Det er imidlertid ikke altid let for os at vise medfølelse. Til de kristne i Kolossæ skrev apostelen Paulus: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den . . . Som Guds udvalgte, hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse.“ — Kolossenserne 3:9, 10, 12.

Det kræver altså en indsats at have medfølelse med andre. Denne egenskab er en del af „den nye personlighed“ som kristne forventes at iføre sig. Paulus levede i en brutal og følelseskold verden under det romerske styre. Han opfordrede sine trosfæller til at gøre store forandringer i deres personlighed så de kunne blive mere medfølende og forstående.

Når kristne føler med andre, efterligner de Jesus. Han havde aldrig for travlt til at hjælpe folk materielt og åndeligt. Når han så nogle der var i nød, fik hans medfølelse ham til at finde en måde at hjælpe dem på.

Læg mærke til hvordan Jesus reagerede da han så at folkeskarerne var i en ynkelig tilstand rent åndeligt: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Om det ord der her er gengivet med ’fik inderligt ondt af’, siger en bibelforsker at det dækker „noget der berører menneskets dybeste følelser“. Det er blevet kaldt et af de stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.

Medfølende kristne er på lignende måde hurtige til at reagere på andres materielle og åndelige behov. Apostelen Paulus skrev: „Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende.“ (Efeserne 4:32) Da en fattig kristen familie af helbredsmæssige årsager måtte flytte til et nyt område, sørgede deres trosfæller for at de kunne bo i et hus i et halvt år uden at betale husleje. Manden fortæller: „De kom og så til os hver eneste dag, og deres opmuntrende ord fik os til at føle os hjemme.“

Sande kristne viser også interesse for mennesker de ikke kender. De giver med glæde af deres tid, energi og midler for at gøre noget for folk der er fremmede for dem. De frivillige hjælpearbejdere der som nævnt i den indledende artikel hjalp nogle mennesker de aldrig før havde mødt, var Jehovas Vidner.

Den kristne menighed bærer stærkt præg af medfølelse og loyal hengivenhed. Menighedens medlemmer er motiveret af kærlighed, og det giver dem styrke til at hjælpe hinanden på forskellige måder. Nogle i menigheden er måske forældreløse eller enker og har brug for omsorg og medfølelse for at klare de problemer de slås med. Kan du hjælpe sådanne hvis de har problemer med økonomien eller helbredet, bor dårligt eller har andre personlige vanskeligheder?

Et ægtepar i Grækenland oplevede at få en sådan kærlig hjælp. Manden fik et slagtilfælde og blev sammen med sin kone kørt på hospitalet, som lå flere hundrede kilometer borte. Ægteparrets beskedne indkomst var betinget af at de fik plukket frugten på træerne i deres appelsinplantage. Men hvem skulle gøre det nu da de var på hospitalet? Forkyndere i den lokale menighed trådte til og hjalp. De høstede og solgte appelsinerne så ægteparret kunne få deres penge og ikke længere behøvede at bekymre sig.

Medfølelse kan komme til udtryk på mange måder. Medfølende kristne forstår at det bedste man kan gøre for nogen der har det svært, ofte er at besøge dem, lytte til dem, vise medfølelse og empati og opmuntre dem ud fra Bibelen. — Romerne 12:15.

Mennesker der interesserer sig for hinanden

Den verdensomspændende kristne menighed er en oase hvori man kan finde fred, trøst, medfølelse og venlighed. Sande kristne forstår at medfølelse virker tiltrækkende, mens hensynsløshed er frastødende. Derfor forsøger de at efterligne deres himmelske Fader ved i handling at være „inderligt medfølende“.

Du er hjertelig velkommen til selv at opleve den kærlighed, omsorg og medfølelse der er i Jehovas Vidners kristne samfund. Vi er overbevist om at du vil føle dig godt tilpas iblandt dem. — Kolossenserne 3:14.