Det minder os sikkert om dengang israelitterne beklagede sig over at de kun fik manna at spise, så Jehova i stedet gav dem vagtler. Noget lignende var hændt omkring et år tidligere i Sins Ørken, umiddelbart før israelitterne havde indviet sig til Jehova. (2 Mosebog 16:1-3, 12, 13) Men der var ikke tale om nøjagtig den samme situation. Da Jehova første gang tilvejebragte vagtler, krævede han ikke israelitterne til regnskab for deres knurren. Anden gang var situationen en anden. „Kødet var endnu mellem deres tænder — det var endnu ikke tygget — da Jehovas vrede blussede op mod folket, og Jehova rettede et meget stort slag mod folket.“ (4 Mosebog 11:4-6, 31-34) Hvad var forskellen? Jo, de var nu et indviet folk der blev krævet til regnskab. Deres mangel på værdsættelse af Jehovas foranstaltninger fik dem til at beklage sig over for Jehova, til trods for at de havde lovet at gøre alt det Jehova havde sagt. Det forholder sig på samme måde hvis man i dag beklager sig over Jehovas bord. Nogle viser ikke den rette værdsættelse af Jehovas åndelige foranstaltninger gennem „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47) Det er imidlertid værd at huske at vor indvielse kræver at vi taknemmeligt husker på alt hvad Jehova har gjort for os og tager imod den åndelige føde Jehova tilvejebringer.

14. (a) Hvordan satte israelitterne Jehova på prøve? (b) Hvordan hjælper en fuldstændig indvielse til Jehova os til ikke at ’give tabt’?

¹⁴ Paulus henviste til endnu et advarende eksempel: „Lad os heller ikke sætte Jehova på prøve, som nogle af dem satte ham på prøve, og de blev dræbt af slangerne.“ (1 Korinther 10:9) Paulus henviste her til dengang israelitterne knurrede mod Gud over for Moses da „folkets sjæl [blev] utålmodig på grund af vejen“. (4 Mosebog 21:4) Begår du nogle gange den samme fejl? Da du indviede dig til Jehova, troede du da at Harmagedon var lige om hjørnet? Har Jehovas tålmodighed været større end du regnede med? Så husk at vi ikke har indviet os til Jehova for et bestemt tidsrum eller blot indtil Harmagedon. Vor indvielse er evig. „Så lad os ikke give op med hensyn til at gøre det der er rigtigt, for til sin tid skal vi høste hvis vi ikke giver tabt.“ — Galaterne 6:9.

15. (a) Hvem knurrede israelitterne voldsomt mod? (b) Hvordan får vor indvielse til Jehova os til at respektere teokratisk myndighed?

¹⁵ Til sidst advarede Paulus os om ikke at „knurre“ mod Jehovas udnævnte tjenere. (1 Korinther 10:10) Israelitterne knurrede voldsomt mod Moses og Aron da 10 af de 12 spioner der var sendt ud for at undersøge Kana’ans land kom tilbage og aflagde en dårlig rapport. De talte endog om at udskifte Moses med en anden anfører og rejse tilbage til Ægypten. (4 Mosebog 14:1-4) Anerkender vi i dag den ledelse som Jehova har tilvejebragt ved hjælp af sin hellige ånds virke? Når vi ser det åndeligt bugnende bord som den trofaste og kloge trælleskare har dækket, hersker der ingen tvivl om hvem Jesus benytter til at uddele „mad i rette tid“. (Mattæus 24:45) En helhjertet indvielse til Jehova kræver at vi viser respekt for hans udnævnte tjenere. Lad os aldrig blive ligesom de der i dag knurrer og som, så at sige, har valgt en ny anfører for at blive ført tilbage til verden.