Jehova — den inderlige medfølelses fader

„Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ — JAKOB 5:11.

1. Hvorfor føler de dårligt stillede sig draget til Jehova Gud?

UNIVERSET er så stort at astronomerne ikke engang tilnærmelsesvis kender tallet på alle dets galakser. Vor egen galakse, Mælkevejen, er så enorm at astronomerne slet ikke kan tælle alle de stjerner den består af. Nogle stjerner, for eksempel Antares, er flere hundrede gange større end solen og udsender flere tusind gange mere lys. Den store Skaber af alle stjernerne i universet må derfor være i besiddelse af en vældig kraft. „Det er Ham der fører deres hær ud efter tal; han kalder dem alle ved navn.“ (Esajas 40:26) Ikke desto mindre er denne ærefrygtindgydende Gud „meget medfølende og barmhjertig“. Dette er en velgørende tanke for Jehovas ydmyge tjenere, især for dem der bliver forfulgt, er syge, deprimerede eller på anden måde udsættes for prøvelser.

2. Hvordan betragter verdens mennesker ofte det at vise medfølelse?

² Mange betragter blide egenskaber, såsom Kristi ’inderlige hengivenhed og barmhjertighed’, som et udtryk for svaghed. (Filipperne 2:1) Påvirket af en evolutionistisk tankegang opfordrer de folk til at sætte sig selv først, også selv om det betyder at de sårer andres følelser. Flere af de personer nogle har som forbilleder inden for underholdnings- og sportsverdenen optræder meget hårdkogt, fælder aldrig tårer og viser ingen medfølelse. Nogle politiske herskere optræder på samme måde. Den stoiske filosof, Seneca, der oplærte den grusomme kejser Nero, mente at „medlidenhed er en svaghed“. I M’Clintock og Strongs Cyclopædia hedder det: „Stoicismen øver selv i dag indflydelse på menneskers tankegang.“

3. Hvordan beskrev Jehova sig selv for Moses?

³ I modsætning hertil er det hjertevarmende at vide hvilken personlighed menneskehedens Skaber besidder. Han beskrev sig selv for Moses med følgende ord: „Jehova, Jehova, en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på loyal hengivenhed og sandhed, som . . . tilgiver misgerning og overtrædelse og synd, men på ingen måde fritager for straf.“ (2 Mosebog 34:6, 7) Jehova afrunder ganske vist denne beskrivelse af sig selv med at understrege sin retfærdighed. Han vil ikke fritage mennesker der synder med overlæg for den straf de fortjener. Men han beskriver dog først og fremmest sig selv som en Gud der er barmhjertig, det vil sige „har hjerte for de ulykkelige“.

4. Hvad betyder det hebraiske ord der ofte oversættes med „barmhjertighed“?

⁴ Nogle gange opfattes ordet „barmhjertig“ rent juridisk og nøgternt som dét at afholde sig fra at straffe. Men når man sammenligner forskellige bibeloversættelser opdager man at dette tillægsord, som på hebraisk er afledt af udsagnsordet rachamʹ, har mange betydningsnuancer. Ifølge nogle forskere betyder rodordet „at være blød“. Bogen Synonyms of the Old Testament forklarer at ordet „racham udtrykker en dyb og inderlig medfølelse som vækkes når man oplever at ens kære eller nogen der har brug for ens hjælp, bliver svage eller udsættes for lidelser“. Egenskaben beskrives indgående i Hjælp til forståelse af Bibelen, side 115-118.

5. Hvordan kom barmhjertigheden til udtryk i Moseloven?

⁵ Guds medfølelse kommer også tydeligt til udtryk i den lov han gav til nationen Israel. Dårligt stillede, såsom enker, forældreløse og fattige, skulle vises medfølelse. (2 Mosebog 22:22-27; 3 Mosebog 19:9, 10; 5 Mosebog 15:7-11) Alle, deriblandt trælle og dyr, skulle nyde gavn af den ugentlige sabbatshvile. (2 Mosebog 20:10) Gud lagde endvidere mærke til dem der viste de ringe medfølelse. I Ordsprogene 19:17 hedder det: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.“

Grænser for Guds medfølelse

6. Hvorfor sendte Jehova profeter og sendebud til sit folk?

⁶ Israelitterne bar Guds navn og tilbad ved templet i Jerusalem, der var ’et hus for Jehovas navn’. (2 Krønikebog 2:4; 6:33) Med tiden begyndte de imidlertid at tolerere umoralitet, afgudsdyrkelse og mord, hvilket bragte stor skændsel over Jehovas navn. Det var medfølelse der lå til grund for at Gud tålmodigt forsøgte at rette op på denne dårlige situation uden at bringe ulykke over hele nationen. Han „sendte . . . bud til dem ved sine sendebud, idet han sendte dem igen og igen, for han havde medlidenhed med sit folk og med sin bolig, men de drev spot med den sande Guds sendebud og ringeagtede hans ord og gjorde nar af hans profeter, indtil Jehovas forbitrelse var vokset mod hans folk i den grad at der ingen lægedom var“. — 2 Krønikebog 36:15, 16.

7. Hvad skete der med Juda rige da Jehovas medfølelse var brugt op?

⁷ Men selv om Jehova er medfølende og sen til vrede, giver han også udtryk for retfærdig harme når det er nødvendigt. På Israels tid var der grænser for Guds medlidenhed. Vi læser hvad konsekvensen blev: „Så førte [Jehova] kaldæernes konge op imod dem, og han dræbte deres unge mænd med sværdet i deres helligdoms hus og havde ikke medlidenhed med den unge mand eller jomfruen, den gamle eller den affældige. Alt gav Han i hans hånd.“ (2 Krønikebog 36:17) Jerusalem og dets tempel blev altså lagt øde, og folket blev ført i fangenskab i Babylon.

Medfølelse med sit navn

8, 9. (a) Hvorfor erklærede Jehova at han ville have medfølelse med sit navn? (b) Hvordan blev Jehovas fjender bragt til tavshed?

⁸ De omkringboende folk glædede sig over denne ulykke. De sagde hånende: „Dette er Jehovas folk, og de er draget ud fra hans land.“ Men Jehova hørte deres hån og erklærede: „Jeg vil have medfølelse med mit hellige navn . . . Og jeg vil hellige mit store navn . . . og nationerne skal vide at jeg er Jehova.“ — Ezekiel 36:20-23.

⁹ Efter at israelitterne havde været i fangenskab i 70 år, udfriede Jehova, den inderlige medfølelses Gud, dem, og lod dem vende tilbage og genopbygge templet i Jerusalem. Dette bragte de forbløffede omboende nationer til tavshed. (Ezekiel 36:35, 36) Sørgeligt nok begyndte Israel igen at handle ondt. En trofast jøde ved navn Nehemias var med til at rette op på situationen. I en offentlig bøn genkaldte han sig den medfølelse Gud havde vist folket, og sagde:

10. Hvordan fremhævede Nehemias Jehovas medfølelse?

¹⁰ „I deres trængselstid råbte de til dig, og du hørte det fra himmelen, og i din rige barmhjertighed gav du dem frelsere som frelste dem af deres modstanderes hånd. Så snart de havde ro, handlede de dog atter ondt for dit ansigt, og så overlod du dem i deres fjenders hånd og de udøvede deres magt over dem, hvorpå de vendte om og råbte til dig om hjælp, og du hørte dem fra himmelen og udfriede dem gang på gang i din rige barmhjertighed. . . . Du var overbærende mod dem i mange år.“ — Nehemias 9:26-30; se også Esajas 63:9, 10.

11. Hvilken kontrast er der mellem Jehova og menneskeskabte guder?

¹¹ Efter at den jødiske nation brutalt havde afvist Guds elskede søn, mistede den for evigt sin begunstigede stilling. Gud havde loyalt følt sig knyttet til den i over 1500 år, hvilket står som et evigt vidnesbyrd om at Jehova er en barmhjertig Gud. Hvilken skarp kontrast til de grusomme og ufølsomme guder syndige mennesker har opfundet. — Se rammen side 8.

Det største udtryk for medfølelse

12. Hvad er det største udtryk for Guds medfølelse med menneskene?

¹² Det største udtryk for medfølelse viste Gud da han sendte sin elskede søn til jorden. Jesu uangribelige levevis bragte Jehova stor glæde og tilvejebragte derfor det fuldkomne svar på Djævelens falske anklager. (Ordsprogene 27:11) Men da Jehova så sin elskede søn lide en grusom og vanærende død, påførte det ham uden tvivl større smerte end jordiske forældre nogen sinde har erfaret. (Johannes 3:16) Som Johannes Døbers fader, Zakarias, profeterede, viser det noget om „Guds inderlige medfølelse“. — Lukas 1:77, 78.

13. På hvilken vigtig måde har Jesus afspejlet sin Faders personlighed?

¹³ Da Jehova sendte sin søn til jorden gav det menneskene større forståelse af Jehovas personlighed. Hvordan? Ved at Jesus til fuldkommenhed afspejlede sin Faders personlighed, især ved at vise de dårligt stillede stor medfølelse. (Johannes 1:14; 14:9) Når de tre evangelister Mattæus, Markus og Lukas taler om at Jesus „fik inderligt ondt af“ nogen, bruger de det græske ord spla[n]gchniʹzomai, der er afledt af det græske ord for „indvolde“. (Markus 6:34; 8:2) Bibelforskeren William Barclay forklarer: „Af ordets grundbetydning fremgår det at der ikke er tale om almindelig medlidenhed eller medfølelse, men noget der berører menneskets dybeste følelser. Det er det stærkeste ord for medfølelse der findes på græsk.“

Når Jesus fik inderligt ondt af nogen

14, 15. Hvordan blev Jesus dybt rørt i en by i Galilæa, og hvad viser dette?

¹⁴ I en by i Galilæa nærmer en mand „fuld af spedalskhed“ sig Jesus uden at råbe den sædvanlige advarsel. (Lukas 5:12) Sætter Jesus ham strengt i rette fordi han ikke råber: „Uren, uren!“ sådan som Guds lov kræver? (3 Mosebog 13:45) Nej. Jesus lytter i stedet til mandens desperate råb: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“ Beretningen siger at Jesus ’får inderligt ondt af ham’, rækker sin hånd frem, rører ved ham og siger: „Jeg vil. Bliv ren.“ Manden bliver øjeblikkelig helbredt. Jesus demonstrerer således ikke blot sin gudgivne kraft til at udføre mirakler, men også de følelser der bevæger ham til at gøre brug af denne kraft. — Markus 1:40-42.

¹⁵ Anser Jesus det for nødvendigt at man henvender sig til ham før han viser medfølelse? Nej. Nogen tid senere ser han et begravelsesfølge der kommer ud af byen Nain. Jesus har uden tvivl været vidne til mange begravelser, men denne er særlig tragisk. Den afdøde er en enkes eneste søn. Jesus ’får inderligt ondt af hende’, går hen til hende og siger: „Græd ikke mere.“ Derefter udfører han det utrolige mirakel at give hendes søn livet igen. — Lukas 7:11-15.

16. Hvorfor fik Jesus inderligt ondt af den store folkeskare der fulgte ham?

¹⁶ Den lære vi kan drage af disse begivenheder er, at når Jesus får inderligt ondt af nogen, gør han noget positivt for at hjælpe dem. Ved en senere lejlighed betragter Jesus de folkeskarer der bliver ved med at følge ham. Mattæus skriver at han fik „inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Farisæerne gør ikke noget for at stille almindelige menneskers åndelige sult. I stedet bebyrder de sådanne ydmyge mennesker med mange unødvendige regler. (Mattæus 12:1, 2; 15:1-9; 23:4, 23) Deres syn på det jævne folk kommer til udtryk da de omtaler dem der lytter til Jesus, med ordene: „Denne folkemængde som ikke kender loven, de er forbandede.“ — Johannes 7:49.

17. Hvad får Jesu medfølelse med folkeskarerne ham til at sige, og hvilke langtrækkende konsekvenser får dette?

¹⁷ Som en kontrast hertil bliver Jesus dybt bevæget over den dårlige åndelige tilstand folkeskarerne befinder sig i. Men der er ganske enkelt for mange interesserede til at han kan vise dem alle personlig omsorg. Han siger derfor til sine disciple at de skal bede om at der må blive sendt flere arbejdere ud. (Mattæus 9:35-38) I overensstemmelse med sådanne bønner sender Jesus sine disciple ud med budskabet: „Himlenes rige er kommet nær.“ Den vejledning der blev givet ved denne lejlighed har tjent som en værdifuld rettesnor for kristne helt frem til vor tid. Jesu medfølelse bevæger ham også til at stille menneskehedens åndelige sult. — Mattæus 10:5-7.

18. Hvordan reagerer Jesus da folkeskarerne bliver påtrængende, og hvad kan vi lære af dette?

¹⁸ Ved en anden lejlighed viser Jesus igen sin interesse for folkeskarernes åndelige behov. Denne gang er han og hans apostle trætte efter en travl forkyndelsestur, og søger efter et sted hvor de kan hvile. Men inden længe finder folk ud af hvor de er. Jesus lader sig ikke irritere af denne påtrængenhed. Nej, Markus skriver derimod at han „fik inderligt ondt af dem“. Hvad var det der vakte Jesu medfølelse? „De var som får uden hyrde.“ Også denne gang kommer Jesu følelser til udtryk i handling, og han begynder at undervise folkeskarerne „om Guds rige“. Ja, han var så berørt af deres åndelige sult at han gav afkald på tiltrængt hvile for at undervise dem. — Markus 6:34; Lukas 9:11.

19. Hvordan gav Jesu omsorg for folkeskarerne sig ikke blot udslag i at han dækkede deres åndelige behov?

¹⁹ Selv om Jesus hovedsagelig interesserede sig for folks åndelige behov, overså han aldrig deres grundlæggende fysiske behov. Ved den samme lejlighed ’helbredte han dem der trængte til lægedom’. (Lukas 9:11) Ved en senere lejlighed havde folkeskarerne været hos ham i længere tid, og de var langt hjemmefra. Da han blev opmærksom på deres fysiske behov sagde han til sine disciple: „Jeg har inderligt ondt af de mange mennesker, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke lade dem gå fastende herfra, for at de ikke skal blive helt udmattede på vejen.“ (Mattæus 15:32) Jesus gør derefter noget for at stille deres sult. Mirakuløst tilvejebringer han ved hjælp af syv brød og nogle småfisk mad til tusinder af mænd, kvinder og børn.

20. Hvad lærer vi af det sidste eksempel i Bibelen på at Jesus „fik inderligt ondt af“ nogen?

²⁰ Det sidste sted i Bibelen hvor vi læser at Jesus får inderligt ondt af nogen, er på hans sidste rejse til Jerusalem. Han rejser sammen med store folkeskarer der skal op for at fejre påsken. På vejen nær Jeriko bliver to blinde tiggere ved med at råbe: „Herre, vis os barmhjertighed!“ Folkeskaren forsøger at få dem til at tie stille, men Jesus kalder dem til sig og spørger hvad de ønsker han skal gøre. „Herre, lad vore øjne blive åbnet,“ beder de. Han ’får inderligt ondt af dem’, rører ved deres øjne og de får synet igen. (Mattæus 20:29-34) Vi kan lære noget meget vigtigt heraf. Hvilket? Jo, tænk på hvornår dette fandt sted. Jesus står umiddelbart over for den sidste uge af sin jordiske tjeneste. Han har meget at udrette før han skal lide en grusom død for Satans repræsentanters hånd. Han lader dog ikke det pres der hviler på ham på dette afgørende tidspunkt, trænge hans følelser for sine medmenneskers behov i baggrunden, selv om de i denne sammenhæng er mindre vigtige.

Illustrationer der understreger medfølelse

21. Hvad illustrerer det at herren eftergiver sin træls store gæld?

²¹ Det græske udsagnsord spla[n]gchniʹzomai, der anvendes i disse beretninger om Jesu liv, bruges også i tre af Jesu illustrationer. I en af disse lignelser beder en træl om at få mere tid til at betale sin gæld tilbage. Hans herre ’får inderligt ondt af ham’ og eftergiver ham gælden. Dette skildrer at Jehova Gud har vist stor medfølelse ved at eftergive alle kristne der tror på Jesu genløsningsoffer, deres syndeskyld. — Mattæus 18:27; 20:28.

22. Hvad viser lignelsen om den fortabte søn?

²² Vi kan også lære noget af beretningen om den fortabte søn. Hvad skete der da den selvrådige søn vendte hjem? „Mens han endnu var langt borte fik hans fader øje på ham og fik inderligt ondt af ham, og han løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham ømt.“ (Lukas 15:20) Dette viser at når en kristen der har været selvrådig viser ægte sindsændring, får Jehova inderligt ondt af ham og tager atter imod ham. Ved hjælp af disse to illustrationer viser Jesus at vor Fader, Jehova, „er meget medfølende og barmhjertig“. — Jakob 5:11.

23. Hvad lærer vi af Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner?

²³ Det tredje sted hvor ordet spla[n]gchniʹzomai anvendes i en lignelse er i forbindelse med den barmhjertige samaritaner der „fik inderligt ondt af“ den jøde der var blevet frarøvet alt og efterladt halvdød. (Lukas 10:33) Samaritanerens følelser kom til udtryk i handling ved at han gjorde alt hvad der stod i hans magt for at hjælpe den fremmede. Dette viser at Jehova og Jesus forventer at sande kristne efterligner deres eksempel og viser medfølelse. Hvordan vi blandt andet kan gøre dette, vil blive behandlet i den næste artikel.

[Ramme på side 12, 13]

ET BESKRIVENDE UDTRYK FOR „KÆRLIG OMSORG“

„MINE indvolde, mine indvolde!“ udbrød profeten Jeremias. Klagede han over en sygdom i sine indvolde der skyldtes at han havde spist noget han ikke kunne tåle? Nej. Jeremias brugte her et billedligt udtryk på hebraisk for at beskrive sin dybe bekymring over den ulykke der ville komme over Juda rige. — Jeremias 4:19.

Eftersom Jehova Gud nærer inderlige følelser bruges det hebraiske ord for „indvolde“ (me‛īmʹ) også til at beskrive hans kærlige omsorg. Mange år før Jeremias’ tid blev jøderne i tistammeriget Israel ført i fangenskab af Assyriens konge. Jehova tillod dette som straf for deres troløshed. Men glemte han dem i deres udlændighed? Nej. Han følte sig stadig stærkt knyttet til dem eftersom de var hans pagtsfolk. Jehova spørger, idet han omtaler dem som Efraim, den mest fremtrædende stamme: „Er Efraim en dyrebar søn for mig, eller et barn jeg holder af? For i samme grad som jeg har talt imod ham, vil jeg visselig også huske ham herefter. Derfor røres jeg i mit indre [eller: mine indvolde] over ham. Jeg vil helt sikkert forbarme mig over ham.“ — Jeremias 31:20.

Når Jehova siger at han ’røres i sit indre (eller: sine indvolde)’, er det et billedligt udtryk der viser hvilken dyb kærlighed han nærer til sit landflygtige folk. I en kommentar fra det 19. århundrede skrev bibelforskeren E. Henderson: „Intet overgår den dybe og inderlige følelse som Jehova her giver udtryk for over for en angrende fortabt søn. . . . Skønt han havde talt imod [de afgudsdyrkende efraimitter] og havde straffet dem . . . glemte han dem aldrig, men glædede sig tværtimod i forventningen om at de til sidst ville vende om.“

Det græske ord for „indvolde“ bruges på samme måde i De Kristne Græske Skrifter. Når det ikke bruges om de bogstavelige indvolde, som i Apostelgerninger 1:18, bruges det i betydningen inderlig hengivenhed eller inderlig medfølelse. (Filemon 12) Ordet sættes undertiden sammen med det græske ord eu, der betyder „god“ eller „vel“. Apostlene Paulus og Peter anvendte dette sammensatte udtryk da de opmuntrede kristne til at være „inderligt medfølende“, bogstaveligt „med en god indstilling til medlidenhed“. (Efeserne 4:32; 1 Peter 3:8) Det græske ord for „indvolde“ kan også sættes sammen med det græske ord polyʹ. Denne sammensætning betyder ordret: „med mange indvolde“. Dette sjældne græske ord bruges kun én gang i Bibelen, og her om Jehova Gud. Ny Verden-Oversættelsen gengiver det på denne måde: „Jehova er meget medfølende og barmhjertig.“ — Jakob 5:11.

Vi bør være meget taknemmelige for at den højeste i universet, Jehova Gud, er helt anderledes end de ufølsomme guder der er blevet opfundet af afstumpede mennesker. Sande kristne må efterligne Gud ved at have „inderlig medlidenhed“ med hinanden. — Efeserne 5:1.

[Illustration på side 10]

Da Guds medfølelse ikke strakte længere, lod han babylonierne besejre sit egensindige folk

[Illustration på side 11]

At se sin elskede søn dø må have påført Jehova Gud den største smerte nogen har erfaret

[Illustration på side 15]

Jesus afspejlede sin Faders medfølende personlighed til fuldkommenhed

Vis inderlig medfølelse

’Ifør jer inderlig medfølelse, venlighed.’ — KOLOSSENSERNE 3:12.

1. Hvorfor er der i dag så stort behov for medfølelse?

ALDRIG før har så mange haft behov for medfølelse og hjælp. Millioner er i en sørgelig forfatning på grund af sult, sygdom, arbejdsløshed, kriminalitet, krig, anarki eller naturkatastrofer. Men der er et forhold som er langt alvorligere end noget af dette, nemlig den håbløse tilstand menneskeheden befinder sig i åndeligt set. Satan véd at hans tid er kort, og han „vildleder hele den beboede jord“. (Åbenbaringen 12:9, 12) De der befinder sig uden for den sande kristne menighed er i fare for at miste livet, og Bibelen giver ikke noget håb om opstandelse for dem der rammes under Guds kommende domsdag. — Mattæus 25:31-33, 41, 46; 2 Thessaloniker 1:6-9.

2. Hvorfor har Jehova holdt sig tilbage fra at udslette de onde?

² Helt frem til dette sene tidspunkt har Jehova Gud dog vist tålmodighed og medfølelse over for de utaknemmelige og de onde. (Mattæus 5:45; Lukas 6:35, 36) Årsagen er den samme som årsagen til at han ventede længe med at straffe Israels troløse folk. „’Så sandt jeg lever,’ lyder udsagnet fra den suveræne Herre Jehova, ’jeg finder ikke behag i den ugudeliges død, men i at den ugudelige vender om fra sin vej og bliver i live. Vend om, vend om fra jeres onde veje, for hvorfor vil I dø, Israels hus?’“ — Ezekiel 33:11.

3. Hvilket eksempel viser at Jehova har medfølelse med dem der ikke hører til hans folk, og hvad kan vi lære af det?

³ Jehova viste også medfølelse med indbyggerne i fortidens Nineve. Han udsendte sin profet Jonas for at advare dem om den ødelæggelse der ventede dem. De lyttede til Jonas’ forkyndelse — og omvendte sig. Det fik den medfølende Gud, Jehova, til at afholde sig fra at ødelægge byen på det tidspunkt. (Jonas 3:10; 4:11) Hvis Gud fik ondt af ninevitterne, som trods alt havde mulighed for at få en opstandelse, hvor meget mere må han da ikke have medfølelse med nutidens mennesker, der trues af evig udslettelse! — Lukas 11:32.

En barmhjertighedsgerning uden fortilfælde

4. Nævn en måde hvorpå Jehova viser medfølelse over for mennesker i dag.

⁴ I sin store medfølelse har Jehova givet sine vidner det hverv at henvende sig til deres medmennesker for at give dem del i ’den gode nyhed om Riget’. (Mattæus 24:14) Når nogle reagerer positivt på dette livredningsarbejde, åbner Jehova deres hjerte så de forstår Rigets budskab. (Mattæus 11:25; Apostelgerninger 16:14) Sande kristne efterligner den medfølelse der kendetegner deres Gud; de viser det ved at vende tilbage til de interesserede for, om muligt, at hjælpe dem gennem et studium af Bibelen. Således var der i 1993 over fire og en halv million Jehovas vidner i 231 lande der anvendte over en milliard timer på at gå fra hus til hus, på at studere Bibelen med andre og på andre former for forkyndelse. De interesserede får derved lejlighed til at indvi deres liv til Jehova og slutte sig til de døbte Vidners rækker. Dermed påtager de sig at være med i den barmhjertighedsgerning de kristne udfører — at hjælpe endnu flere af dem som endnu er fangne i Satans døende verden til at blive disciple. — Mattæus 28:19, 20; Johannes 14:12.

5. Når Jehovas tålmodighed er forbi, hvad vil der da ske med de religiøse organisationer der repræsenterer ham på falsk vis?

⁵ Snart vil Jehova træde frem som „stridsmand“. (2 Mosebog 15:3) Af hensyn til sit navn og sit folk vil han fjerne ondskaben og indføre en retfærdig ny verden. (2 Peter 3:13) De første der vil få Guds vredes dag at føle bliver kristenhedens kirker. Ligesom Gud ikke skånede sit eget tempel i Jerusalem for babylonierkongens hånd, sådan vil han heller ikke skåne de religiøse organisationer der har repræsenteret ham på falsk vis. Gud vil indgive det i hjertet på De Forenede Nationers medlemslande at ødelægge kristenheden og enhver anden form for falsk religion. (Åbenbaringen 17:16, 17) „Også for mig gælder det,“ siger Jehova, „at mit øje ikke vil ynkes og jeg ikke vil have medlidenhed. Deres adfærd vil jeg bringe over deres eget hoved.“ — Ezekiel 9:5, 10.

6. På hvilke måder viser Jehovas vidner deres medfølelse?

⁶ Nu mens der endnu er tid, viser Jehovas vidner deres medfølelse med andre ved stadig og med nidkærhed at forkynde Guds frelsesbudskab. Naturligvis hjælper de også, når det er muligt, dem der har behov for materiel hjælp. På dette område har de imidlertid først og fremmest pligt til at tage sig af deres nærmeste, det vil sige deres egen familie og dem der er beslægtede med dem i troen. (Galaterne 6:10; 1 Timoteus 5:4, 8) De mange nødhjælpsmissioner Jehovas vidner har gennemført til gavn for trosfæller som har været udsat for katastrofer af forskellig art, er et slående eksempel på deres medfølelse. Men kristne behøver ikke at vente på at der skal opstå en krise, før de viser deres inderlige medfølelse. De er ikke sene til at vise medfølelse i dagliglivet med dets større og mindre omskiftelser.

Hører med til den nye personlighed

7. (a) Hvad bliver egenskaben medfølelse forbundet med i Kolossenserbrevet 3:8-13? (b) Hvad bliver lettere for den kristne når han har opdyrket inderlig medfølelse?

⁷ Det er sandt at vor syndige natur og den dårlige påvirkning fra Satans verden modarbejder vort ønske om at vise inderlig medfølelse. Bibelen siger derfor at vi skal aflægge „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“. I stedet skal vi ’iføre os en ny personlighed’, efter Guds billede. Det indebærer først og fremmest at vi ifører os „inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed“. Vi bliver desuden gjort opmærksomme på hvordan vi rent praktisk kan gøre dette: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden. Ligesom Jehova frit har tilgivet jer, sådan skal I også gøre.“ Denne tilgivende holdning er langt lettere at vise når man hos sig selv har opdyrket ’inderlig medfølelse’ med sine brødre. — Kolossenserne 3:8-13.

8. Hvorfor er det vigtigt at vise en tilgivende ånd?

⁸ Hvis vi ikke viser denne medfølende og tilgivende ånd, kan vi bringe vort forhold til Jehova i fare. Det illustrerede Jesus magtfuldt i sin lignelse om den gældbundne tjener, der af sin herre blev sat i fængsel „indtil han betalte alt hvad han skyldte“. Det var en behandling denne træl fortjente, for han havde selv nægtet at vise medfølelse over for en medtjener der tryglede om barmhjertighed. Jesus afsluttede sin lignelse med disse ord: „På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“ — Mattæus 18:34, 35.

9. Hvordan er inderlig medfølelse forbundet med den vigtigste side af den nye personlighed?

⁹ Ja, den inderlige medfølelse er en vigtig bestanddel af sand kærlighed. Og kærlighed skal kendetegne de sande kristne. (Johannes 13:35) Derfor slutter Bibelens beskrivelse af den nye personlighed med disse ord: „Men foruden alt dette skal I iføre jer kærligheden, for den er enhedens fuldkomne bånd.“ — Kolossenserne 3:14.

Misundelse — en hindring for medfølelse

10. (a) Hvordan kunne misundelse finde vej til vort hjerte? (b) Hvilke uheldige følger kan jalousi eller misundelse få?

¹⁰ På grund af vor syndige natur kan misundelse let snige sig ind i vort hjerte. En broder eller søster er måske velsignet med evner eller materielle fordele som vi ikke har. Eller måske har en anden fået nogle særlige åndelige velsignelser og privilegier. Hvis vi nu betragter disse brødre eller søstre med misundelse, vil vi da være i stand til at behandle dem med inderlig medfølelse? Sikkert ikke. Jalousien kan i stedet dukke op og vise sig som kritisk tale eller ukærlig opførsel, for Jesus sagde: „Af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Måske vil nogle tage parti efter at have hørt din kritik. På den måde kan freden i en familie eller i en menighed af Guds folk blive forstyrret.

11. Hvordan gik det til at der ikke længere var plads til medfølelse i Josefs ti brødres hjerte, og hvad blev følgen?

¹¹ Overvej hvad der skete i en stor familie. Jakobs ti ældste sønner blev misundelige på deres yngre broder Josef fordi han var faderens yndling. Det gik så vidt at de ’ikke kunne tale fredeligt til ham’. Senere blev Josef velsignet med nogle drømme fra Gud, hvilket viste at han havde Jehovas gunst; men det gav blot brødrene „yderligere grund til at hade ham“. Fordi de ikke fjernede misundelsen fra deres hjerte, var der ikke plads til medfølelse, og resultatet blev en alvorlig synd. — 1 Mosebog 37:4, 5, 11.

12, 13. Hvad bør vi gøre når vi mærker at misundelse er på vej ind i vort hjerte?

¹² Uden medlidenhed solgte de Josef som træl. Og i et forsøg på at skjule hvad de havde gjort, fik de deres fader til at tro at han var blevet dræbt af et vildt dyr. Mange år senere, da hungersnød tvang dem til at købe mad i Ægypten, kom deres synd for dagen. Den der administrerede fødevarerne var Josef, men hans brødre genkendte ham ikke. Han kaldte dem for spioner og erklærede at de ikke skulle komme tilbage efter hjælp medmindre de tog deres yngste broder, Benjamin, med. Nu var det i mellemtiden blevet Benjamin der var faderens yndling, og brødrene vidste at faderen ikke ønskede at lade denne søn rejse.

¹³ Mens de stod dér foran Josef, tvang deres samvittighed dem til at indrømme: „Det er oplagt at vi er skyldige med hensyn til vores broder [Josef]; vi så jo den kval hans sjæl var i da han bad os om at have medlidenhed, men vi hørte ikke efter. Af den grund er denne kval kommet over os.“ (1 Mosebog 42:21) Ved den håndfaste men alligevel medfølende måde hvorpå Josef greb situationen an, gav han sine brødre lejlighed til at bevise ægtheden af deres anger. Derefter afslørede han hvem han var — og tilgav dem. Familiens enhed var genoprettet. (1 Mosebog 45:4-8) Dette bør vi som kristne tage ved lære af. Vi må forstå hvor skadelig misundelse er, og bede Jehova hjælpe os til at nære ’inderlig medfølelse’ i stedet for misundelse eller jalousi.

Andre hindringer for medfølelse

14. Hvorfor bør vi undgå at beskæftige os unødigt med vold?

¹⁴ Også dét at beskæftige sig unødigt med vold kan udgøre en hindring for at vi kan opdyrke inderlig medfølelse. Sport og underholdning der skildrer vold kan virke forrående på os. De ikkekristne på Bibelens tid holdt af at se gladiatorkampe og andre former for tortur i de romerske arenaer. En historiker har bemærket at denne underholdning „ødelagde [tilskuernes] evne til at føle med dem der lider, den evne der adskiller mennesker fra dyr“. Megen underholdning i vor tid har samme virkning. Som kristne stræber vi imidlertid efter at være inderligt medfølende og må derfor være yderst kræsne i vort valg af læsestof, film og tv-programmer. Vi gør vel i at huske ordene i Salme 11:5: „Den der elsker vold, ham hader [Jehovas] sjæl.“

15. (a) Hvilken egenskab afslører en alvorlig mangel på medfølelse? (b) Hvordan reagerer sande kristne når de ser et behov hos deres trosfæller og andre?

¹⁵ Også hos den selvoptagne er der fare for at medfølelsen mangler. Dette er alvorligt i betragtning af apostelen Johannes’ ord: „Den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?“ (1 Johannes 3:17) En sådan mangel på medfølelse sås hos den selvretfærdige præst og levitten i Jesu lignelse om den næstekærlige samaritaner. De så deres jødiske broder ligge så godt som død, men gik blot over på den anden side af vejen og fortsatte deres vandring. (Lukas 10:31, 32) Medfølende kristne vil handle helt anderledes; de vil reagere hurtigt når deres brødre er i nød, materielt eller åndeligt. Som samaritaneren i Jesu lignelse interesserer de sig også for fremmedes behov — de bruger med glæde tid, kræfter og midler i arbejdet med at gøre disciple. På denne måde er de medvirkende til at millioner modtager frelse. — 1 Timoteus 4:16.

Medfølelse med de syge

16. Hvilke begrænsninger må vi bøje os for i forbindelse med sygdom?

¹⁶ Sygdom er den ufuldkomne og døende menneskeheds fælles lod. Kristne er ingen undtagelse. Kun de færreste af dem er uddannede læger, og ingen af dem kan gøre mirakler — sådan som det var tilfældet med nogle blandt de første kristne, nogle der fra Kristus og hans apostle havde fået særlig kraft til dette. Efter at apostlene og deres nærmeste medarbejdere døde, forsvandt sådanne mirakuløse evner. Vi har derfor kun begrænset mulighed for at hjælpe dem der lider af fysiske sygdomme, deriblandt hjerneforstyrrelser og hallucinationer. — Apostelgerninger 8:13, 18; 1 Korinther 13:8.

17. Hvad kan vi lære af den måde hvorpå den syge og sørgende Job blev behandlet?

¹⁷ Sygdom ledsages ofte af depression. Den gudfrygtige Job var for eksempel dybt nedbøjet på grund af den alvorlige sygdom og de mange ulykker Satan påførte ham. (Job 1:18, 19; 2:7; 3:3, 11-13) Han havde hårdt brug for venner der med inderlig medfølelse kunne komme til ham og ’trøste den modfaldne sjæl’. (1 Thessaloniker 5:14) Men i stedet ankom tre falske trøstere der straks drog forkerte slutninger. De forværrede Jobs depression ved at antyde at hans ulykker skyldtes fejl han selv havde begået. Kristne, som er inderligt medfølende, vil passe på ikke at begå samme fejl når en trosfælle er syg eller nedtrykt. Til tider har den deprimerede allermest behov for nogle venlige besøg af ældstebrødre eller andre modne kristne som kan lytte med medfølelse, vise forståelse og give kærlig vejledning fra Bibelen. — Romerne 12:15; Jakob 1:19.

Medfølelse med de svage

18, 19. (a) Hvordan bør ældste behandle dem der er svage eller begår fejl? (b) Hvorfor bør de ældste, i tilfælde hvor det er nødvendigt at nedsætte et dømmende udvalg, selv da behandle overtrædere med inderlig medfølelse?

¹⁸ Ældste må i særlig grad være inderligt medfølende. (Apostelgerninger 20:29, 35) „Vi som er stærke er skyldige at bære deres svagheder som ikke er stærke,“ siger Bibelen. (Romerne 15:1) Vi er alle ufuldkomne og begår fejl. (Jakob 3:2) Over for dem der „uforvarende begår et eller andet fejltrin“ må vi være nænsomme. (Galaterne 6:1) De ældste må aldrig være som de selvretfærdige farisæere, der anvendte Guds lov helt urimeligt.

¹⁹ De ældste følger i stedet Jehova Guds og Jesu Kristi eksempel i inderlig medfølelse. Deres opgave er først og fremmest at bringe Guds får næring, opmuntring og lindring. (Esajas 32:1, 2) I stedet for at prøve at styre alt ved hjælp af en hel mængde regler, appellerer de ud fra Guds ords sunde principper. De ældstes funktion er således at opbygge, at glæde, og at styrke værdsættelsen af Jehovas godhed i deres brødres hjerter. Hvis en trosfælle begår en mindre forseelse, vil en ældste som regel ikke korrigere ham mens andre hører det. Hvis det overhovedet er nødvendigt at sige noget, vil ældstebroderen, der forstår at sætte sig i den andens sted, tage broderen til side og drøfte spørgsmålet uden at andre er til stede. (Se også Mattæus 18:15.) Uanset hvor vanskelige andre kan være at samarbejde med, vil de ældste være tålmodige, hjælpsomme og forstående. De leder aldrig efter en ’undskyldning’ for at udelukke nogen af menigheden. Selv om det endda bliver nødvendigt at nedsætte et dømmende udvalg, vil de ældste vise inderlig medfølelse i deres adfærd over for den der har begået en alvorlig overtrædelse. Deres nænsomme optræden kan medvirke til at den anden ændrer sind. — 2 Timoteus 2:24-26.

20. Hvilke udtryk for følelser kan dog være upassende, og hvorfor?

²⁰ Der er dog tider hvor en tjener for Jehova ikke skal være overbærende eller medfølende i sin holdning. (Jævnfør Femte Mosebog 13:6-9.) Det kan være en svær prøve for en kristen at „holde op med at omgås“ en nær ven eller slægtning der er blevet udstødt. Men i et sådant tilfælde er det vigtigt at man ikke lader følelserne styre én. (1 Korinther 5:11-13) En sådan fasthed kan ligefrem medvirke til at overtræderen ændrer sind. Desuden må kristne i deres adfærd over for det modsatte køn undgå upassende udtryk for følelser som måske kan føre til umoralitet.

21. På hvilke andre områder må vi også vise inderlig medfølelse, og hvad bliver følgen?

²¹ Disse spalter rummer ikke plads til at nævne alle de områder hvor der er behov for at vise inderlig medfølelse — over for de ældre, de sørgende, dem der behandles hårdt af en ikketroende ægtefælle, og så videre. Flittige ældstebrødre bør også omfattes med inderlig kærlighed. (1 Timoteus 5:17) Respektér dem og støt dem. (Hebræerne 13:7, 17) „Og endelig skal I alle . . . [vise] medfølelse,“ skrev apostelen Peter. (1 Peter 3:8) Når vi viser denne egenskab i enhver situation hvor det er på sin plads, fremmer vi enheden og glæden i menigheden, og vi drager nye til sandheden. Frem for alt ærer vi derved den inderlige medfølelses Fader, Jehova Gud.

[Ramme på side 19]

FARISÆERNE VISTE IKKE MEDFØLELSE

SABBATSDAGEN var tænkt som en hviledag der skulle være til fysisk og åndelig velsignelse for Guds folk. Men jødernes religiøse ledere indførte en mængde regler der vanærede Guds sabbatslov og gjorde den til en byrde for folket. Hvis én for eksempel kom ud for sygdom eller ulykke på sabbatten, kunne han ikke få hjælp medmindre han var i livsfare.

En farisæisk retning var så streng i sin fortolkning af sabbatsloven at den sagde: „Man trøster ikke de sørgende, ej heller besøger man de syge på en sabbat.“ Andre religiøse ledere tillod sådanne besøg på en sabbat, men tilføjede: „Det er forbudt at fælde tårer.“

Det var derfor med rette Jesus fordømte jødernes religiøse ledere for at forsømme det der var Lovens vigtigste krav, nemlig retfærdighed, kærlighed og barmhjertighed. Det bør ikke undre os at han sagde til farisæerne: ’I gør Guds ord ugyldigt med jeres overlevering.’ — Markus 7:8, 13; Mattæus 23:23; Lukas 11:42.

[Illustrationer på side 17]

Udtryk for inderlig medfølelse: Jehovas vidner forkynder i 231 lande fra hus til hus, på gader, og selv i fængsler

[Illustration på side 18]

Vold, for eksempel på tv, virker forrående og modvirker evnen til at føle med andre