Andrzej Szalbot, som i 1943 blev arresteret af Gestapo, fortæller: „At nægte militærtjeneste betød at man blev sendt til en koncentrationslejr, som regel Auschwitz. Jeg var endnu ikke døbt, men jeg kendte Jesu trøstende ord i Mattæus 10:28, 29. Jeg vidste at hvis jeg døde på grund af min tro på Jehova, kunne han give mig livet igen ved en opstandelse.“

I begyndelsen af 1942 arresterede nazisterne 17 brødre fra Wisła. Inden der var gået tre måneder, var 15 af dem døde i Auschwitz. Hvordan virkede det på de Jehovas Vidner der var tilbage i Wisła? Det animerede dem til at holde sig nær til Jehova frem for at gå på kompromis og fornægte deres tro. I løbet af det næste halve år blev forkyndertallet i Wisła fordoblet. Snart fulgte der flere arrestationer. Både forkyndere, nyinteresserede og børn, i alt 83, fik Hitlers knusende magt at føle. Af dem blev 53 sendt til koncentrationslejre (hovedsagelig Auschwitz) eller til lejre i Polen, Tyskland og Bøhmen for at udføre tvangsarbejde i miner og stenbrud.

Loyale og trofaste

I Auschwitz prøvede nazisterne at få Jehovas Vidner til at gå på kompromis ved at lokke dem med udsigten til øjeblikkelig frihed. En SS-vagt sagde til en broder: „Hvis blot du underskriver en erklæring om at du ikke længere vil have noget med bibelstudenterne at gøre, er du fri og kan gå hjem.“ Dette tilbud blev gentaget mange gange. Alligevel gik broderen ikke på kompromis, men viste troskab mod Jehova. Det førte til at han blev slået og spottet, og at han måtte udføre slavearbejde både i Auschwitz og i Mittelbau-Dora i Tyskland. Kort før befrielsen undslap denne broder med nød og næppe døden da den lejr som han befandt sig i, blev bombarderet.

Paweł Szalbot, et af Jehovas Vidner som døde for nylig, har fortalt: „Under forhørene spurgte Gestapo mig gang på gang hvorfor jeg nægtede at gå ind i den tyske hær og at sige ’Heil Hitler!’“ Efter at have givet en bibelsk begrundelse for sin kristne neutralitet blev han dømt til at arbejde på en våbenfabrik. „Naturligvis kunne jeg af samvittighedsgrunde ikke gå med til den slags arbejde, så i stedet satte de mig til at arbejde i en mine.“ Alligevel forblev han trofast.

De der ikke var blevet fængslet — for eksempel kvinder og børn — sendte pakker med mad til dem der var i Auschwitz. En broder som dengang var barn, fortæller: „Om sommeren plukkede vi tranebær i skovene og byttede dem med hvede. Søstrene bagte boller og dyppede dem i fedt, og så sendte vi bollerne i små portioner til vores trosfæller der var i lejren.“

[Illustration på side 27]

At flere brødre blev sendt til Auschwitz og også døde dér, fik ikke arbejdet i Wisła til at gå i stå