Superledende mikrochips der virker tusind gange hurtigere end siliciumtransistorer, er allerede under udvikling. Ved hjælp af sådanne chips vil man ikke alene kunne gøre fremtidens datamater hurtigere men også mindre, eftersom de producerer væsentlig mindre varme. Persondatamater vil få lige så stor kapacitet som de såkaldte mainframes vi har i dag.

Af den grund mener mange eksperter at der sandsynligvis vil gå adskillige år før superlederne kan anvendes i praksis uden for laboratorierne. „Der ligger store muligheder gemt i disse materialer, men den tidsplan nyhedsmedierne har opstillet er forkert,“ udtaler en forsker fra USA’s Nationale Standardiseringsnævn. „Der vil gå fem år før man ser dem som tynde film i datamater, og der vil gå op til tyve år før vi ser dem anvendt i større omfang.“

En af vanskelighederne ligger i at de materialer der bliver superledende ved højere overgangstemperaturer ikke er så lette at bearbejde som metal. Disse skrøbelige materialer er heller ikke særlig elastiske, hvilket enhver der har tabt en porcelænstallerken eller en keramikskål vil vide. Hvis superlederne skal kunne anvendes i praksis må de kunne forarbejdes til ledninger og film. Til brug i integrerede elektroniske kredsløb, som dem der anvendes i datamater, må de kunne fremstilles som film med en tykkelse på én mikron.