Kinas anden fremtrædende vismand

22. Hvilken skole blev dominerende i Kina, og hvilke spørgsmål må vi se på?

²² Vi har nu fulgt taoismens oprindelse, udvikling og forfald, men vi må ikke glemme at taoismen blot var én af de „hundrede skoler“ der skød op i Kina i De Stridende Rigers periode. En anden skole der efterhånden blev fremtrædende, ja dominerende, var kungfutsianismen. Men hvorfor blev kungfutsianismen så fremtrædende? Af alle kinesiske vismænd er Kungfutse uden tvivl den der er bedst kendt uden for Kina, men hvem var han egentlig? Og hvad lærte han?

23. Hvilke personlige oplysninger om Kungfutse findes i „Historiske Optegnelser“?

²³ For at få noget at vide om Kungfutse vender vi os igen til Ssu-ma Ch’iens værk Shih Chi (Historiske Optegnelser). I modsætning til de kortfattede oplysninger om Lao-tse finder vi en omfattende biografi om Kungfutse. Her er nogle personlige oplysninger, gengivet efter en oversættelse til engelsk af den kinesiske forsker Lin Yutang:

„Kungfutse blev født i byen Tsou i distriktet Ch’angping i landet Lu. . . . [Hans moder] bad ved højen Nich’iu, og svaret på bønnen var at hun undfangede Kungfutse i hertug Hsiang af Lus 22. år (551 f.Kr.). Der var en tydelig forhøjning på hans hoved ved fødselen, og han blev derfor kaldt ’Ch’iu’ (der betyder ’høj’). Hans litterære navn var Chungni, og hans efternavn K’ung.“a

24. Hvad skete der i Kungfutses barndom og ungdom?

²⁴ Kort efter hans fødsel døde faderen, men det lykkedes moderen at give ham en god uddannelse, selv om hun var fattig. Drengen udviklede en stærk interesse for historie, poesi og musik. Ifølge Samtalerne, en af De Fire Kungfutsianske Bøger, hengav han sig til lærde studier da han var 15. Da han var 17, fik han en mindre tjenestemandsstilling i sin hjemstat, Lu.

25. Hvordan berørtes Kungfutse af sin moders død? (Jævnfør Prædikeren 9:5, 6; Johannes 11:33, 35.)

²⁵ Hans økonomiske stilling forbedredes øjensynlig, så da han var 19 giftede han sig og fik året efter en søn. Men da han var i midten af tyverne døde hans moder. Det virkede åbenbart stærkt på ham. Han fulgte samvittighedsfuldt de gamle traditioner og trak sig tilbage fra det offentlige liv for at sørge ved hendes grav i 27 måneder, hvorved han gav kineserne et klassisk eksempel på sønlig pietet.

Læreren Kungfutse

26. Hvad begyndte Kungfutse at beskæftige sig med efter sin moders død?

²⁶ Derefter forlod han sin familie og begyndte som omvandrende lærer. Han underviste blandt andet i musik, poesi, litteratur, samfundslære, etik og naturvidenskab, i det omfang noget sådant fandtes dengang. Han må have skabt sig noget af et navn, for det blev sagt at han en overgang havde hele 3000 elever.

27. Hvad ved man om Kungfutse som lærer? (Jævnfør Mattæus 6:26, 28; 9:16, 17; Lukas 12:54-57; Johannes 4:35-38.)

²⁷ I Østen æres Kungfutse hovedsagelig som en mesterlig lærer. Indskriften på hans grav i Ch’ü-fou i Shantung-provinsen kalder ham ganske enkelt: „Den gamle, højhellige lærer.“ En vestlig skribent beskriver hans undervisningsmetode på denne måde: „Han gik omkring fra ’sted til sted fulgt af dem der tilegnede sig hans syn på livet’. Når de rejste et længere stykke, kørte han med oksekærre. Dyrets rolige tempo betød at eleverne kunne følge med til fods, og det er tydeligt at emnerne for hans forelæsninger ofte var hentet fra ting der skete langs vejen.“ Det er interessant at Jesus senere, og uafhængigt af dette, brugte en lignende fremgangsmåde.

28. Hvad førte til at Kungfutse blev en højt agtet lærer, ifølge den kinesiske forfatter Lin Yutang?

²⁸ Det der gjorde Kungfutse til en agtet lærer blandt orientalerne var uden tvivl at han selv var en god elev, især når det gjaldt historie og etik. „Folk følte sig ikke så meget tiltrukket af Kungfutse fordi han var den viseste mand i sin samtid, som fordi han var den der havde tilegnet sig mest lærdom, den eneste på sin tid som kunne lære dem om de gamle bøger og den gamle lærdom,“ skrev Lin Yutang. Lin anfører denne kærlighed til lærdom som måske den vigtigste grund til at kungfutsianismen sejrede over andre skoler eller åndsretninger. Han opsummerer det på denne måde: „De kungfutsianske lærere havde noget bestemt at fremføre, og de kungfutsianske elever havde noget bestemt at tilegne sig, nemlig historisk lærdom, mens de andre skoler blot kunne lufte deres egne meninger.“

„Det er Himmelen der kender mig!“

29. (a) Hvad var Kungfutses egentlige mål i livet? (b) Hvordan forsøgte han at nå dette mål, og med hvilket resultat?

²⁹ Trods sin succes som lærer betragtede Kungfutse ikke undervisningen som sin livsgerning. Han mente at hans tanker om etik og moral kunne redde datidens problemfyldte verden hvis blot herskerne ville følge dem ved at tage ham eller hans elever med i deres regeringer. Derfor forlod han og en lille gruppe af hans nærmeste disciple hjemstaten Lu og drog omkring fra stat til stat og forsøgte at finde en vís hersker der ville antage hans ideer om styre og samfundsorden. Hvordan gik det? Shih Chi siger: „Til sidst forlod han Lu, blev afvist i Ch’i, blev drevet ud af Sung og Wei, led nød mellem Ch’en og Ts’ai.“ Efter at have rejst omkring i fjorten år vendte han tilbage til Lu, skuffet, men ikke nedbrudt.

30. Hvilke litterære værker danner grundlaget for kungfutsianismen?

³⁰ Resten af sin levetid hengav han sig til arbejde og undervisning på det litterære område. (Se side 177.) Skønt han sikkert beklagede sin upåagtede tilværelse, sagde han: „Jeg knurrer ikke mod Himmelen. Jeg beklager mig ikke over for mennesker. Jeg driver mine studier på jorden, og jeg er i kontakt med Himmelen oventil. Det er Himmelen der kender mig!“ Han døde i år 479 f.v.t., 73 år gammel.

Kernen i de kungfutsianske tanker

31. Hvad lærte Kungfutse om hvordan der kan opnås orden i samfundet?

³¹ Skønt Kungfutse udmærkede sig ved sin lærdom og sin undervisning, var hans indflydelse på ingen måde begrænset til de akademiske kredse. Hans mål var ikke blot at undervise i regler for adfærd og moral, men også at genoprette fred og orden i samfundet, som på den tid var splittet på grund af de konstante krige mellem feudalherrerne. Derfor lærte Kungfutse at alle, fra kejseren til den jævne mand, måtte lære hvilken rolle der var tiltænkt dem i samfundet, og leve i overensstemmelse med den.

32, 33. (a) Hvad står det kungfutsianske begreb li for? (b) Hvad ville det ifølge Kungfutse føre til at praktisere li?

³² I kungfutsianismen er dette begreb kendt som li, der betyder sømmelighed, høflighed, tingenes orden, og i videre forstand ritual, ceremoni og ærbødighed. Som svar på spørgsmålet: „Hvad er dette store li?“ gav Kungfutse denne forklaring:

„Af alt hvad folk lever efter, er li det største. Uden li ved vi ikke hvordan vi skal tilbede universets ånder på rette måde, eller hvordan vi skal fastsætte den rette status for kongen og ministrene, herskeren og undersåtterne og de ældre og de yngre, eller hvordan vi skal bestemme de moralske forhold mellem kønnene, mellem forældre og børn og mellem brødre, eller hvordan vi skal skelne mellem de forskellige slags forhold i familien. Det er derfor et ædelt menneske nærer så stor agtelse for li.“

³³ Li er altså den regel for adfærd som et ædelt menneske (chün-tzu) følger i alle sociale forhold. Når alle bestræber sig for at gøre dette „bliver alt rigtigt i familien, i staten og i verden,“ sagde Kungfutse, og da følger man tao eller himmelens vej. Men hvordan skal li udtrykkes? Det fører os over i et andet af kungfutsianismens centrale begreber — jen (udtales ren), menneskelighed eller menneskekærlighed.

34. Hvad betegner det kungfutsianske begreb jen, og hvordan bidrager det til at bekæmpe samfundets onder?

³⁴ Mens li lægger vægt på restriktioner gennem ydre regler, har jen at gøre med menneskenaturen eller det indre menneske. Den kungfutsianske opfattelse, især som den udtrykkes af Kungfutses betydeligste discipel, Mencius (Meng-tzu), er at menneskenaturen i bund og grund er god. Løsningen på alle samfundets onder er derfor at forædle sig selv, og for at gøre dette må man begynde med uddannelse og kundskab. Åbningskapitlet i Den Store Lære, oversat til dansk af Jørgen Klubien, siger:

„Var grundige Kundskaber tilegnet, blev Tanken oprigtig. Var Tanken oprigtig, blev Sindet kontrolleret. Var Sindet kontrolleret, blev Karakteren forædlet. Var Karakteren forædlet, blev Familien velordnet. Var Familien velordnet, blev Staten godt administreret. Var Staten godt administreret, blev hele Riget fredfyldt. Fra Himlens Søn (d.v.s. Kejseren) ned til den jævne Mand bør enhver betragte Forædling af Karakteren som Roden til alt andet.“

35. (a) Hvordan kan principperne li og jen sammenfattes? (b) Hvordan afspejles alt det i det kinesiske livssyn?

³⁵ Ifølge Kungfutse vil overholdelsen af li altså sætte folk i stand til at optræde rigtigt i enhver situation, og opdyrkelsen af jen vil få dem til at behandle alle andre venligt. Resultatet vil teoretisk set være fred og harmoni i samfundet. Det kungfutsianske ideal, der bygger på principperne om li og jen, kan sammenfattes på denne måde:

Alt dette er med til at forklare hvorfor de fleste kinesere og andre østerlændinge lægger så stor vægt på familiebåndene, på flid og uddannelse, og på at kende deres plads og opføre sig derefter. Disse begreber er på godt og ondt blevet dybt forankret i kinesernes bevidsthed gennem århundreders indprentning.

Kungfutsianismen bliver en statskult

36. Hvordan opnåede kungfutsianismen status som en statskult?

³⁶ Da kungfutsianismen vandt frem, endte „de hundrede skolers“ periode. Han-dynastiets kejsere fandt i den kungfutsianske lære om loyalitet mod herskeren netop det de behøvede for at befæste tronens magt. Under kejser Wu Ti, som vi allerede har nævnt i forbindelse med taoismen, blev kungfutsianismen ophøjet til statskult. For at blive embedsmand måtte man være velbevandret i de kungfutsianske klassikere, og enhver som ville ind i statens tjeneste måtte bestå eksamener der var baseret på de kungfutsianske klassikere. Kungfutsianske riter og ritualer blev kongehusets religion.

37. (a) Hvordan blev kungfutsianismen til en religion? (b) Hvorfor er kungfutsianismen i virkeligheden mere end blot en filosofi?

³⁷ Disse forandringer bidrog stærkt til at højne Kungfutses anseelse i det kinesiske samfund. Han-kejserne indførte den tradition at frembære ofre ved Kungfutses grav. Man gav ham også ærestitler. Og i 630 e.v.t. befalede T’ang-kejseren T’ai Tsung at der skulle bygges et statsligt tempel for Kungfutse i hver provins og hvert distrikt i hele riget, og at der regelmæssigt skulle frembæres ofre. Kungfutse blev i praksis ophøjet til Gud, og kungfutsianismen blev en religion som ikke adskilte sig meget fra taoismen eller buddhismen. — Se side 175.

Arven fra Østens visdom

38. (a) Hvordan er det gået med taoismen og kungfutsianismen siden 1911? (b) Men hvordan forholder det sig stadig med disse religioners grundideer?

³⁸ Efter kejserdømmets fald i Kina i 1911 er kungfutsianismen og taoismen blevet udsat for stærk kritik og tilmed forfølgelse. Taoismen blev bragt i miskredit på grund af dens magiske og overtroiske skikke. Og kungfutsianismen er blevet stemplet som feudalistisk og anklaget for at fremme en slavementalitet der holder folk, og især kvinder, nede. Men trods denne officielle fordømmelse er grundtankerne i disse religioner så dybt forankrede i kinesernes bevidsthed at de fortsat har et stærkt greb om store dele af befolkningen.

39. Hvad siger en avis om overtroiske religiøse skikke i Kina?

³⁹ For eksempel fortalte den canadiske avis Globe and Mail i 1987, under overskriften „Religiøse riter sjældne i Beijing, men udbredte i kystområderne“, at begravelsesritualer, tempelceremonier og mange overtroiske skikke stadig er almindelige i kinesiske landdistrikter efter henved 40 år med ateistisk styre. „De fleste landsbyer har en fengshui, som regel en ældre mand der kan tyde vinden (feng) og vandet (shui) for at afgøre hvor det vil være bedst at placere forskellige ting — alt fra familiegraven til det nye hus eller stuemøblerne,“ hedder det i artiklen.

40. Hvilke religiøse skikke udøves på Taiwan?

⁴⁰ Taoismen og kungfutsianismen findes også andre steder hvor traditionel kinesisk kultur har overlevet. På Taiwan tjener en mand der hævder at nedstamme fra Chang Tao-ling, som „himmelmester“ med myndighed til at ordinere taoistpræster (Tao Shih). Den populære gudinde Matsu, der kaldes „Den Hellige Moder i Himmelen“, dyrkes som skytshelgen for øen og for sømænd og fiskere. Folk i almindelighed ofrer hovedsagelig til flodernes, bjergenes og stjernernes ånder, erhvervenes skytsguder og guderne for sundhed, lykke og rigdom.b

41. Hvordan bliver kungfutsianismen udøvet som religion i dag?

⁴¹ Hvordan så med kungfutsianismen? Dens rolle som religion er blevet beskåret, og den er nærmest blevet et nationalt monument. I Ch’ü-fou, Kungfutses fødeby, vedligeholder staten Kungfutses tempel og familieejendom som turistattraktioner. Ifølge tidsskriftet China Reconstructs opfører man her forestillinger hvor „den rituelle tilbedelse af Kungfutse genoplives“. Og i Singapore, på Taiwan, i Hongkong og andre steder i Østasien fejrer folk stadig Kungfutses fødselsdag.

42. Hvordan kommer taoismen og kungfutsianismen til kort i menneskets søgen efter den sande Gud?

⁴² I kungfutsianismen og taoismen ser vi hvordan et system der bygger på menneskers visdom og ræsonnementer, uanset hvor logisk og velmenende det måtte være, ender med at komme til kort i menneskets søgen efter den sande Gud. Hvorfor? Fordi det ser bort fra et centralt element, nemlig en personlig Guds vilje og krav. Kungfutsianismen ser hen til menneskenaturen som drivkraften til at gøre det gode, og taoismen ser hen til naturen. Men det er ikke dét man bør sætte sin lid til, for det er kun at tilbede det skabte i stedet for Skaberen. — Salme 62:9; 146:3, 4; Jeremias 17:5.

43. Hvordan har kinesernes religiøse traditioner været en hindring for dem i deres søgen efter den sande Gud?

⁴³ Traditioner som forfædredyrkelse, tilbedelse af gudebilleder og ærefrygt for en kosmisk himmel og naturens ånder, samt alle de riter og ritualer der er forbundet med dette, er imidlertid blevet så dybt forankrede i kinesisk tankegang at de bliver godtaget som den ubestridte sandhed. Det er ofte meget vanskeligt at tale med en kineser om en personlig Gud eller Skaber, fordi denne forestilling er så fremmed for ham. — Romerne 1:20-25.

[Ramme på side 175]

Kungfutsianismen — filosofi eller religion?

Da Kungfutse sagde så lidt om Gud, betragter mange kungfutsianismen som en filosofi og ikke som en religion. Men det han sagde og gjorde, viste at han var religiøs. Det kom til udtryk på to måder. For det første nærede han ærefrygt for en højeste kosmisk, åndelig magt, det kineserne kalder T’ien eller Himmelen, som han anså for at være kilden til al dyd og moralsk godhed, og som han mente alt var ledet af. For det andet lagde han stor vægt på samvittighedsfuld udførelse af de ritualer og ceremonier der var forbundet med tilbedelsen af himmelen og forfædrenes ånder.

Selv om Kungfutse aldrig fremholdt disse synspunkter som en religion, er de for mange generationer af kinesere blevet netop dette.

[Ramme/illustrationer på side 177]

Kungfutsianismens fire bøger og fem klassikere

De Fire Bøger

1. Den Store Lære (Ta Hsüeh), grundlaget for et ædelt menneskes uddannelse; det første skrift der blev studeret af skoledrenge i det gamle Kina

2. Den Indre Ligevægt (Chung Yung), en afhandling om udvikling af menneskenaturen gennem mådehold

3. Samtalerne (Lun Yü), en samling af Kungfutses udtalelser; regnes for den kungfutsianske tænknings hovedkilde

4. Mencius’ bog (Meng-tzu), skrifter og udtalelser af Kungfutses største discipel, Mencius eller Meng-tzu

De Fem Klassikere

1. Poesiens Bog (Shih Ching), 305 digte som afspejler dagliglivet i begyndelsen af Chou-tiden (1000-600 f.v.t)

2. Historiens Bog (Shu Ching), indeholder fire bøger med kinesisk historie fra Yu-tiden til Zhoudynastiet

3. Forvandlingernes Bog (I Ching), en spådomsbog baseret på fortolkninger af de 64 mulige kombinationer af seks hele eller brudte linjer

4. Ritualernes Bog (Li Chi), en samling regler for ceremonier og ritualer

5. Forårs- og efterårsannalerne (Ch’un Ch’iu), historiske optegnelser for Kungfutses hjemstat, Lu, som dækker perioden 722-481 f.v.t.

[Illustrationer]