1, 2. (a) Hvordan reagerer en mor instinktivt på sit barns gråd? (b) Hvilken følelse er stærkere end en mors følelser for sit barn?

ET LILLE barns gråd høres midt om natten. Moderen vågner med det samme. Hun sover ikke så dybt som før — ikke siden barnet blev født. Hun har lært at kende forskel på nuancerne i barnets gråd. Derfor véd hun ofte om barnet vil have mad, tages op og trøstes eller noget andet. Men uanset hvad, tager moderen sig af barnet. Hun kan ikke andet på grund af sin kærlighed til det.

² De følelser en mor nærer for sit barn, er nogle af de stærkeste og ømmeste følelser man kender.

Der er flere hebraiske og græske ord som indeholder tanken om medfølelse. Der er for eksempel det hebraiske udsagnsord rachamʹ, der gengives med „vise barmhjertighed“ og „forbarme sig“. Et opslagsværk forklarer at udsagnsordet rachamʹ „udtrykker en dyb og inderlig medfølelse som vækkes når man oplever at ens kære eller nogle der har brug for ens hjælp, bliver svage eller udsættes for lidelser“. Dette hebraiske udsagnsord, som Jehova anvender i forbindelse med sig selv, er beslægtet med ordet for „moderliv“, og en af betydningerne af det tilsvarende navneord anføres som „moderfølelse“.a — 2 Mosebog 33:19; Jeremias 33:26.

4, 5. Hvilket billede bruges i Bibelen til at vise hvor stærk Jehovas medfølelse er?

⁴ I Bibelen bruges de følelser en mor nærer for sit lille barn, som et billede på hvor stærk Jehovas medfølelse er. Vi læser i Esajas 49:15: „Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed [„medfølelse“ (rachamʹ), The Amplified Bible] med sit moderlivs søn? Selv disse kvinder kan glemme, men jeg, jeg glemmer ikke dig.“ Denne beskrivelse understreger den inderlige medfølelse Jehova nærer for sit folk. Hvordan?

⁵ Det er vanskeligt at forestille sig at en mor kunne glemme at amme sit barn eller på anden måde drage omsorg for det. Et spædbarn er jo helt hjælpeløst og har brug for sin mors kærlige omsorg både nat og dag. Desværre hører man om mødres forsømmelighed, især i disse „kritiske tider“ der kendetegnes af mangel på „naturlig hengivenhed“. (2 Timoteus 3:1, 3) Men Jehova siger: „Jeg glemmer ikke dig.“ Den inderlige medfølelse Jehova nærer for sine tjenere, svigter ikke. Den er stærkere end den stærkeste naturlige følelse vi kan forestille os — en mors følelser for sit spædbarn. En bibelforsker siger derfor i en kommentar til Esajas 49:15: „Dette er et af de stærkeste — om ikke det stærkeste — udtryk for Guds kærlighed i Det Gamle Testamente.“