, 8. Hvordan kunne man ræsonnere med en ortodoks jøde?

⁷ Forestil dig at du i hus-til-hus-arbejdet møder en der siger: „Det har ingen interesse. Jeg er jøde.“ Hvordan kan man komme videre? En broder har fortalt at han med godt resultat har sagt: ’Jeg er sikker på at vi kan blive enige om at Moses var en af de største profeter som Gud nogen sinde har benyttet. Var du klar over at han sagde det vi læser i Femte Mosebog 31:29: „Jeg ved jo at I efter min død . . . vil vende jer bort fra den vej jeg har givet jer påbud om; og ulykken skal ramme jer“? Moses var en sand profet, så hans ord måtte altså gå i opfyldelse. Kunne det være at de gik i opfyldelse da Gud sendte Messias til jøderne og at det var derfor jøderne ikke tog imod ham? Det er slet ikke usandsynligt. Selv om det er sådan det forholder sig og jøderne dengang begik en fejl, er der ingen grund til at du og jeg skulle begå den samme fejl, vel?’

⁸ Vi må heller ikke glemme at jøderne især i vort århundrede har måttet lide meget for kristenhedens hånd. Måske vil man gerne fortælle den besøgte at vi ikke har haft nogen andel i alt dette. Man kunne for eksempel sige: ’Vidste du at da Hitler var ved magten, var Jehovas Vidner den eneste gruppe som trodsede hans boykot af jøderne? De nægtede også at sige „Heil Hitler“ og at tjene i hans hær.’a

9, 10. Hvordan kan man ved hjælp af ræsonnementer hjælpe en der tror på et brændende helvede?

⁹ Når vi forsøger at tale med en som tror på et brændende helvede, kan vi begynde med det ræsonnement at hvis nogen skal lide evigt i helvede må vedkommende have en udødelig sjæl. Det kan vi sikkert blive enige med dem om. Så kan man henvise til beretningen om Adams og Evas skabelse og venligt spørge om han nogen sinde har lagt mærke til om der i den forbindelse omtales en udødelig sjæl. Derefter kan man henvise til Første Korintherbrev 15:45, hvor Bibelen siger at Adam blev en sjæl. Læg mærke til hvad Gud sagde ville blive følgen af Adams synd: „I dit ansigts sved skal du spise dit brød indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. For støv er du, og til støv vil du vende tilbage.“ (1 Mosebog 3:19) Sjælen Adam vendte altså tilbage til støvet.

¹⁰ Man kunne også fortælle den besøgte at Gud intet sted i skabelsesberetningen nævner noget om evig pine i et brændende helvede. Da Gud advarede Adam mod at spise af træet med den forbudne frugt, sagde han: „Den dag du spiser af [træet] skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Der nævnes altså intet om et brændende helvede. Hvis følgen af Adams synd ville være evig pine, og ikke blot det at han døde og ’vendte tilbage til støvet’, ville Gud så ikke retfærdigvis have forklaret dette tydeligt? Ved omhyggeligt og venligt at ræsonnere med folk kan man måske hjælpe retsindige mennesker til at forstå at denne lære er inkonsekvent. Vi må aldrig undervurdere vigtigheden af at appellere til fornuften når vi fortæller andre om sandheden i Guds ord. — Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:24-26; Første Johannesbrev 4:8, 16.

Nødvendige egenskaber når vi skal kommunikere virkningsfuldt

11-13. Hvilke kristne egenskaber kan hjælpe os til at kommunikere på en virkningsfuld måde?

¹¹ Hvilke egenskaber må vi opdyrke hvis vi skal kunne formidle Rigets budskab på den mest virkningsfulde måde? Lad os betragte Jesu eksempel. I Mattæus 11:28-30 siger han: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ Dette er en af de væsentligste årsager til at Jesus havde så gode resultater når han kommunikerede med andre. Han havde et mildt sind og var ydmyg af hjertet. Han gav de retsindige ny styrke. Apostelen Paulus satte også et godt eksempel, for som han sagde til de ældste fra Efesus, trællede han „med den største ydmyghed“ for dem fra den første dag han kom til dem. — Apostelgerninger 20:19.

¹² Når vi altid er beskedne og ydmyge vil andre også synes at vi giver dem ny styrke, og det vil være lettere for os at tale med dem. Hvis vi ikke har denne indstilling vil det sandsynligvis skabe en barriere mellem os og dem som vi forsøger at kommunikere med. Det er sandt når der siges at „hos de beskedne er der visdom“. — Ordsprogene 11:2.

¹³ Vi må være tålmodige og taktfulde hvis vi skal formidle vort budskab på en virkningsfuld måde. Apostelen Paulus var meget taktfuld da han forkyndte for filosofferne på Marshøjen. Han fremholdt den gode nyhed på en måde de kunne forstå. (Apostelgerninger 17:18, 22-31) Hvis vi gerne vil kommunikere godt med vore tilhørere, må vi følge den vejledning apostelen Paulus gav kolossenserne da han sagde: „Vær altid elskværdige i jeres samtale; vær aldrig åndløse; undersøg hvordan I bedst taler med den I møder.“ (Kolossenserne 4:6, The New English Bible) Vores tale bør altid være smagfuld. En sådan tale vil ofte åbne vore tilhøreres sind, hvorimod uoverlagte bemærkninger kan få dem til at lukke af.

14. Hvorfor vil det være en hjælp for os at kommunikere med andre på en afslappet og konverserende måde?

¹⁴ Vi ønsker altid at optræde afslappet. Dette vil også hjælpe dem vi besøger til at slappe af. Vi behøver ikke at tale uafbrudt. Ved roligt at stille venlige spørgsmål giver vi den besøgte lejlighed til at udtale sig. Især når vi forkynder uformelt vil det være klogt at få den vi taler med til at udtale sig. En forkynder kom ved en lejlighed til at sidde ved siden af en katolsk præst i et fly. I over en time stillede forkynderen den katolske præst nogle taktfulde spørgsmål som denne besvarede, og det var derfor præsten der talte mest. Men da de skulle skilles havde præsten taget imod flere bibelske publikationer. En sådan tålmodig fremgangsmåde vil hjælpe os til at udvise en anden vigtig egenskab, nemlig empati.

15, 16. Hvordan vil det hjælpe os at vise empati når vi skal kommunikere med andre?

¹⁵ Empati er evnen til at sætte sig i andres sted. Apostelen Paulus forstod hvor vigtigt det er at vise empati, hvilket fremgår af det han skrev til korintherne: „Skønt jeg er fri af alle, har jeg gjort mig til træl for alle for at kunne vinde desto flere. Og jeg er for jøderne blevet som en jøde for at kunne vinde jøder; for dem der er under loven, er jeg blevet som en under loven, skønt jeg selv ikke er under loven, for at kunne vinde dem der er under loven. For dem der er uden loven, er jeg blevet som en uden loven, skønt jeg ikke er uden Guds lov men under Kristi lov, for at kunne vinde dem som er uden loven. For de svage er jeg blevet svag for at kunne vinde de svage. For alle slags mennesker er jeg blevet alt, for i alt fald at kunne frelse nogle.“ — 1 Korinther 9:19-22.

¹⁶ For at efterligne apostelen Paulus i denne forbindelse må vi være taktfulde og vise omtanke og skelneevne. Empati vil hjælpe os til at formidle sandheden på en sådan måde at vi tager hensyn til den besøgtes følelser og tankegang. Her kan bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne være til stor hjælp. Lad os altid have den med i forkyndelsen.

Kærlighed — en hjælp til at kommunikere

17. Hvilken kristen egenskab er vigtigst når man skal formidle sandheden på en virkningsfuld måde, og hvordan viser vi denne egenskab?

¹⁷ For at kunne formidle oplysninger på en virkningsfuld måde er det nødvendigt at være beskeden, ydmyg, tålmodig og i besiddelse af empati. Men uselvisk kærlighed vil mere end noget andet hjælpe os til at nå ind til et menneskes hjerte. Jesus havde ondt af folk fordi de var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. Det var kærlighed der fik Jesus til at sige: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 9:36; 11:28) Det er også kærlighed der giver os ønsket om at give folk ny styrke og hjælpe dem til at slå ind på livets vej. Vi kommer med et kærlighedens budskab. Lad os derfor overbringe det på en kærlig måde. Denne kærlighed kan komme til udtryk i et venligt smil og ved at vi udstråler glæde og varme.

18. Hvordan kan vi efterligne Paulus, ligesom han efterlignede Herren?

¹⁸ Hvad dette angår efterlignede apostelen Paulus sin Herre, Jesus Kristus, på en god måde. Hvorfor lykkedes det ham at oprette den ene menighed efter den anden? Var det på grund af hans nidkærhed? Ja, blandt andet. Men det var også på grund af den kærlighed han viste. Læg mærke til hans ord til den nyoprettede menighed i Thessalonika: „Vi optrådte med nænsomhed i jeres midte, som når en ammende moder plejer sine børn. Idet vi således nærede en inderlig hengivenhed for jer, besluttede vi at give jer del i, ikke blot Guds gode nyhed, men også vore egne sjæle, fordi I var blevet os kære.“ Hvis vi efterligner Paulus vil det hjælpe os i vore bestræbelser på at kommunikere godt. — 1 Thessaloniker 2:7, 8.

19. Hvorfor skal vi ikke lade et vanskeligt distrikt gøre os modløse?

¹⁹ Er der grund til at blive modløse hvis vi har gjort vort bedste for at kommunikere på en god måde og de ønskede resultater udebliver? Nej. Bibelstudenterne (som Jehovas vidner tidligere blev kaldt) plejede at sige at for at tage imod sandheden måtte folk eje tre egenskaber. De måtte være ærlige, ydmyge og hungrende. Vi kan ikke forvente at folk der ikke er oprigtige men uærlige vil reagere gunstigt på sandheden; vi kan heller ikke forvente at arrogante eller stolte mennesker vil lytte til den gode nyhed. Og selv om nogle måske til en vis grad er ærlige og ydmyge, er det ikke sandsynligt at de vil tage imod sandheden hvis ikke de er åndeligt hungrende.

20. Hvorfor er vore bestræbelser aldrig forgæves?

²⁰ Du vil uden tvivl møde mange i dit distrikt som mangler en eller flere af disse egenskaber. Profeten Jeremias oplevede det samme. (Jeremias 1:17-19; jævnfør Mattæus 5:3.) Men vore bestræbelser er aldrig forgæves. Hvorfor ikke? Fordi vi forkynder Jehovas navn og rige. Gennem vor forkyndelse, ja alene ved vores tilstedeværelse i distriktet, advarer vi de onde. (Ezekiel 33:33) Glem heller aldrig at vore bestræbelser på at forkynde sandheden for andre gavner os selv. (1 Timoteus 4:16) Det styrker os i troen og i håbet. Vi bevarer desuden vor uangribelighed og er derved med til at ophøje Jehova Guds navn og til at glæde hans hjerte. — Ordsprogene 27:11.

21. Hvordan kan vi opsummere det vi har lært?

²¹ Lad os opsummere det vi har drøftet: Kommunikation er en virkningsfuld formidling af oplysninger. Kunsten at kommunikere er vigtig, og det medfører megen skade når kommunikationen bryder sammen. Vi har set at Jehova Gud og Jesus Kristus er de bedste eksempler på nogle der er gode til at kommunikere, og at Jesus Kristus har oprettet en kanal hvorigennem han i dag kommunikerer. Vi har også været inde på at vi udsender et budskab ved vor soignering og adfærd. Vi har lært at det er vigtigt at ræsonnere når vi forsøger at kommunikere med andre, og at vi for at gøre dette virkningsfuldt må være ydmyge og beskedne, vise empati, være tålmodige og frem for alt være motiveret af kærlighed. Hvis vi opdyrker disse egenskaber og følger Bibelens eksempler vil vi kunne kommunikere på en god måde som kristne. — Romerne 12:8-11.

[Fodnote]