SITUATIONEN ÆNDRER SIG

Efter Lenins død intensiverede regeringen sit angreb på alle religioner. I 1926 dannede man Forbundet af Militante Gudløse — et navn der meget rammende definerede dets mål. Den konstante ateistiske propaganda havde til formål fuldstændig at fjerne troen på Gud i folks sind og hjerte. På kort tid spredte den ateistiske ånd sig ud over Sovjetunionens vidtstrakte områder. I et brev til hovedkontoret skrev en bibelstudent: „De unge bliver helt opslugt af denne ånd, hvilket uden tvivl er en stor hindring for at de kan lære sandheden at kende.“

Forbundet af Militante Gudløse udgav ateistisk litteratur, deriblandt et blad de kaldte Antireligioznik. I 1928 oplyste bladet: „Voronezjregionen vrimler med sekter.“ Blandt andre omtalte det 48 „studenter af de Hellige Skrifter“ hvis „ledere var Zinchenko og Mitrofan Bovin“.

Den nyoprettede Sovjetstats indstilling til religion var imidlertid uklar. Flere regeringsdokumenter udtrykte håb om at religiøse grupper ville blive en integreret del af den sovjetiske arbejdsstyrke. I årene der fulgte, blev dette håb regeringens politik. Det er vigtigt at forstå at den sovjetiske regering ikke havde noget ønske om at dræbe Jehovas tjenere; den kæmpede for at vinde deres sind og hjerte. Regeringen prøvede at få Guds tjenere til at tilpasse sig dens politik og at tvinge dem til udelukkende at være loyale over for staten. Det sidste man ønskede, var at mennesker skulle vise Jehova troskab.