Dengang Israels folk gav sig til at strides med Moses fordi der intet vand var i Kadesj, fik det Moses og Aron til at handle overilet, med det resultat at de ikke fik lov til at komme ind i det forjættede land. Moses og Aron optrådte på Jehovas vegne, og at yppe kiv med dem var det samme som at yppe kiv med Jehova. (4Mo 20:2, 3, 10-13; 27:14; Sl 106:32)

Kort tid efter at israelitterne var gået ud af Ægypten, begyndte de at knurre imod Jehova og finde fejl ved den ledelse han havde givet dem i form af sine tjenere Moses og Aron. (2Mo 16:2, 7) Senere gjorde de Moses så nedslået på grund af deres klagen at han bad om at måtte dø. (4Mo 11:13-15) Det kan være dødsensfarligt at knurre og klage. Jehova anså den knurren der blev rettet imod Moses, for at være en oprørsk klage der i virkeligheden var rettet mod hans egen guddommelige ledelse. (4Mo 14:26-30) Mange mistede livet som følge af deres oprørske kritik.