„Han fik inderligt ondt af dem“

8. Hvad betyder det græske ord som Bibelen bruger for at beskrive Jesu medfølelse?

⁸ Ligesom sin Fader havde Jesus medfølelse med andre. Bibelen fortæller at han gjorde noget for at hjælpe de nødstedte fordi han havde inderligt ondt af dem. Når Bibelen beskriver Jesu medfølelse, bruger den et græsk ord der er blevet gengivet med „fik inderligt ondt af“. En bibelforsker siger: „Der er tale om . . . noget der berører menneskets dybeste følelser. Det er det stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.“ Vi vil nu betragte nogle situationer hvor Jesus fik dyb medfølelse med andre og derfor gjorde noget til gavn for dem.

9, 10. (a) Hvad var det der fik Jesus og apostlene til at tage til et roligt sted? (b) Hvordan reagerede Jesus da han blev forstyrret af en stor folkemængde, og hvorfor?

⁹ Jesus dækkede andres åndelige behov. Beretningen i Markus 6:30-34 viser hvad det var der først og fremmest fik Jesus til at vise medlidenhed. Prøv at se situationen for dig. Apostlene var lige kommet tilbage fra en lang forkyndelsestur og fortalte begejstret Jesus om alt det de havde set og hørt. Men der var så mange mennesker omkring dem at de ikke engang fik tid til at spise. Jesus, der altid var opmærksom på andres behov, lagde mærke til at apostlene var trætte. „Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt,“ sagde han til dem. De gik så om bord i en båd og sejlede tværs over den nordlige ende af Galilæas Sø til et roligt sted. Men både folkemængden der så dem tage af sted, og andre der hørte om det, løb langs den nordlige bred af søen og nåede frem til den anden side før båden.

¹⁰ Blev Jesus irriteret over at blive forstyrret nu hvor han og apostlene havde tænkt sig at være alene? Nej. Han blev bevæget over at se denne store folkemængde på flere tusind mennesker der ventede på ham. Markus skriver: „Da han kom ud af båden så han en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ Jesus var opmærksom på at alle disse mennesker hver især havde et åndeligt behov. De var som får der flakkede hjælpeløst om uden en hyrde der kunne lede og beskytte dem. Jesus vidste at det jævne folk blev forsømt af de følelseskolde religiøse ledere, der skulle have været omsorgsfulde hyrder. (Johannes 7:47-49) Han følte med disse mennesker og „begyndte at tale til dem om Guds rige“. (Lukas 9:11) Læg mærke til at Jesus fik inderligt ondt af dem allerede før han havde set hvordan de tog imod det han ville lære dem. Hans inderlige medfølelse var med andre ord ikke en følge af at han havde undervist folkemængden, men snarere hans motiv til at gøre det.

11, 12. (a) Hvilken holdning havde man til spedalske på Bibelens tid, men hvad gjorde Jesus da en mand „fuld af spedalskhed“ kom hen til ham? (b) Hvordan kan Jesu berøring have virket på den spedalske, og hvordan understreges det af en læges oplevelse?

¹¹ Jesus helbredte syge. Folk som var plaget af forskellige lidelser, kunne mærke at Jesus havde medfølelse med dem, og følte sig derfor draget til ham. Det fremgår særlig tydeligt af den situation hvor Jesus, der var omgivet af store folkeskarer, blev opsøgt af en mand som var „fuld af spedalskhed“. (Lukas 5:12) På Bibelens tid blev spedalske holdt i karantæne for at de ikke skulle smitte andre. (4 Mosebog 5:1-4) Efterhånden udviklede rabbinerne imidlertid en hjerteløs holdning til de spedalske og indførte deres egne undertrykkende regler.a Men læg mærke til Jesu holdning over for den spedalske mand: „En spedalsk kom hen til ham og bønfaldt ham idet han knælede ned og sagde til ham: ’Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.’ Da fik han inderligt ondt af ham, og han rakte sin hånd frem og rørte ved ham og sagde til ham: ’Jeg vil. Bliv ren.’ Og straks forsvandt spedalskheden fra ham.“ (Markus 1:40-42) Jesus vidste at den spedalske ikke engang havde lov til at være der. Men han havde så stor medfølelse med ham at han gjorde noget helt utænkeligt. I stedet for at jage manden bort rørte han ved ham!

¹² Kan du forestille dig hvor meget det må have betydet for den spedalske at Jesus rørte ved ham? Det kan følgende oplevelse hjælpe os til at forstå: Dr. Paul Brand, der er specialist i spedalskhed, fortæller om en ung mand i Indien som han behandlede. Mens han undersøgte patienten, lagde han sin hånd på den spedalskes skulder og forklarede gennem en tolk hvad behandlingen gik ud på. Pludselig begyndte den spedalske at græde. „Har jeg sagt noget forkert?“ spurgte lægen. Tolken oversatte spørgsmålet til den unge mand og fortalte så hvad han havde svaret: „Nej, doktor. Han siger at han græder fordi De lagde Deres hånd på hans skulder. Før han kom her, var der ikke nogen der havde rørt ved ham i årevis.“ For den spedalske der kom til Jesus, betød berøringen endnu mere. Den sygdom der havde gjort ham til en udstødt, forsvandt!

13, 14. (a) Hvad så Jesus da han nærmede sig byen Nain, og hvorfor var det en særlig tragisk situation? (b) Hvad fik Jesu medfølelse ham til at gøre for enken fra Nain?

¹³ Jesus fjernede sorg. Andres sorg og smerte berørte Jesus dybt. Det fremgår for eksempel af beretningen i Lukas 7:11-15. Det der fortælles her, fandt sted på et tidspunkt da Jesus havde gennemført omkring halvdelen af sin jordiske tjeneste. Han var på vej til byen Nain i Galilæa, og da han nærmede sig byporten, mødte han et begravelsesoptog. Der var sket noget meget tragisk. En ung mand var død, og hans mor, der var enke, havde ikke andre børn. Hun havde sikkert været med i et lignende optog dengang hun fulgte sin mand til graven. Nu var det sønnen, som måske havde været hendes eneste forsørger, der var død. I den folkemængde der fulgte hende, kan der have været grædekoner som sang klagesange, og musikere der spillede sørgemusik. (Jeremias 9:17, 18; Mattæus 9:23) Men Jesus lagde først og fremmest mærke til den sørgende mor, der sandsynligvis gik lige bag ved sønnens båre.

¹⁴ Jesus fik „inderligt ondt“ af den efterladte mor. Han sagde trøstende til hende: „Græd ikke mere.“ Uden at nogen havde bedt ham om det, gik han hen og rørte ved båren. Bærerne — og måske alle de andre — standsede. Med myndig stemme sagde Jesus til den døde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Beretningen fortsætter: „Den døde satte sig op og begyndte at tale“ som om han var blevet vækket af en dyb søvn! Derefter „gav [Jesus] ham til hans moder“. Hvor må det have virket gribende!

15. (a) Hvordan viser beretningerne om Jesus at der er en sammenhæng mellem medfølelse og handling? (b) Hvordan kan vi efterligne Jesus i denne henseende?

¹⁵ Hvad kan vi lære af disse beretninger? Læg mærke til den forbindelse der i hvert af tilfældene er mellem medfølelse og handling. Jesus kunne ikke se andre lide uden at få inderligt ondt af dem, og han kunne ikke føle denne medlidenhed uden at gøre noget for at hjælpe dem. Hvordan kan vi følge hans eksempel? Som kristne er vi forpligtede til at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. Det er først og fremmest vores kærlighed til Gud der motiverer os til at gøre det. Men vi forkynder også fordi vi har medfølelse med andre. Når vi føler med andre ligesom Jesus gjorde, vil det få os til at gøre vort yderste for at fortælle dem den gode nyhed. (Mattæus 22:37-39) Hvad kan vi så gøre når nogle af vore trosfæller rammes af sygdom eller sorg? Vi kan ikke udrette mirakler ved at helbrede sygdom og oprejse døde. Men vi kan give udtryk for vores medfølelse i ord eller ved at yde praktisk hjælp. — Efeserne 4:32.